Tjekliste: Sådan læser du din ansættelseskontrakt

Det er vigtigt, at du læser din ansættelseskontrakt grundigt igennem, inden du skriver under.

Det gælder både, hvis du får et nyt job, eller hvis du får en ny kontrakt i forbindelse med ændringer i din stilling. Når du først skriver under på kontrakten, er den bindende, og så er det svært at ændre i kontrakten og de vilkår, du har sagt ja til.

Du skal desuden være opmærksom på, at alle væsentlige vilkår for ansættelsesforhold skal være beskrevet i din kontrakt. Har du fx aftalt, at du har ret til kompensation for overarbejde eller er omfattet af en pensionsordning skal det fremgå af ansættelseskontrakten. Her på siden kan du læse mere om de mest almindelige vilkår for ansættelsesforholdet.

Vi anbefaler desuden altid, at du får gennemlæst din kontrakt af IDAs jurister, inden du skriver under.

Log ind og kontakt IDAs juridiske rådgivning

• Parternes navne og adresser 
• Tiltrædelsesdato 
• Arbejdssted 
• Arbejdsopgaver 
• Arbejdstid
• Overarbejde
• Løn - størrelse, regulering og udbetaling 
• Pension
• Bonus
• Fravær med ret til løn - ferie, barsel og barn syg
• Efteruddannelse og kompetenceudvikling
• Personalegoder: Mobiltelefon, internet og hjemmearbejdsplads
• Rejseudgifter
• Opfindelser og ophavsret
• Opsigelse
• Opsigelse ved sygdom - 120 dages-reglen
• Prøveperiode
• Outplacement
• Konkurrenceklausuler og kundeklausuler
• Hverv og bibeskæftigelse
• Helbredsoplysninger
• Vilkår i personalehåndbogen eller overenskomsten

Du kan også hente IDAs standardkontrakt for at se, hvad de enkelte bestemmelser i din kontrakt skal indeholde, eller hvordan de kan være formuleret.

Hent IDAs standardkontrakt her:

Hvis du er tvivl om noget i din kontrakt, kan du som medlem af IDA altid sende kontrakten til IDAs juridiske rådgivere og få kontrakten gennemlæst.

Få gennemlæst din kontrakt af IDAs juridiske rådgivere 

Arbejdsgiverens navn og adresse skal fremgå af kontrakten.

Dit navn og din adresse skal også fremgå af kontrakten.

Derfor er det vigtigt: Det er vigtigt, at det af selve kontrakten fremgår, hvem aftalen er indgået imellem, fordi det kan have betydning, hvis du fx er nødt til at rejse krav mod din arbejdsgiver for manglende løn eller andet.

Dato for tiltræden skal stå i din kontrakt.

Derfor er det vigtigt: Det har betydning for at kunne udregne din anciennitet, som blandt andet bruges til at beregne dit opsigelsesvarsel og en eventuel godtgørelse.

Arbejdsstedets beliggenhed skal stå i din kontrakt.

Er der ikke et fast arbejdssted, hvor du hovedsageligt skal udføre arbejdet, skal der stå, at du er beskæftiget på forskellige adresser, eller at du frit kan bestemme, hvorfra du arbejder.

Derfor er det vigtigt: Arbejdsstedet skal stå i kontrakten, fordi der er grænser for, hvor langt dit ansættelsessted kan flyttes uden varsel.

Se reglerne, hvis din arbejdsgiver vil ændre arbejdssted 

Din stillingsbeskrivelse eller dine arbejdsopgaver skal stå i kontrakten. 

Stillingsbeskrivelsen skal præcisere din kompetence og dine pligter, men skal samtidig have den fleksibilitet, der nødvendigvis må være i et ansættelsesforhold.

Derfor er det vigtigt: Når din kontrakt indeholder information om dine arbejdsopgaver og din stillingsbeskrivelse, sikrer du dig imod, at din arbejdsgiver uden varsel kan ændre dine arbejdsopgaver væsentligt.

Se reglerne, hvis din arbejdsgiver vil ændre dine arbejdsopgaver

Din ugentlige eller eventuelt daglige arbejdstid skal stå i din kontrakt.

I Danmark er arbejdstiden ikke fastsat ved lov, og uden fastsat arbejdstid har du derfor ingen øvre grænse for din ugentlige arbejdstid. Du er kun beskyttet af arbejdstidsdirektivets loft på gennemsnitligt 48 timer om ugen set over en periode på fire måneder samt arbejdsmiljølovens 11-timers reglen (minimum 11 timers hvile mellem to arbejdsperioder).

Arbejdstiden er normalt 37 timer om ugen ekskl. frokost for privatansatte. Har du betalt frokostpause, skal det være specificeret i din kontrakt.

IDA er imod ansættelser uden højeste arbejdstid. Hvis du ikke kan få indsat en bestemmelse om højeste arbejdstid i din kontrakt, kan et alternativ være en bestemmelse om, at den ugentlige arbejdstid "principielt" udgør 37 timer.

Tid, der går til tjenesterejser og efteruddannelse, bør i øvrigt medregnes som en del af arbejdstiden.

Derfor er det vigtigt: Arbejdstiden skal fremgå af kontrakten, da det har betydning for, hvornår der er tale om overarbejde.

Se de vigtigste regler for arbejdstid

Der skal stå i din ansættelseskontrakt, om du kan blive pålagt overarbejde, hvilke betingelser der skal være opfyldt, og hvordan du bliver honorereret ved overarbejde.

Derfor er det vigtigt: Hvis ikke der står noget i din kontrakt, har du ikke ret til afspadsering eller udbetaling af overarbejde.

Din løn skal fremgå af kontrakten, og det skal stå klart, om den er eksklusiv eller inklusiv pension.

Datoen for den månedlige udbetaling af din løn skal stå i kontrakten. Dette har betydning, hvis du skulle få brug for at rejse krav om manglende lønudbetaling.

Din kontrakt bør også indeholde en årlig dato for lønforhandling, gerne suppleret med en bestemmelse, der indebærer en automatisk minimumsregulering.

Et jobskifte er den bedste mulighed for at stige markant i løn, og derfor er det vigtigt, at du har forberedt dig godt, før du skriver under på kontrakten. Når først du har skrevet under på kontrakten, står du i en dårlig forhandlingsposition, hvis du vil stige mere i løn.

Se hvordan du beregner lønniveauet for din stilling og forbereder dig på lønforhandlingen

Som privatansat har du som udgangspunkt ikke krav på pension. Det skal aftales i din ansættelseskontrakt.

Det er vigtigt, at du så tidligt som muligt tegner en pensionsordning med dertil tilknyttede forsikringsordninger, der blandt andet dækker alvorlig sygdom, tab af erhvervsevne og dødsfald.

IDA anbefaler en samlet pensionsindbetaling på 15 procent, fordi du dermed kan opbygge en tilstrækkelig opsparing til at sikre økonomisk stabilitet i pensionen. 

Det er ulovligt, hvis arbejdsgiveren vil indsætte en bestemmelse i kontrakten, om at du skal fratræde før den generelle pensionsalder.

Læs mere om pension

Det er ikke alle medarbejdere, der har en bonusordning, og bonusordninger kan variere meget.

Du bør dog sikre dig, at du har ret til en forholdsmæssig bonus, hvis du fratræder midt i et bonusår. Hvis du fratræder i juni, skal du altså have udbetalt halvdelen af den årlige bonus. Dette fremgår allerede af funktionærloven, men det er en god ide også at gøre din arbejdsgiver opmærksom på.

Kriterierne for, hvornår du får udbetalt din bonus skal altid være objektive, nedskrevne og rimelige.

Bonus og resultatløn: Det skal du være opmærksom på

Det skal indgå i din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbogen på din arbejdsplads, hvor lang tid du har ret til fravær med løn.

Det gælder alle de følgende typer fravær:

• Ferie og feriefridage:

Du har ret til 5 ugers ferie efter ferieloven. Alt herudover skal aftales. Det vil sige, at ekstra ferie og fridage skal fremgå af din kontrakt. Det samme gælder reglerne for at optjene og afvikle ekstra frihed.

De fleste IDA-medlemmer har 5 feriefridage om året, som er aftalt i deres kontrakt.

Ifølge ferieloven kan du blive pålagt at holde ferie i en opsigelsesperiode, men IDA anbefaler, at du får skrevet det ind i din kontrakt, at du ikke kan blive pålagt at holde ferie i en opsigelsesperiode, uanset om du bliver opsagt eller ej.

Læs mere om feriereglerne

• Ferietillæg:

Du har ret til et ferietillæg på 1 pct. af din løn optjent i det foregående kalenderår. Det fremgår af ferieloven og er også det mest typiske i private ansættelseskontrakter. Hvis du skal have mere, skal det stå i din kontrakt.

I staten og kommunerne får du 1,5 procent i ferietillæg.

Visse steder i det private udgør tillægget op til 4 procent.

Du kan prøve at forhandle dig til et højere ferietillæg i din ansættelseskontrakt.

Læs mere om ferietillæg

• Fri på helligdage og højtider:

Medmindre udtrykkeligt er aftalt, har du fri med løn på alle helligdage. Det vil sige:

• 1. juledag
• 2. juledag
• Nytårsdag
• Skærtorsdag
• Langfredag
• 2. påskedag
• 2. pinsedag
• Kristi himmelfartsdag

Derimod har du ikke nødvendigvis ret til at holde fri med løn fx juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag. Det skal fremgå af din kontrakt.

Se, hvilke mærkedage du har lovmæssigt krav på at holde fri

• Graviditet, barsel og adoption:

Som privatansat vil din løn og pensionsopsparing under barsel være reguleret af funktionærloven, barselsloven, din ansættelseskontrakt, en lokalaftale, en privat overenskomst eller virksomhedens personalepolitik. 

Du har ikke ret til fuld løn under din barsel, medmindre det fremgår af din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbogen på din arbejdsplads.

Læs mere om barselsreglerne

Adopterer du, har du også ret til orlov, men du har ikke ret til fuld løn under din orlov, medmindre det fremgår af din ansættelseskontrakt eller en personalehåndbog.

Læs mere om reglerne for orlov, hvis du adopterer

• Barns sygdom:

Du har ret til at holde fri på barnets første og eventuelt anden sygedag. Du har dog ikke ret til løn, hvis du tager fri, medmindre det er en del af din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbogen på din arbejdsplads.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du modtager fuld løn, når du er hjemme med sygt barn.

Hvis du skal have fuld løn på barnets første og evt. anden sygedag, skal det fremgå af din ansættelseskontrakt, overenskomst eller personalehåndbogen på din arbejdsplads.

Læs mere om reglerne ved barns sygdom

• Omsorgsdage:

Hvorvidt du har ret til omsorgsdage, kommer an på dine ansættelsesvilkår.

Læs mere om reglerne for omsorgsdage

Hvis du skal have ret til efteruddannelse, skal det fremgå af din kontrakt.

Derfor bør du forventningsafstemme, hvor mange dages efteruddannelse du kan tage om året, og hvor meget efteruddannelsen må koste, når du forhandler din ansættelseskontrakt.

Du kan prøve at sikre dig retten til 2 ugers uddannelse om året og/eller få indsat et bestemt beløb eller navn på en bestemt uddannelse, som arbejdsgiveren skal betale.

Er der tale om en lang og dyr uddannelse, kan din arbejdsgiver insistere på, at du får indskrevet en uddannelsesklausul i din kontrakt, så du skal tilbagebetale uddannelsesudgifterne, hvis du siger op.

Læs mere om uddannelsesklausuler

Det er almindeligt, at arbejdsgiver tilbyder medarbejderne personalegoder i form af arbejdsgiverbetalt internet, mobiltelefon, computer, aviser og lignende. Sådanne aftaler skal stå i kontrakten, og der skal stå, om du må bruge det privat på arbejdsgiverens regning.

Vær opmærksom på, at du beskattes årligt af brugen af mobiltelefon, PC, internet mm.

Læs mere om personalegoder

Hvis du rejser med dit job, har du altid ret til et passende rejseforskud, så du ikke selv skal lægge ud. Det fremgår af funktionærloven.

Det gælder, selvom der står i din kontrakt, at du selv skal lægge ud og efterfølgende får refunderet dine udgifter.

Derfor er det vigtigt: Sondringen mellem forskud og udlæg har betydning, hvis firmaet går konkurs.

Læs mere om reglerne for rejser i forbindelse med arbejdet

Hvis du skaber noget eller begår en opfindelse, er der en stor sandsynlighed for, at du må overdrage rettighederne til din arbejdsgiver.

Du kan dog indgå en aftale med din arbejdsgiver om, at du selv beholder rettighederne, eller at du får udbetalt en bonus, hvis det, du skaber, bliver en succes.

Hvis du tager et job, hvor der er en sandsynlighed for, at du opfinder noget, eller hvis du arbejder med opfindelser i din fritid, bør du derfor få læst din ansættelseskontrakt igennem af IDA.

Læs mere om ophavsret til opfindelser

Dit og arbejdsgiverens opsigelsesvarsel skal stå i kontrakten.

IDAs medlemmer er næsten altid dækket af funktionærloven qua de stillinger, de varetager. Derfor er du formentlig omfattet af funktionærlovens regler om opsigelse. Det vil sige, at hvis du siger op, skal det ske med en måneds varsel til ophør ved en måneds udgang.

Hvis arbejdsgiveren siger dig op, skal det ske med et varsel, som afhænger af, hvor længe du har været ansat.

Hvis dit opsigelsesvarsel skal være længere end en måned, skal arbejdsgiverens opsigelsesvarsel som minimum forlænges tilsvarende.

Du kan forsøge at få aftalt, at der fra ansættelsesstart gælder 3 måneders opsigelse fra arbejdsgivers side.

Læs mere om opsigelse

Hvis du er omfattet af 120-dages-reglen, skal det fremgå af din kontrakt.

120-dages reglen betyder, at din arbejdsgiver skal have mulighed for at afskedige dig med et forkortet varsel på 1 måned, hvis du inden for en periode på 12 måneder har fået løn under sygdom i 120 sygedage. Denne regler gælder, uanset hvor længe du har været ansat i virksomheden.

Læs mere om 120 dages-reglen

Prøveperiode betyder, at du og arbejdsgiveren kan opsige ansættelsen med kortere varsel end funktionærlovens normale opsigelsesvarsel.

Hvis ikke der står noget om prøveperiode i kontrakten, er der ingen.

I prøveperioden kan arbejdsgiveren sige dig op med 14 dages varsel, mens du kan sige op med 1 dags varsel, hvis ikke der står et længere varsel i din kontrakt.

Hvis der står, at din opsigelse skal ske med mindst 14 dages varsel, skal du respektere dette. Ellers risikerer du at skulle betale en erstatning til arbejdsgiver.

Det er forbundet med en vis risiko at skifte job, og derfor kan du prøve at forhandle dig til, at du ikke bliver ansat på prøvetid med det medfølgende korte opsigelsesvarsel.

Bliver du opsagt, kan et outplacement-forløb være en god hjælp til at komme videre. I et outplacement-forløb får du professionel hjælp at afklare dine kompetencer og søge job.

Et outplacement-forløb kan både være gunstigt for dig og din tidligere arbejdsgiver, fordi du kommer hurtigere i job.

Derfor kan det være en fordel, hvis du får indført en bestemmelse om outplacement i din kontrakt.

Læs mere om outplacement ved opsigelse

Du er ikke bundet af en klausul, medmindre det fremgår af din ansættelseskontrakt.

De mest almindelige klausuler er konkurrenceklausuler og kundeklausuler. De begrænser dine muligheder for at søge job, fordi de afgrænser dig fra at have erhvervsmæssig forbindelse til tidligere kunder, samarbejdspartnere og konkurrenter. Derfor bør du ikke skrive under på en kontrakt med en klausul, hvis du kan undgå det.

Få altid IDAs juridiske rådgivere til at læse din kontrakt igennem, hvis der er en klausul i den.

Læs mere om klausuler, og hvordan du kan begrænse dem

Du har ret til at have frivilligt ulønnet arbejde, symbolsk lønnede hverv og visse former for bibeskæftigelse ved siden af dit arbejde, uden at du skal have samtykke fra din arbejdsgiver. Det gælder fx bestyrelsesarbejde i sportsforeninger, politisk foreningsarbejde eller bestyrelsesarbejde i faglige foreninger.

Din bibeskæftigelse må dog ikke være uforenelig med dit ansættelsesforhold, fx fordi den indebærer risici for din sundhed, at det bringer forretningshemmeligheder i fare, at det kompromitterer din integritet i den offentlige forvaltning, eller at det indebærer en interessekonflikt. 

Dit hverv må heller ikke være til ulempe for arbejdsgiveren. Der er ingen konkret definition på, hvornår dit hverv er til ulempe, og det må derfor afgøres en konkret vurdering. Udgangspunktet er dog, at det er en ulempe, hvis du ikke kan varetage dit arbejde som aftalt.

Er du uenig med din arbejdsgiver, kan du kontakte IDAs jurister.

Log ind og kontakt IDAs juridiske rådgivere

Nogle kontrakter indeholder en bestemmelse om, at du ved at skrive under bekræfter, at du ikke lider af alvorlige sygdomme, som kan have indflydelse på din arbejdsdygtighed.

Derudover har du ifølge loven pligt til selv at oplyse arbejdsgiveren, hvis du lider af en sygdom eller har symptomer på en sygdom, som vil have væsentlig betydning for din arbejdsevne. Du skal oplyse om det, inden du underskriver kontrakten, hvis arbejdsgiveren spørger om det eller på eget initiativ.

Der er dog grænser for, hvad en arbejdsgiver kan kræve, at du oplyser om din helbredstilstand.

Du kan kontakte IDAs juridiske rådgivere og få hjælp, hvis du er i tvivl om, hvad du skal oplyse om

I din ansættelseskontrakt skal du oplyses om, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer dit ansættelsesforhold.

Du skal derfor være opmærksom på, at du kan have vilkår, som ikke står i din kontrakt. Disse vilkår kan stå i en overenskomst, en personalehåndbog eller lignende.

Sørg altid for at få udleveret og gennemlæst en eventuel personalebog og overenskomst.

Se alle IDAs overenskomster på det private område