Cirkulær økonomi
Forstå forskellen på genbrug, genanvendelse og de andre begreber
Nye teknologier, forskning og viden hører blandt de bidrag, som Danmark ofte leverer til den grønne omstilling. Vi er bare for dårlige til at handle på det ifølge Danmarks første Circularity Gap Report.
Danmark er et videnssamfund der leder efter svarene på, hvordan vi kan nedbringe hele befolkningers klima- og miljømæssige aftryk – men det kniber med handlingen. Der mangler politiske krav til produktionskæder og forurenende industrier og et opgør med unødvendigt overforbrug, hvis indsigter skal blive til et mindre skadeligt aftryk på planeten.
Danmark er kun 4 % cirkulær
Sammen med Industriens Fond, Dansk Industri, DTU Sustain, Teknologisk Institut, Dansk Design Center og Lifestyle & Design Cluster, har IDA fået udarbejdet Danmarks første Circularity Gap Report (CGR-DK).
Rapporten slår fast, at kun 4 % af Danmarks ressourcer indgår i en cirkulær proces, hvor materialer genbruges og genanvendes så længe som overhovedet muligt og ikke produceres til at ende i skraldespanden efter første eller ganske få livscyklusser.
Rapporten viser også, at Danmark forbruger 142,2 millioner ton såkaldte “virgin” materialer om året. Virgin materialer refererer til råmaterialer, der er hentet direkte fra naturen eller er blevet udvundet for første gang uden at have været brugt tidligere. Disse materialer er ofte brugt i produktionen af nye produkter. Vi skal i fremtiden bruge disse materialer langt mere klogt, så vi ikke forsætter den nuværende overtræk på jordens ressourcer.
Heldigvis er der mange steder at tage fat
Partnerne bag projektet har en ambition om, at Danmark skal være verdens førende cirkulære økonomi. Men for at indfri den mission, er det nødvendigt at få et samlet overblik over Danmarks aktuelle affalds- og ressourceforbrug. Dette får vi med CGR-DK. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med den hollandske konsulentvirksomhed Circle Economy, som har gennemført lignende analyser for en række lande, herunder Sverige, Scotland, Polen, Holland og Norge. Det er derfor oplagt at benchmarke det danske ressourceforbrug med andre lande.
Rapporten illustrer tydelig at der venter Danmark en stor opgave men også at der er masser af muligheder.
Læs mere:
Vær med
Bliv medlem og få alle fordelene
Få 3 måneder gratis medlemskab og få adgang til alle fordelene.