Sådan kan vi reducere forbruget af ressourcer

Sidste år fik Danmark sat tal på sin cirkularitet med Danmarks første Circularity Gap Report. Nu er vi klar med virksomhedernes bud på, hvad danske virksomheder kan gøre for at vise vejen til et mere cirkulært samfund.

Rapporten viste, at Danmark halter bagud på den cirkulære omstilling med en cirkularitet på 4 procent og et svimlende højt materialeforbrug på 24,5 ton pr. indbygger årligt.

I tilknytning til rapporten er der i første kvartal 2024 gennemført workshops med deltagelse af mere end 250 frontløbervirksomheder inden for tre sektorer, som har et særligt potentiale i forhold til at reducere forbruget af ressourcer og materialer. Sektorerne er: Byggeriet, livsstils- og modeindustrien og fremstillingsindustrien.

Udbyttet fra workshopperne er samlet op i tre rapporter med anbefalinger fra deltagerne til hvad danske virksomheder kan gøre for at vise vejen til et mere cirkulært samfund. Rapporterne er på engelsk.

Læs rapporterne her:

Om Circularity Gap Report

Circularity Gap Report Denmark udkom i august 2023. Rapporten blev til på initiativ af en bred alliance bestående af Industriens Fond, Dansk Industri, IDA, DTU Sustain, Teknologisk Institut, Dansk Design Center og Lifestyle og Design Cluster.

Læs den danske sammenfatning af rapporten