Ledelse og projektledelse
Projektleder: Bak dine beslutninger op med data
SMV’er udgør ca. 99% af alle danske virksomheder og står for ca. 50% af beskæftigelsen. Men sammenlignet med andre vigtige EU-lande er danske SMV’ers brug af nye og avancerede digitale teknologier lav. Det kan medføre lavere produktivitet og tab af konkurrenceevne.
Det er ikke viljen, der mangler. Men succesraten er kritisk. Hele 66% af danske SMV’ere fejler, når de sætter digitale indsatser i gang. Det viser forskningen bag bogen Done beats perfekt, der samtidig giver opskriften på det succesfulde digitale projekt.
Den digitale modenhed
Baseret på forskning og erfaring med udrulning af digitale projekter i danske SMV’er, beskriver Kasper Witzke og Jaweed Agha i Done beats perfekt de 6 elementer, der samlet tegner et billede af en virksomheds digitale modenhed.
- Teknologi: Det omfatter valg af systemer, software, hardware og infrastruktur, der passer til virksomhedens behov. implementering, integration og vedligeholdelse. Teknologien skal i dag ses som et strategisk aktiv.
- Strategi: En klar digital strategi er nødvendig for at definere mål, retning og prioriteringer. Strategien skal være langsigtet og fleksibel, og tage højde for konkurrenceposition og kundekrav. Afgørende med en holistisk tilgang.
- Ledelse: Ledere skal være visionære, kommunikere klart og motivere medarbejdere. De skal også tage ansvar for at skabe en kultur, der fremmer innovation og læring.
- Kultur: Det handler om at skabe en åben, agil og lærende organisation. Medarbejdere skal føle sig trygge ved at eksperimentere, fejle og lære af det.
- Struktur: Det handler om at organisere teams, roller og ansvar på en måde, der fremmer samarbejde og effektivitet. Fleksibilitet og evnen til at tilpasse strukturen er vigtig.
- Mennesker: Det handler om at rekruttere, uddanne og motivere medarbejdere. Involvering, træning og støtte er nøglen til at sikre, at alle er med på rejsen.
Sæt tal på dine indsatser:
For at forstå, hvorfor de digitale processer fejler, er det væsentligt at forstå interaktionen mellem de seks aspekter. Og vide hvor det brænder mest på – eller hvor det bedst kan betale sig at sætte ind først.
Det er derfor byggeklodserne i Witzke og Agha’s digitale modenheds-app, der rigtigt brugt kan give projektlederen data understøttelse til argumenterne for sine ledelsesmæssige prioriteter. Og benchmarke din virksomhed eller dit projekt op imod andre virksomheder – på spørgsmål som:
- Teknologi: I hvor høj grad har i en klar digital strategi, som er udgangspunktet for opstart af digitale initiativer? (72% af har ikke)
- Digital strategi: I hvor høj grad bruges data til at vurdere og måle teknologiske investeringer? (83% gør det ikke eller kun i et begrænset omfang).
- Struktur: I hvor høj grad kan selvledende teams og medarbejdere træffe beslutninger om nye digitale initiativer? (76% gør det ikke eller kun i et begrænset omfang
Med data i ryggen, vil du som projektleder kunne kvantificere dine prioriteter, argumentere på et solidt datafundament.
Brug data til at styre det næste projekt
Er du projektleder eller leder, der skal i gang med et it-projekt, en it-proces eller en implementering af digitale løsninger, og vil du gerne have et crash course i udvalgte aktuelle digitaliseringsinitiativer og teknologier – samt en indsigt i alle aspekter af den succesfulde digitale projektledelse, så er kurset: Strategisk ledelse og digitalisering måske noget for dig.
Gennem cases, diskussioner og praktiske værktøjer opnår du en stærkere forståelse for, hvordan du som leder kan skabe varig værdi og drive digitale transformationer i din organisation.
Det arbejder du med på kurset:
- Effektiv forandringsledelse i en digital verden/virkelighed.
- Strategisk integration af AI og nye teknologier op imod forretningsstrategien.
- Organisatorisk digital modenhed samt digitaliseringsstadier.
- Ledelsesmæssige faktorer, der sikrer succes med digitalisering - herunder kultur og kompetenceudvikling.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.