Ledelse og projektledelse

Fra specialist til projektleder – og videre til facilitator

At tage springet fra specialist til projektleder er mere end en ændring i titel. Rollen kræver, at du går fra at være den, der har svarene, til at være den, der skaber rammerne for, at andre kan finde dem.

Overgangen kan være svær, fordi du som ny projektleder risikerer at falde i velkendte fælder – fx at løse opgaverne selv fremfor at lede processen, eller at fordybe dig i detaljer i stedet for at holde overblikket.

Nye krav, nye muligheder

Projektlederrollen kræver nye kompetencer, men åbner også for nye muligheder. Det handler ikke kun om din faglige dybde, men også om din evne til at skabe samarbejde, drive processer og navigere i usikkerhed.

De tre ben i projektledelse

En projektleder står på tre ben:

  • Ekspertviden – din faglige ballast, der gør dig i stand til at forstå projektets kerne.
  • Management – planlægning, strukturering og opfølgning, så projektet når sine mål.
  • Leadership – evnen til at skabe motivation, samarbejde og fremdrift i teamet.

Balancen mellem de tre afhænger af projektets type, kompleksitet og kultur – men alle tre skal være i spil for at sikre succes.

Facilitering som en afgørende kompetence

I rollen som projektleder er facilitering ofte det, der binder de tre ben sammen. Det handler om at lede møder, workshops og samarbejdssessioner, hvor projektets retning fastlægges, beslutninger træffes og løsninger udvikles.

En dygtig facilitator kan:

  • Skabe struktur i diskussioner og sikre, at alle stemmer bliver hørt.
  • Holde fokus på formål og ønsket resultat.
  • Håndtere uenigheder og omdanne dem til fremdrift.

Facilitering er derfor ikke blot et supplement – det er en central del af det, der gør forskellen mellem en projektleder, der styrer opgaver, og en projektleder, der skaber engagement og ejerskab.

5 gode råd

  1. Stil spørgsmål frem for at give alle svar selv.
  2. Skab klarhed om roller, mål og rammer tidligt.
  3. Brug din faglighed strategisk – brug den som en ressource, ikke som din primære opgave.
  4. Vær nysgerrig på mennesker, deres styrker, motivation og samarbejdsstil.
  5. Du behøver ikke at være ekspert i alt.

Projektledelse er ikke noget, man bliver verdensmester i fra dag ét. Det er en kompetence, der udvikles over tid – ofte gennem erfaring, refleksion og læring. Ved at bygge bro mellem faglighed og ledelse kan du skabe projekter, der både har høj kvalitet og stærkt samarbejde.

Kursus

Workshopdesign og -gennemførsel for projektledere

Vil du mestre projektledelse gennem effektiv facilitering? Lær at designe og gennemføre workshops og møder, der skaber fremdrift, klare beslutninger og øget værdi i dine projekter.

Kursus

Workshopdesign og -gennemførsel for projektledere

Vil du mestre projektledelse gennem effektiv facilitering? Lær at designe og gennemføre workshops og møder, der skaber fremdrift, klare beslutninger og øget værdi i dine projekter.

Læs mere:

Tema

Ledelse og projektledelse

Se IDAs tilbud om arbejdsmiljø, strategisk ledelse, organisationsudvikling, team management, projektledelse og procesledelse, kvalitet og optimering.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.