De fire trin i afbødningshierarkiet

Trin 1: Bevar/undgå at forringe biodiversiteten

Det første og højest prioriterede trin i afbødningshierarkiet er, at man i videst muligt omfang planlægger og tilrettelægger sine aktiviteter, så man undgår at forringe biodiversiteten. Off-site kan man undgå at få materialer fra områder af naturværdi, ligesom man on-site ved planlægning kan undgå placering af anlæg i naturområder. Ligeledes kan man ved rettidig kortlægning af både off-site og on-site tidligt identificere levesteder for truede arter, hvor materialerne kommer fra, eller i et projektområde, og undgå at bygge eller hente sine materialer her. Hovedformålet med måleværktøjerne for biodiversitet on-site er netop at kunne identificere de mest værdifulde områder inden der bygges, også de habitater der ikke er beskyttet gennem lovgivningen.

Læs også: Tiltag på vej og ny viden

I værdikæden kan off-site påvirkninger mindskes ved fx at anvende genbrugte eller genanvendte materialer. Den allerstørste reduktion af påvirkningen i byggebranchen kan således opnås ved at genbruge eksisterende bygninger og renovere bygninger med genanvendte materialer. Hermed undgår man udvinding af nye materialer. 

Trin 2: Begræns/minimer negative biodiversitetspåvirkninger

Andet trin handler om at minimere den del af en aktivitets negative biodiversitetspåvirkning, som det er umuligt at undgå. 

Off-site kan det fx ske ved at anvende alternative materialer eller metoder til produktion, eller ved at udvikle og implementere ny teknologi, der giver en mindre negativ påvirkning af biodiversiteten som resultat. On-site kan en påvirkning minimeres fx ved at reducere forstyrrelseseffekter. Mange anlægsprojekter medfører fx støj eller udledninger til luft, der kan reduceres ved at anvende mindre støjende maskiner eller renere motorteknologi. Forstyrrelsen kan også minimeres ved at sørge for at holde respektafstande til levesteder, hvor man fx bør tage forbehold for at lys kan være forstyrrende for flagermus, der bor og yngler i træer og anlægsbelysning bør derfor begrænses nær træer, der huserer flagermus.

Trin 3: Genetabler beskadiget biodiversitet

Tredje trin handler om en opfølgende aktiv genetablering af den beskadigede biodiversitet til en tilstand så tæt som muligt på tilstanden, som den var før den negative påvirkning. Dette bør gøres der, hvor skaden er sket (off-site eller on-site). Det kan være fysiske tiltag som at genoprette habitater, der har dårlig tilstand til en bedre tilstand fx ved at oprense vandhuller for næringsstoffer og slam, så de er bedre egnede til padder og insekter eller etablering af stenrev i havet.  Man kan også gennemføre plejetiltag, der genopretter naturlige processer fx ved at fjerne dræn eller indsætte græssende dyr. Et klassisk afværgetiltag i anlægsprojekter on-site er opsætning af paddehegn, hvilket forhindrer padder i at bevæge sig ind et anlægsområde, der hvor et anlægsområde krydser en vandringskorridor.

For at sikre at genetableringen bliver så effektiv som muligt, er det vigtigt, at ambitionsniveauet i forbindelse med genetableringen er tilstrækkeligt. Konkret vil det betyde, at der stiles efter at genetablere biodiversiteten i det berørte område, så den har en bedre tilstand, end den der var, før skaden blev påført.  Ved etablering af nye naturområder til erstatning for det ødelagte vil et erstatningsforhold på mindst 1 til 8 [CR1] [CH2] [MK3] være nødvendigt (Bull og Strange 2016), da reetablering af natur kan tage endog meget lang tid for at få samme naturkvalitet og tilstand (Biodiversitetsrådet 2024). 

Trin 4: Kompenser for den resterende negative påvirkning af biodiversiteten 

Fjerde trin anvendes til at kompensere for den resterende negative påvirkning af biodiversiteten. Det omhandler den del, som ikke har været mulig at undgå med de første tre trin i afbødningshierarkiet. Kompenserende tiltag der overkompenserer for en specifik negativ påvirkning, og derved skaber en forbedring for biodiversiteten, kaldes for ’Nettopositive kompenserende tiltag’. Kompensation kan enten ske inden for projektområdet (on-site) eller uden for projektområdet (off-site).

Læs også: Sådan påvirkes biodiversiteten i tekniske anlæg 

Kompenserende tiltag kan udføres uafhængigt af tid og rum for den givne aktivitet og dens negative biodiversitetspåvirkninger. Derfor kan de også planlægges og påbegyndes i god tid. Kompenserende tiltag bør skabe en biodiversitetsforbedring, der modsvarer den negative påvirkning, da det ikke har været muligt at undgå med de første tre trin i afbødningshierarkiet. Ekstra kompenserende bidrag (se figuren) er ikke koblet til en specifik afgrænset negativ påvirkning. De kan derfor tage mange former som fx udvikling af eller bidrag til store naturgenopretningsprojekter og derved reelt bidrage til at vende tabet af biodiversitet til fremgang (jf. Biodiversitetsrådet 2024)

Kompensation kan ske både off-site og on-site og bør ske alt efter, hvor den negative effekt endnu ikke er kompenseret. Off-site i forbindelse med anskaffelsen af byggematerialer ved råstofsudvinding kan fx være ved etablering af ny urørt skov og vådområder på land eller fx ålegræs og stenrev i havet. Ved etablering af tekniske anlæg på fx marker kan det bestå af at oprette nye vandhuller til padder for at kompensere for tab af et eksisterende vandhul. I dette tilfælde er der praksis for at kompensere tabet af et vandhul med etablering af 2-3 nye vandhuller, da tilstanden af de nye vandhuller vil være ringere end det eksisterende. Men forskning viser, at så lav en kompensationsfaktor sjældent er tilstrækkelig og multiplikatoren bør være mindst 8. Man skal desuden være opmærksom på, at muligheden for kompensation, når det gælder beskyttet natur, ikke altid er til stede, da både Habitatbekendtgørelsen, Naturbeskyttelsesloven og anden lovgivning stiller krav om, at alternative løsninger skal udforskes, før man må tage dette greb i brug.

Hvordan måler vi biodiversitet: Målemetoder og værktøjer

Før man kan forbedre biodiversiteten i forbindelse med tekniske anlæg, skal man forstå og reflektere over, hvordan man overhovedet måler biodiversitet. Et væsentligt spørgsmål, og udfordring heraf, er netop, hvordan biodiversitet måles på en meningsfuld måde, og hvordan et areals potentiale værdisættes retvisende. 

For at kunne øge/forbedre biodiversiteten i et område og/eller kende omfanget af de negative konsekvenser, som opførelsen af et anlæg kan have, må man altså kvantificere biodiversitet. Det er der allerede forsøgt udviklet flere værktøjer og modeller til, men måling af biodiversitet er et område, der er i forsat udvikling.
Danske virksomheder har udviklet egne måleværktøjer, som er forankret i videnskabelige undersøgelser og konklusioner/debatter om, hvad der bør indgå i et sådant målesystem, og hvordan det skal anvendes. Fælles for de værktøjer, der beskrives nedenfor, er, at de gør bygherren i stand til at følge afbødningshierarkiet. Det indebærer, at der tidligt kan identificeres arealer med stor værdi for biodiversiteten, så en påvirkning kan undgås. Hvis det ikke er muligt, skal påvirkningen minimeres, og som sidste udvej kan påvirkningen afværges eller kompenseres med ny natur. I England har man i 2023 gjort det obligatorisk at anvende det måleværktøj, der kaldes ”Statutory Biodiversity Metric” på alle projekter, der kræver en lokalplan. Se mere her: Erstatningsnatur - erfaringer og muligheder (Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2018). Værktøjet anvender en enhed, der hedder Biodiversity Units (BU). Der er også indført et lovkrav om, at den score, man får i værktøjet i BU, skal øges med 10 %, når projektet er færdigt set i forhold til baseline-scoren, før man påbegyndte byggeriet. I Danmark er en større gruppe rådgivere gået sammen om at udvikle et lignende værktøj, hvor scoringssystemet forventes klar i 2025. Se mere her: National metode til kortlægning af bynatur (ConTech Lab, 2025). Den danske metode bygger på samme principper som den engelske, og den dataindsamling der sker, er inspireret af det overvågningsprogram, der også anvendes på vores beskyttede naturarealer. 

Virksomheder såsom Rambøll og Ørsted har udviklet deres egne målesystemer. Systemerne kan måle biodiversitet on-site, og bruges i deres biodiversitetsprojekter til både kortlægning og planlægning af, hvordan biodiversitetens ”net-gain” kan opnås. Med ”net-gain” menes, at naturen/biodiversiteten efterlades i en bedre tilstand on-site, når projektet er færdigt, end før man byggede. 

Den engelske Biodiversity Metric er et habitatstyret målesystem, målrettet den natur, der findes i England, der kan definere og kvantificere værdien af biodiversiteten on-site. Simpelt forklaret sker det ved, at værktøjet evaluerer et givent areal og værdisætter biodiversiteten på arealet ud fra summen af fire forskellige parametre: 1) Habitatet størrelse, 2) Habitatets tilstand, 3) Distinctiveness (habitatets særegnethed i national kontekst, 4) Strategic Importance (habitatets vigtighed i en lokal kontekst). Parameteren ”Distinctiveness” dækker over en videnskabelig vurdering af, hvor sjældent og sårbart arealtypen er på nationalt plan.

Indbygget i modellen findes en værdisætning af forskellige forhold/udslag på disse parametre. Rambøll har videreudviklet den engelske metode til et globalt værktøj, som anvender en liste af habitater på et lidt højere niveau, men dækker alle globale habitater på land og visse mariner også. Værktøjet anvendes på projekter i lande, hvor der ikke findes et lokalt tilpasset biodiversitetsværktøj. Det globale biodiversitetsværktøj, Global Biodiversity Metric, kan tilgås via hjemmeside i referenceafsnit (Rambøll).

Referencer

Biodiversitetsrådet. (2022). Fra tab til fremgang - Beskyttet natur i Danmark i internationalt perspektiv . 2022: Biodiversitetsrådet .

Biodiversitetsrådet. (2023). Mod robuste økosystemer - anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet . Aarhus : Biodiversitetsrådet .

Biodiversitetsrådet. (2024). Finansiering af Danmarks Biodiversitetsindsats. Aarhus: Biodiversitetsrådet.

Bull, J. W., Lloyd, S. P., & Strange, N. (9. December 2016). Implementation Gap between the Theory and Practice of Biodiversity Offset Multipliers. Society for Conservation Biology. Hentet fra  conbio.onlinelibrary.wiley.com

ConTech Lab. (2025). National metode for kortlægning af bynatur. Hentet fra molio.dk

Klimarådet. (2024). Danmarks fremtidige arealanvendelse - Sådan tager vi hensyn til klima, vandmiljø og biodiversitet. Klimrådet.

Klimarådet. (2024). Statusrapport 2024 - Danmarks nationale klimamål og internationale forpligtelser. Klimarådet. Hentet fra klimaraadet.dk

Rambøll. (2025). Rambøll's Biodiversity Metrics. Hentet fra c.ramboll.com

Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi. (2018). Erstatningsnatur - Erfaringer og muligheder. Hentet fra dce2.au.dk