Din søvn afslører meget om din arbejdsglæde

En dårlig dag på jobbet kan påvirke dig langt ud på natten.

For er du stresset, er der en langt højere sandsynlighed for, at du vender og drejer dig i sengen og må starte næste dag træt og uden overskud.

I den seneste undersøgelse af IDA-medlemmernes stressniveau svarer 38 procent af de medlemmer, der føler sig stressede, at de har haft svært ved at sove inden for de seneste 14 dage. Det samme gælder blot for 8 procent af de medlemmer, der ikke føler sig stressede.

Ifølge Birgitte Rahbek Kornum, der er søvnforsker ved Københavns Universitet, er søvnen noget af det første, som bliver ramt, når vi er stressede.

”Stress udløser forskellige neurotransmittere i hjernen, og bestemte signalveje bliver mere aktive end normalt. Deres funktion er at holde os vågne, og det ligger dybt i vores biologi, at søvnen skal undertrykkes, hvis vi bliver udsat for noget truende”.

”Det giver god mening evolutionært, men i vores moderne liv, er det upraktisk, fordi vi ofte oplever ting som stressende, selvom de i virkeligheden ikke truer os på livet”, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

Faktisk er alene det, at du ikke føler dig anerkendt for din indsats af dine kolleger og chef nok til at ødelægge nattesøvnen.

Ifølge et dansk studie baseret på mere end 8.000 personer tredobler det risikoen for søvnproblemer, hvis man oplever at balancen mellem indsats og belønning bliver dårligere, og lignende studier fra Sverige og Finland har også påvist sammenhængen.

”Det er ikke så overraskende, for alt hvad vi foretager os i løbet af dagen, har indflydelse på, hvordan vi sover om natten”, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

Hjernen fjerner støj, når du sover

Når du er træt og uoplagt efter en nat med dårlig søvn, er det, fordi hjernen ikke har haft mulighed for at restituere. For den går ikke i dvale, når du sover, tværtimod arbejder den på højtryk på at rydde op og optimere sig selv.

”Hjernen har et netværk af neuroner, der signaler til hinanden. De mest brugte netværk skal styrkes, og dem der ikke bliver brugt eller som er opstået ved en fejl skal fjernes for at sænke støjniveauet”, fortæller Birgitte Rahbek Kornum.

Selv små søvnunderskud på en halv til en hel time hver nat, har en negativ effekt på, hvordan vi føler og tænker.

”Sover man for lidt, mister man kognitiv fleksibilitet. Det vil sige, at man har sværere ved at skifte strategi, hvis man er i gang med at løse en opgave og oplever problemer. Derudover bliver ens opmærksomhed og evne til at koncentrere sig dårligere”.

”Man bliver også dårligere til at styre sine følelser og bliver mere vred eller ked af det”, forklarer Birgitte Rahbek Kornum.

Adskillige studier, der har undersøgt sammenhængen mellem søvn og eksamensresultater, viser da også, at præstationsevnen er tæt knyttet til, hvor meget man sover.

”Der er ingen tvivl. Det er altid dem, der sover mest, som klarer sig bedst”, lyder det kort fra Birgitte Rahbek Kornum.

Arbejdsgivere bør beskytte deres ansattes søvn

Når søvn er en af de vigtigste faktorer for at præstere på jobbet, bør arbejdsgivere også interessere sig langt mere for, hvordan deres ansatte sover, mener Birgitte Rahbek Kornum.

Det skaber dog ofte bekymring, når arbejdsgivere vil blande sig i deres ansattes privatliv og fx tracke deres motionsvaner og søvn. Men det er også muligt at hjælpe sine ansatte med at sove bedre ved at indføre generelle tiltag, der ikke overskrider privatlivets grænser.

”Et oplagt sted at starte er at have en politik om, at man ikke sender mails til folk om aftenen, fordi de ofte føler et ansvar for at svare, selvom klokken er 23, og de er på vej i seng”.

”Hvis man har kontorer i mange forskellige lande, må man også prøve at sætte nogle rammer for, hvornår man holder Zoom-møder, så man ikke sidder og stirrer ind i en skærm til sent ud på aftenen, når man skal tale med kolleger eller kunder i USA”.

Sørg for at få dagslys

Uanset om du føler dig stresset eller ej, kan du opleve at sove dårligt i perioder, og her gælder det om at have realistiske forventninger til din søvn.

”Med alderen vågner man mere om natten, og det er helt naturligt. Hjernen skifter mellem dyb og let søvn, og jo ældre man bliver, desto nemmere vågner man. Det begynder, når man er over 30 år, og det sker helt sikker, når man har rundet de 40”.

Og så er der ifølge søvnforskeren særligt én ting der er vigtigt for en god søvn udover de gængse råd om undgå koffein, alkohol, skærmlys og hård motion inden sengetid.

”Hvis man skal gøre noget, der virkelig rykker, skal man sørge for at få dagslys. Hvis man sidder foran en computer, får man med stor sandsynlighed ikke dagslys nok, og det er virkelig noget, som rykker ved søvnreguleringen”.

”Så det er en god vane at cykle på arbejde eller gå en tur på et kvarters tid i frokostpausen, så hjernens indre ur, bliver indstillet rigtigt”.