Udvikling og kompetencer

Kritik uden krise: Sådan giver og modtager du feedback på jobbet

At kunne give og modtage kritik er essentiel, men velmenende feedback leveret eller opfattet på en utilsigtet måde kan lægge kimen til bitre konflikter. Her er nogle værktøjer til at mestre kritik.

Kan du klare kritik?

Har du nogensinde forladt et møde med følelsen af at være slået ud? Eller prøvet at give en kollega et velment råd og bagefter mærket, hvordan stemningen frøs til is?

Måske er du endda begyndt at undgå feedback, fordi det føles så ubehageligt?

Det behøver ikke være sådan. Kritik kan – med den rette tilgang – blive et redskab til udvikling, samarbejde og gensidig forståelse.

Sådan giver du kritik, der virker

Vær konkret

Drop de vage formuleringer. Når du pakker tingene ind, risikerer du, at budskabet bliver uklart, eller opfattet som en kritik af hele personen. Peg på en konkret handling eller situation, og hold dig til fakta.

“Jeg oplevede, at præsentationen manglede data for tredje kvartal”
Ikke: “Du har ikke styr på tallene”

Tal om handlingen – ikke personen

Undgå at gøre feedbacken personlig. Det handler om, hvad der blev gjort, ikke hvem du er.

Brug "jeg"-sprog

Sæt ord på din egen oplevelse i stedet for at pege fingre. Det dæmper modstanden.

“Jeg savnede at blive involveret i beslutningen”
Ikke: “Du holdt mig udenfor”

Kom med forslag

Hvis det er muligt, så peg på, hvad der kunne gøres anderledes. Det viser, at du ønsker at hjælpe - ikke kritisere for kritikkens skyld.

Vælg tid og sted med omtanke

Feedback bør gives i et privat og trygt rum - ikke i frokostpausen foran hele afdelingen. Timing er også afgørende. Vent til modtageren er modtagelig.

Sådan modtager du kritik professionelt

For de fleste af os kan det være lige så svært at tage imod kritik, som det er at give den. Det er let at føle sig ramt, især hvis kritikken kommer uventet – eller rammer noget, vi i forvejen er usikre på.

Men kritik behøver ikke være en trussel. Tværtimod kan den være en håndsrækning, der hjælper dig til at se nye vinkler – og blive bedre til det, du gør.

Lyt – og lad være med at afbryde

Vis, at du tager feedbacken alvorligt. Lad den anden tale færdig, før du reagerer.

Stil spørgsmål

Er noget uklart? Spørg nysgerrigt og uden forsvar. Det hjælper dig med at forstå, og det viser, at du er engageret i at blive bedre.

Hold styr på følelserne

Det er menneskeligt at blive defensiv – men prøv at trække vejret og fokusere på indholdet, ikke tonen. Tæl til ti, hvis det hjælper.

Sig tak

Selv når feedbacken er svær at høre, er det en god idé at anerkende, at nogen har brugt energi på at give den. Det viser modenhed og professionalisme.

Reflektér – og brug det

Overvej, hvordan du vil bruge det, du har fået at vide. Skal du justere din tilgang? Kommunikere tydeligere? Eller bede om sparring til at udvikle dig

Gør kritik til en vane – ikke en krise

Kritik er en del af det professionelle liv. Jo bedre du bliver til at give og tage imod den, desto stærkere bliver dit samarbejde, din læring – og din gennemslagskraft.

Træn teknikkerne. Vær nysgerrig på andres oplevelser. Og husk: Kritik behøver ikke gøre ondt for at gøre gavn. 

Kursus

Stærke relationer - skaber gode resultater

Ønsker du at styrke dine relationer på arbejdspladsen og forbedre dine kommunikationsevner? Dette kursus giver dig redskaberne til at udvikle dine relationelle kompetencer, så du opnår større succes i dine samarbejdsrelationer.

Kursus

Stærke relationer - skaber gode resultater

Ønsker du at styrke dine relationer på arbejdspladsen og forbedre dine kommunikationsevner? Dette kursus giver dig redskaberne til at udvikle dine relationelle kompetencer, så du opnår større succes i dine samarbejdsrelationer.

Læs mere:

Tema

Personlig udvikling og kompetencer

Se alle IDAs tilbud om personlig effektivitet, selvudvikling og mental sundhed, formidling og kommunikation og samarbejde.

Tema

Kursusoversigt

Få adgang til et bredt udvalg af kurser hos IDA, skræddersyet til STEM-uddannede. Sikr din markedsværdi og udvikl dine kompetencer hele karrieren

Kontakt

Få hjælp nu

Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.