Ledelse og projektledelse

Værdiskabelse i produktudvikling – fra idé til implementering

Skab produkter, der gør en reel forskel. Få indsigt i, hvordan metoder som brugerinterviews, jobs-to-be-done og prototyping sikrer værdiskabende udvikling.

Mange produkter udvikles uden reelt at løse brugernes problemer. Resultatet kan være spildte ressourcer og manglende effekt. Derfor kræver værdiskabende produktudviklingsmetoder, der kombinerer indsigt, struktur og test i praksis.

Start med at forstå problemet

Metoder i brug:

  • Jobs-to-be-done (JTBD): Kortlæg, hvilke opgaver brugeren forsøger at løse, og hvilke resultater de ønsker.
  • Brugerinterviews: Spørg ind til oplevelser, udfordringer og arbejdsgange – ikke blot ønsker til funktioner.

Eksempel:

I stedet for at spørge en kunde, hvilken funktion en ny app skal have, undersøges det, hvornår og hvorfor kunden tager appen i brug, og hvad der forhindrer dem i at nå deres mål i dag. Det giver dybere indsigt i de egentlige behov.

Prioritering og backlog-styring

En fyldt idébank kræver prioritering, så ressourcerne bruges på det, der skaber størst værdi.

Metoder i brug:

  • Impact vs. Effort Matrix: Visualiser hvilke initiativer, der giver størst effekt i forhold til indsatsen.
    Backlog grooming: Gennemgå jævnligt backloggen, fjern irrelevante idéer og justér prioritering baseret på ny indsigt.

Eksempel:

Et team opdager gennem brugerfeedback, at en ny funktion til onboarding vil reducere supporthenvendelser med 30 %. Funktionen rykker øverst på backloggen, fordi effekten er høj og indsatsen relativt lav.

Idéudvikling, prototyping og test

Når behovene er forstået og prioriteret, begynder udviklingen af løsninger.

Metoder i brug:

  • Brainstorming og Design Sprint: Skaber hurtigt mange idéer, som kan visualiseres.
  • Low-fidelity prototyper: Enkle versioner (fx papirskitser, klikbare mockups) testes tidligt.
  • Brugertest: Testen fokuserer på brugerens oplevelse, ikke på at færdiggøre produktet.

Eksempel:

Et team laver en klikbar prototype af en ny platform. Brugerne tester flowet i en 30-minutters session. Feedback viser, at menustrukturen er forvirrende. Denne viden justeres i designet, inden der investeres i kodning.

Kommunikation og løbende validering

Produktudvikling kræver dialog på tværs af team, brugere og interessenter.

Metoder i brug:

  • Feedback loops: Brug feedback fra prototyper til at justere løbende.
  • Stakeholder mapping: Identificer interessenter, deres behov og hvordan de bedst inddrages.

Fra kompleksitet til klarhed

Ved at kombinere brugerindsigt, prioritering og iterativ test skabes produkter, der har reel effekt.

Kort sagt:

  • Start med at forstå problemet via JTBD og interviews.
  • Prioritér funktioner med størst værdi via Impact/Effort og backlog grooming.
  • Udvikl og test hurtigt gennem prototyper og feedback loops.

Resultatet er produkter og services, der gør en målbar forskel - fra idé til implementering.

Kursus

Product Owner og Design Thinker Certified

Bliv certificeret Professional Scrum Product Owner (PSPO) og Design Thinker (DanCert). Lær hvordan du arbejder værdiskabende med udviklingen af din organisations produkter og holder fokus på problemer, der er værd at løse.

Kursus

Product Owner og Design Thinker Certified

Bliv certificeret Professional Scrum Product Owner (PSPO) og Design Thinker (DanCert). Lær hvordan du arbejder værdiskabende med udviklingen af din organisations produkter og holder fokus på problemer, der er værd at løse.

Læs mere:

Tema

Ledelse og projektledelse

Se IDAs tilbud om arbejdsmiljø, strategisk ledelse, organisationsudvikling, team management, projektledelse og procesledelse, kvalitet og optimering.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.