Mental trivsel
Er du en dårlig kollega, hvis du siger nej?
Din leder spørger, om du kan tage en ekstra opgave. Du har allerede mere end nok at se til og burde sige nej.
Men så ser du hen på din kollega. Hun har haft travlt i flere uger og virker tæt på grænsen. Hvis du afviser opgaven, går din leder måske videre til hende.
Så du siger ja.
Ikke fordi du har tid, men fordi alternativet føles værre. Du vil ikke være den kollega, der skubber endnu en opgave over på en, der allerede er presset.
På kort sigt kan dit ja føles hjælpsomt. Det dæmper måske også den dårlige samvittighed. Men hvis du selv er tæt på din kapacitetsgrænse, flytter det blot problemet. Nu er det dig, der skal arbejde hurtigere, gå på kompromis med kvaliteten eller skære ned på pauser og fritid.
Dårlig samvittighed er ikke det samme som ansvar
Når en opgave skal fordeles mellem flere pressede medarbejdere, kan et organisatorisk kapacitetsproblem let komme til at ligne et personligt dilemma: Enten passer du på dig selv, eller også hjælper du din kollega.
Det er ofte her, den dårlige samvittighed opstår.
Hvis du siger nej, kan det føles, som om du svigter en kollega eller ikke er fleksibel nok. Hvis du siger ja, slipper du måske for den følelse her og nu.
Men følelsen af ansvar er ikke nødvendigvis det samme som faktisk ansvar.
Erhvervspsykolog Ebbe Lavendt peger på, at medarbejdere let kommer til at påtage sig ansvar for noget, de ikke har indflydelse på. Du kan måske vælge at tage opgaven, men du kan ikke skabe mere samlet kapacitet i teamet.
Det kan derfor være nyttigt at skelne mellem tre ting:
- Hvad har du ansvar for?
- Hvad har du indflydelse på?
- Og hvad føler du dig ansvarlig for?
Du har ansvar for at være tydelig om din egen kapacitet og om konsekvenserne af de valg, der bliver truffet. Du kan også være opmærksom på, hvordan dine beslutninger påvirker andre. Men det betyder ikke, at du har ansvar for at få alle opgaver til at gå op.
Den skelnen er vigtig, fordi dårlig samvittighed ellers let kan blive et argument i sig selv: Hvis det føles forkert at sige nej, må det være forkert.
Så enkelt er det ikke.
Hvorfor får vi dårlig samvittighed, når vi siger nej?
Dårlig samvittighed opstår ofte, når det, vi gør, støder mod vores egne forestillinger om, hvordan vi bør være. Hvis du gerne vil se dig selv som hjælpsom, loyal og fleksibel, kan et nej derfor føles ubehageligt – også selv om det er nødvendigt.
Følelsen kan blive stærkere, hvis du kan se, at dit nej får konsekvenser for en anden. Så kan du komme til at opleve dig selv som ansvarlig for kollegaens situation, selv om årsagen i virkeligheden er mangel på tid eller ressourcer.
Derfor kan det være nyttigt at spørge: Har jeg gjort noget forkert – eller føles det bare ubehageligt at sætte en grænse?
Dårlig samvittighed er en følelse, der er værd at undersøge. Den er ikke i sig selv et bevis på, at du har handlet forkert.
Et ja kan også skjule problemet
Hvis alle beskytter hinanden ved at sige ja, bliver overbelastningen mindre synlig.
Opgaverne bliver måske løst. Men det kan ske gennem overarbejde, dårligere kvalitet eller medarbejdere, der gradvist bliver mere pressede.
Et nej kan derfor også være information.
Det kan vise, at kapaciteten er brugt op, at to opgaver ikke kan løses samtidig, eller at der er behov for en reel prioritering.
Det betyder ikke, at du skal afvise enhver ekstra opgave. Pointen er, at valget ikke kun bør styres af, hvad der giver mindst dårlig samvittighed i øjeblikket.
Tre greb, når den dårlige samvittighed melder sig
Et nej betyder ikke, at du er ligeglad med din kollega eller opgaven. Du kan godt hjælpe uden selv at overtage ansvaret.
1. Gør din egen kapacitet tydelig
Fortæl, hvilke leverancer den nye opgave vil påvirke:
“Jeg kan godt tage opgaven, men så bliver analysen ikke færdig til den aftalte tid. Hvad skal prioriteres?”
2. Gør teamets belastning synlig
Undgå, at opgaven blot sendes videre til den næste pressede kollega:
“Jeg er bekymret for, at vi bare flytter problemet. Kan vi se på teamets samlede opgaver og beslutte, hvad der kan vente?”
3. Tilbyd en afgrænset hjælp
Bidrag uden at overtage hele ansvaret:
“Jeg kan ikke tage opgaven, men jeg kan bruge en halv time på at afgrænse den eller give en faglig vurdering.”
Det kan også hjælpe at spørge dig selv, hvad dit nej beskytter.
Måske beskytter det kvaliteten i en allerede aftalt leverance. Måske din mulighed for at holde en rimelig arbejdsdag. Eller måske gør det synligt, at teamet samlet set har flere opgaver, end der er tid til.
Når dårlig samvittighed afgør, hvem der tager opgaven
Hvis du og dine kolleger kun taler om presset, når endnu en hasteopgave skal fordeles, kan det let blive den enkeltes samvittighed, der afgør, hvem der tager den.
Så risikerer den, der har sværest ved at sige nej, også at blive den, der igen og igen tager lidt mere.
Derfor er det bedre at skabe et fælles overblik over kapacitet og samtidige opgaver.
- Hvor er belastningen størst?
- Hvilke leverancer er vigtigst?
- Hvad kan vente, forenkles eller helt stoppes?
Det kræver også, at I undgår at gøre robusthed til en konkurrence. Hvis en kollega siger fra, kan det være fristende at tænke, at du selv må træde til. Men kollegaens nej kan også være vigtig information om, at grænsen er nået.
At være en god kollega handler ikke altid om at tage endnu en opgave.
Nogle gange handler det om at kunne stå i den dårlige samvittighed længe nok til at skelne mellem det, du føler ansvar for, og det, du faktisk har ansvar for.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.