Oplev Rumænien og Moldova med besøg i Bulgarien

Har du lyst til at opleve et Europa, der er overraskende, autentisk og fuld af kontraster? Så tag med til Rumænien og Moldova på en rejse, hvor historie, kultur, natur og anderledes oplevelser går hånd i hånd.
Vi begynder i Bukarest og oplever byens fascinerende blanding af historiske bygninger og moderne arkitektur. Herfra går turen til de legendariske Karparter, hvor vi besøger Bran Slot, også kendt som grev Draculas slot, og det imponerende Peles Castle. Vi oplever også Rumæniens enorme saltmine i Slanic, historiske Ploiesti og Snagov Kloster, hvor Vlad Țepeș (Dracula) ifølge traditionen ligger begravet.
Vi krydser desuden grænsen til Bulgarien og oplever Ruse, Veliko Tarnovo og Donau, inden rejsen fortsætter til Moldova – med nattog i gamle sovjetiske sovekupéer som en helt særlig rejseoplevelse.
I Moldova udforsker vi Chișinău, besøger Curchi-klostret og det spektakulære Gamle Orhei-område. Rejsen kulminerer på Cricova Vingård, hvor millioner af vinflasker opbevares i omkring 120 kilometer underjordiske tunneler. Her nyder vi frokost og vinsmagning.
Det er otte dage fyldt med slotte, legender, bjerge, klostre, historiske byer, et sovjetisk nattog og vin dybt under jorden. En rejse for dig, der gerne vil opleve noget lidt anderledes og komme hjem med historier, der rækker langt i minderne.
Rejsen er den 14.-21. april 2027 med dansk rejseleder. Fly, hoteller, nattog, udflugter, flere måltider, entréer og vinsmagning er inkluderet. IDA-medlemmer og deres rejseledsagere får 1.000 kr. i rabat pr. person, men kun i en kort periode, og så længe der er ledige pladser.
Du kommer blandt andet til at opleve:
- 🇷🇴 Bukarest – en fascinerende hovedstad fuld af historie, kontraster og arkitektur
- 🏰 Bran Castle – Grev Draculas legendariske slot i Karparterne
- 🏔️ De rumænske Karparter og den charmerende by Brasov
- 🧂 Slanics enorme saltmine – en helt særlig oplevelse under jorden
- 🇧🇬 Bulgarien – med Ruse, Veliko Tarnovo og den mægtige Donau
- 🚂 Nattog til Moldova – en rejse i gamle sovjetiske sovekupéer
- ⛪ Curchi-klosteret og Old Orhei – historie, kultur og spektakulære landskaber
- 🍷 Cricova Vingård – frokost, vinsmagning og 120 km underjordiske vinkældre
Her er dit rejseprogram
14. april: Afrejse fra København og ankomst til Bukarest
Vi mødes i Københavns Lufthavn og flyver kl. 07.20 mod Bukarest med et flyskifte undervejs. Vi lander kl. 13.50 og kører til vores centralt beliggende hotel. Herefter går vi en tur i byen.
15. april: Bran Slot, Brașov og Peles Slot
Vi kører nord for Bukarest til Bran Slot, kendt som grev Draculas slot. Herefter besøger vi den historiske by Brașov og fortsætter til det imponerende Peles Slot, inden vi vender tilbage til Bukarest.
16. april: Saltmine, Ploiești og Snagov Kloster
Vi besøger den enorme saltmine i Slanic og fortsætter til Ploiești, der er kendt for sin historie inden for olieindustrien. Dagen afsluttes ved Snagov Kloster på en lille ø i Snagov Sø, hvor Grev Dracula ifølge traditionen ligger begravet.
17. april: Bulgarien og Donau
Vi krydser grænsen til Bulgarien og besøger Ruse og Veliko Tarnovo. Undervejs oplever vi Donau, inden vi vender tilbage til Bukarest.
18. april: Bukarest og nattog til Moldova
Vi oplever det gamle Bukarest og besøger Ceaușescus megapalads samt den nationale katedral. Om aftenen stiger vi ombord på nattoget til Moldova, hvor vi rejser i 2-personers sovekupéer i gammel sovjetisk stil.
19. april: Chișinău
Vi ankommer til Chișinău om morgenen og oplever den grønne hovedstad til fods. Vi ser blandt andet domkirken og den historiske triumfbue, inden der bliver tid på egen hånd.
20. april: Curchi, Gamle Orhei og Cricova
Vi besøger Curchi-klostret og det spektakulære Gamle Orhei-område. Dagens højdepunkt er Cricova Vingård med omkring 120 km underjordiske tunneler. Her nyder vi frokost og vinsmagning.
21. april: Hjemrejse
Der er tid til de sidste oplevelser i Chișinău, inden vi om eftermiddagen kører til lufthavnen. Flyet letter kl. 18.15, og efter et flyskifte lander vi i København kl. 22.10.
Rejser koster
Normalpris pr. person i delt dobbeltværelse: 15.795 kr.
Normalpris pr. person i enkeltværelse: 18.195 kr.
Der er IDA-rabat på 1.000 kr./person.
IDA-pris pr. person i delt dobbeltværelse: 14.795 kr.
IDA-pris pr. person i enkeltværelse: 17.195 kr.
Sådan køber du rejsen
Kontakt venligst OurWorld A/S på telefon 97 42 50 40 eller info@ourworld.dk; telefonen er åben 09.00 til 16.00. Mails besvares førstkommende hverdag, hvis den er sendt efter klokken 16.00.
Tilmeldinger registreres i den rækkefølge, de bliver modtaget. Bemærk at der er et begrænset antal pladser på rejsen.
Om OurWorld A/S
OurWorld A/S i Holstebro er teknisk arrangør af rejsen. OurWorld A/S har medlemsnummer 1747 ved rejsegarantifonden.