Få hjælp til din kontrakt af IDA

Som medlem af IDA kan du få hjælp af vores juridiske rådgivere til din ansættelseskontrakt. Vi kan tjekke kontrakten, svare på spørgsmål eller rådgive dig om, hvordan du forhandler dig til de bedst mulige vilkår i dit nye job.

Hvem kan få tjekket ansættelseskontrakten af IDA?

Som medlem af IDA kan du, inden du skriver under på en ansættelseskontrakt med dit nye job, få hjælp af IDAs juridiske rådgivere. Vi kan gennemlæse din kontrakt, svare på spørgsmål til diverse vilkår, eller rådgive dig om, hvordan du forhandler dig til de bedst mulige vilkår.  

Du kan få hjælp, uanset om du har mange års erfaringer på arbejdsmarkedet, er nyuddannet eller studerende.

Hvad skal jeg gøre for at få hjælp af IDA til min kontrakt?

IDAs juridiske rådgivere ser mange tusinde kontrakter om året, og heldigvis er langt de fleste ansættelseskontrakter standard og helt uproblematiske. Du kan derfor selv tjekke, at de basale ting ved din kontrakt er i orden, før du kontakter IDA.

Se tjeklisten til din kontrakt

Skriv gerne til os, hvis der er specifikke spørgsmål, du gerne vil have svar på - fx hvordan du er stillet, hvis du bliver omfattet af en kunde- eller konkurrenceklausul, er i tvivl om vilkårene for barsel eller bonus eller har andre særlige vilkår, du ønsker svar på, inden du skriver under på din kontrakt.

Når du logger ind for at skrive til IDA, skal du have dette parat:

  • en digital kopi af din kontrakt, som du kan uploade
  • evt. virksomhedens personalehåndbog
  • evt. stillingsopslag eller jobbeskrivelse

Medlemsfordel

Få din kontrakt læst igennem

Som medlem af IDA kan du få tjekket din kontrakt af IDAs juridiske rådgivere.

Medlemsfordel

Få din kontrakt læst igennem

Som medlem af IDA kan du få tjekket din kontrakt af IDAs juridiske rådgivere.

Hvornår er det særlig vigtigt, at jeg får hjælp af IDA til min kontrakt? 

Der er en række situationer, hvor det er særlig vigtigt, at du får rådgivning fra IDA:

  • Noget lovpligtigt mangler i kontrakten 
    Se tjeklisten: Lovpligtige minimumskrav til din kontrakt

  • Der er kunde-, konkurrence-, eller uddannelsesklausuler i din kontrakt

  • Der er aktieoptioner/warrants i din kontrakt, eller du bliver præsenteret for en ejeraftale.

  • Væsentlige vilkår for ansættelsen som fx løn, bonus eller arbejdstid er uklart beskrevet

  • Noget står anderledes end det, du har aftalt med arbejdsgiver – også efter du har bedt arbejdsgiver rette det til

  • Du får en ny kontrakt på samme arbejdsplads, fordi dine ansættelsesvilkår bliver væsentligt ændret

  • Hvis du er omfattet af en overenskomst – uanset om den er forhandlet med IDA eller ej.

Log ind og skriv til IDAs juridiske rådgivning 

Hvornår får jeg svar fra IDA på mine spørgsmål til kontrakten?

IDAs rådgivere har altid travlt med gennemgang af kontrakter op til et månedsskifte. Send derfor gerne din kontrakt og dine spørgsmål i så god tid som muligt.

Hvilke vilkår i min kontrakt kan jeg forhandle om?

Det er ikke sådan med en kontrakt, at du blot skal acceptere den eller lade være. Det er en aftale mellem to parter, og derfor kan du se kontrakten som arbejdsgivers oplæg til forhandling. 

Vilkår, du kan overveje at forhandle: 

  • Løn og evt. pensionsbidrag, og hvornår din første lønregulering sker
  • Jobtitel
  • Ekstra betalte fridage
  • Bonuskriterier
  • Personalegoder (fx fri telefon, internet, parkering, faglige medlemskaber mv.)
  • Arbejdstid og fleksibilitet
  • Efteruddannelse
  • Hjemmearbejdsdage
  • Længere opsigelsesvarsel fra virksomhedens side
  • Rejsevilkår
  • At få slettet eller begrænset ansættelsesklausuler (konkurrence- og kundeklausuler) og uddannelsesklausuler
  • Individuelle barselsvilkår

Vilkår, du sjældent kan forhandle

Der er dog også vilkår, som på mange arbejdspladser er fælles for alle ansatte, og hvor det ikke er muligt at forhandle individuelle aftaler. Disse vilkår er virksomheder sjældent villige til at forhandle om:

  • Lønsystem og bonusmodel
  • Politikker i personalehåndbogen
  • Kollektiv barselspolitik
  • Fraværsregler på virksomheden
  • Struktur og betaling for arbejdstiden ved tilkaldevagter

Jeg har kun brug for hjælp til lønforhandling i forbindelse med mit nye job

Hvis du har brug for hjælp til lønforhandling, før du har fået kontrakten, kan du også få rådgivning af IDA. Inden du skriver til os, kan du med fordel gøre dette:

På den måde er du godt forberedt til at skrive til IDAs juridiske rådgivere for at få hjælp til lønforhandlingen:

Log ind og skriv til IDA om lønforhandling 

Jeg skal ansættes i udlandet. Kan IDA hjælpe mig med min kontrakt?

Hvis du har fået job i udlandet, kan vi i mange tilfælde også hjælpe dig med at gennemse din kontrakt.

Læs om at arbejde i udlandet
Log ind og skriv til IDA om job i udlandet