Søvn
Derfor rammer foråret søvnen hårdere end vinteren
Kaffen hjælper ikke helt som den plejer, du er lidt mere irritabel end normalt. Hele verden vejer bare lidt mere i ugen efter, uret stilles en time frem.
Den ”tabte” time, når vi skifter til sommertid, kan mærkes. Det er nemlig ikke kun den ene time, der er problemet. Dine tre biologiske søvnsystemer er forskudt samtidig, og de finder ikke tilbage på én dag. Typisk vil det tage flere dage. Dog kan du hjælpe dine søvnsystemer på vej, og du kan skrue lidt ned for forventningerne til dig selv i ugen efter skift til sommertid.
Én time påvirker i flere dage
Studier viser, at søvnforstyrrelsen på bagkanten af skiftet til sommertid kan vare flere dage, hos nogle op mod en uge¹. Vi taler meget om det tunge vintermørke og glæder os til sommertiden. Hvor vintermørket påvirker os gradvist, giver skiftet til sommertid et akut chok i systemet, og det chok har målbare konsekvenser:
- Søvnmangel påvirker dømmekraft og beslutningsevne²
- Antallet af dødelige trafikulykker stiger med omkring 6% i ugen efter forårsskiftet³
- Arbejdsulykker stiger i visse brancher, og de er markant mere alvorlige⁴
- Flere studier peger på en mindre, kortvarig stigning i hjerteanfald i dagene efter skiftet, særligt den første mandag⁵
Sommertidsskiftet er en god anledning til at forstå din søvn bedre. Ikke bare for at overleve denne ene uge, men for generelt at blive mere robust når søvnen forstyrres. Og det gør den, fordi sådan er livet.
Tre systemer bliver forstyrret af sommertiden
Din søvn styres ikke af ét system, men af tre der skal synkronisere på samme tid. Sommertidsskiftet rammer dem forskelligt:
Døgnrytmen
Din døgnrytme er dit indre ur, styret af lys og mørke.
Døgnrytmen forskydes med en time, men tilpasser sig ikke på én nat. Lyset kommer nu en time senere på den biologiske tidsplan, og uret inde i dig halter bagud i dagevis.
Søvntrykket
Når vi taler om søvntrykket, så er det dit biologiske behov for søvn, der bygges op fra du vågner.
Søvntrykket – dit behov for søvn – forskydes. Du kommer til aftenen med mindre søvntryk end normalt, samtidig med at din døgnrytme vil have dig til at sove senere. Du er træt, men ikke klar til at sove.
Aktiveringsniveauet
Nervesystemets beredskabsniveau kaldes aktiveringsniveuaet.
Og aktiverings-niveauet stiger. Nervesystemet registrerer at noget er forskudt, og reagerer med let forhøjet beredskab. Det gør det sværere at falde i søvn og lettere at vågne op om natten.
Tre systemer. Tre forstyrrelser. Samtidig.
Tre tiltag der virker nu
Ligegyldigt hvilke bio-hacks du prøver, så kan du ikke undgå at blive påvirket. Du kan dæmpe det, men ikke helt undgå det. Det er biologi, ikke disciplin. Du kan dog gøre nogle simple ting for at afhjælpe den negative effekt:
- Gå udenfor inden for de første 30-60 minutter efter du vågner. Det er her effekten er størst. Morgenlys er det stærkeste signal, du kan sende til din forskudte døgnrytme, det trækker den frem igen mod det normale.
- Planlæg lidt mindre end normalt de første dage efter skiftet til sommertid. For din dømmekraft og beslutningsevne er reelt påvirket. Det er ikke ugen for de store beslutninger.
- Hold din daglige rytme stabil. Stå op og gå i seng på samme tid hele ugen, også i weekenden. Mange tror de kan sove sig til det tabte i weekenden, men ekstra søvn i weekenden forskyder rytmen yderligere - det hjælper ikke.
Hvornår afskaffes sommertid i Danmark?
I 2018 svarede 84% af deltagerne i en EU-høring, at de ønskede tidsomstillingen afskaffet⁹. Alligevel stiller vi stadig uret frem om natten, for landene kan ikke blive enige om, hvad vi skal have i stedet.
Debatten handler om to muligheder: vi beholder skiftet som nu, eller vi vælger én tid permanent. I Danmark elsker vi de lange sommeraftener, men vælger vi permanent sommertid, ville solen i Danmark ikke stå op før kl. 09.30-10.00 om vinteren. Det betyder, at din biologiske rytme, som i høj grad styres af lys, lever en time bagud hver eneste dag hele året - ikke kun en uge om foråret. De fleste søvnforskere anbefaler derfor permanent vintertid, det der bedst flugter med vores biologi¹⁰.
Mens politikerne forhandler, stiller vi uret frem igen.
Tre myter om sommertid, aflivet
"Det er for landmændenes skyld" Forkert. Landmændene hadede faktisk sommertid. Det tog en time fra morgenen, hvor de skulle have varer til marked. Det var landbrugslobbyen der fik sommertid afskaffet i USA allerede i 1919⁶.
"Det sparer energi" Ikke rigtig. Moderne studier viser at energibesparelsen er minimal, og i visse områder steg det samlede energiforbrug, fordi de lyse aftener førte til mere brug af aircondition⁷.
"Det startede for at give os mere dagslys" Nej. Sommertid startede i Tyskland i 1916 som en krigsforanstaltning for at spare kul under 1. verdenskrig. Vi har aldrig rigtig stoppet siden⁸.
Eksperten i denne artikel
Kasper Karup er adfærdsdesigner med speciale i søvn, energi og nervesystemet og samarbejder med IDA som søvnekspert. Siden 2018 har han arbejdet med over 3.000 medarbejdere og ledere i danske virksomheder og er kendt for at oversætte kompleks søvnvidenskab til løsninger, der kan mærkes i hverdagen.
Kilder
- Harrison, Y. (2013). The impact of daylight saving time on sleep and related behaviours. Sleep Medicine Reviews, 17(4), 285–292.
- Alhola, P. & Polo-Kantola, P. (2007). Sleep deprivation: Impact on cognitive performance. Neuropsychiatric Disease and Treatment, 3(5), 553–567.
- Fritz, J. et al. (2020). A chronobiological evaluation of the acute effects of daylight saving time on traffic accident risk. Current Biology, 30(4), 729–735.
- Barnes, C.M. & Wagner, D.T. (2009). Changing to daylight saving time cuts into sleep and increases workplace injuries. Journal of Applied Psychology, 94(5), 1305–1317.
- Janszky, I. & Ljung, R. (2008). Shifts to and from daylight saving time and incidence of myocardial infarction. New England Journal of Medicine, 359, 1966–1968. + Manfredini et al. (2019). Meta-analyse. International Journal of Environmental Research and Public Health. PMC6463000.
- Downing, M. (2005). Spring Forward: The Annual Madness of Daylight Saving Time.
- Kotchen, M.J. & Grant, L.E. (2011). Does daylight saving time save energy? Review of Economics and Statistics, 93(4), 1172–1185.
- History.com (2014). Why Do We Have Daylight Saving Time? + Timeanddate.com: History of DST.
- EU-Kommissionen (2018). Public consultation on summertime arrangements.
- Rishi, M.A. et al. (2020). Daylight saving time: an American Academy of Sleep Medicine position statement. Journal of Clinical Sleep Medicine. PMC7954020.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning om karriereudvikling