Sådan får vi mere cirkulær økonomi gennem politisk handling

Der er brug for nye tiltag for at gøre Danmark og danskernes produktion, industri og forbrug mere cirkulært. Men hvor skal politikerne tage fat, og hvordan kan forandringerne implementeres, så de reelt får effekt? 

At reducere vores forbrug af klodens ressourcer koges ofte ned til, at vi som borgere skal undgå at købe en plastindkøbspose og huske at sortere affald.  

Men cirkulær økonomi kræver omstilling i en hele anden skala. En systemisk omstilling. Dette betyder ikke, at du som forbruger, ikke kan og bør gøre en forskel. Når vi køber og efterspørger miljø- og klimavenlige produkter og services, så fremmer det omstillingen hos dem der producer produkter og udbyder services. 

Du har ikke ansvaret alene med din to go-kaffekop

Men der er forskel på individets ansvar for at træffe gode valg, når vi køber ind og så producenter og industriernes ansvar for at producere produkter, som kan holde længe, repareres og som består af materialer der forringes minimalt i kvaliteten i hver genanvendelse. 

Derfor skal der I høj grad også politisk handling til. I dag implementer Danmark primært tiltag der kommer fra EU. Og det er selvfølgelig godt, at EU har stor opmærksomhed på behovet for en omstilling til cirkulær økonomi. Ikke kun af klima- og miljøhensyn, men fordi problematikkerne ved en stor afhængighed af ressourcer de seneste år er blevet meget tydelig, fordi corona og krig i Europa har vist os, hvor sårbare internationale forsyningskæder kan være.  

Det er ikke holdbart, at man inden for EU har fået opbygge en stor afhængighed af fx ressourcer som er nødvendig til den grønne omstilling fx de ofte omtalte sjældne jordarter. Derudover giver det god mening at meget produktregulering kommer fra EU, men også inden for EU er der behov for lande der viser løsninger – som fx når det handler om producentansvar på tekstiler, her skal der blandt medlemslandene være løsning og lander der tør går foran og vise at omstillingen er mulig og skal Danmark i fremtiden være blandt de lande der har løsninger, skal de danske politiker i arbejdstøjet.  

Det ser sort ud for Danmark

I Danmarks første Circularity Gap Report (2023) står der: 

“142.2 million tonnes of virgin materials—metal ores, non-metallic minerals, biomass and fossil fuels—each year, equivalent to 24.5 tonnes per person; well above the EU average of 17.8 tonnes per person, and the global average of 11.9 tonnes per person. This figure is more than three times higher than the estimated ‘sustainable’ level of consumption, 8 tonnes per capita.” 

Uanset hvordan man ser på Danmarks forbrug, ligger vi langt over både det estimerede niveau, der ville være bæredygtigt for et land af vores størrelse, men også langt over gennemsnittet for andre EU-lande. 

Derfor har vi brug for en dansk strategi for Cirkulær Økonomi, så vi ikke forholder os reaktivt og langsommeligt til nye tiltag. Det behøver ikke komme fra EU, før vi tager stilling til, hvilke løsninger der kan sikre producentansvar for fx tekstiler. 

Sådan kunne strategien se ud

Strategien bør omfatte konkrete mål for reduktion af vores forbrug af virgin materials samt forbrugsbaserede CO2-udledninger. Disse mål vil supplere vores nationale klimamål, der primært fokuserer på indenlandske CO2-udledninger. 

En målrettet indsats mod affaldsforebyggelse bør også være en central del af strategien. Derudover skal der lægges særlig vægt på, at der er stor forskel på genanvendelse. IDA har fremlagt forslag til en genanvendelsesstrategi, som kan tjene som inspiration for Danmarks tilgang.  

Det er vigtigt, at politikerne tager ansvar og arbejder aktivt for at implementere og styrke cirkulær økonomi i Danmark.  

Cirkulær økonomi er nøglen til at reducere vores afhængighed af ressourcer og skabe en mere bæredygtig fremtid. Derfor er det afgørende, at politikere, erhvervslivet og borgere arbejder sammen om at omsætte visionerne til konkrete handlinger. Med en ambitiøs dansk strategi for cirkulær økonomi kan vi realisere vores mål og bidrage til et mere bæredygtig og fremtidssikret samfund for både borgere og producenter.