Mads er eliteforsker, men henter stadigvæk børnene 14.30

Mads Albertsens vækkeur ringer hver morgen klokken 5.

Er det lørdag eller søndag, tager han ud og løber en tur på lidt under tre timer.

Er det hverdag går han tur med hunden, inden han kører fra hjemmet Randers til Aalborg Universitet, hvor han er ansat som professor. To dage om ugen når han også at løbe en time med sine kolleger, inden arbejdsdagen begynder.

Mads Albertsen er mildest talt disciplineret, og han har indrettet sit liv, så han kun fokuserer på tre ting: At være forsker, familiefar og at træne op til et løb på 100 kilometer.

Og det lader til at virke for Mads Albertsen, der i en alder af 38 år har nået en række bemærkelsesværdige milepæle:

Han er leder for en forskningsgruppe på Aalborg Universitet og projektet Microflora Danica, der skal kortlægge samtlige bakterier i Danmark.

Under coronapandemien var han med til at starte verdens største center til at sekventere covid-virussens genom, og han har modtaget en lang række priser, senest EliteForsk-prisen for sin grundforskning i bakteriers DNA.

Samtidig har han prioriteret at være en nærværende far for sine børn, der i dag er 4, 8 og 10 år.

”Jeg er aldrig gået på kompromis med at være familiefar. Det er den eneste ting, som jeg ikke rører ved”,” fortæller Mads Albertsen.

Man kan nemt blive forpustet af at høre om Mads Albertsens skema, men de fleste kan spejle sig i det grundlæggende ønske om at have tid til at fokusere på andre ting end arbejdet. Og han har en række simple tips til at gøre arbejdstiden mere effektiv – om du så vil veksle fritiden til lange løbeture, er en anden sag.

Hver anden vil arbejde mindre

Selvom Mads Albertsen ikke er den typiske lønmodtager, repræsenterer han en stadigt stærkere tendens på arbejdsmarkedet. Hver anden lønmodtager ønsker at arbejde mindre, og IDA-medlemmerne er ingen undtagelse.

I 2019 arbejdede 68 procent af de privatansatte medlemmer 40 til 44 timer om ugen, mens andelen var faldet til 46 procent i 2023. I samme periode faldt andelen af privatansatte IDA-medlemmer, som arbejder mere end 45 timer om ugen fra 17,3 procent til 12 procent.

Jeanette Svendsen, der er karriererådgiver i IDA, fortæller, at hun oftere taler med medlemmer, som ønsker at gå på deltid eller som i hvert fald ikke vil arbejde mere end 37 timer om ugen. 

”Det er medlemmer i alle aldre og med vidt forskellige jobs. Men ofte går det igen, at de er i en særlig fase af deres liv. Det kan være at de får børn, bliver ramt af sygdom eller får lyst til at bruge mere tid på deres fritidsinteresser”.

Desværre handler det i stigende grad også om, at medlemmerne ikke kan holde til at arbejde lige så mange timer. Hvert femte IDA-medlem føler sig stresset, og ifølge en medlemsundersøgelse er det særligt i denne gruppe, at flere ønsker at gå ned i tid.

”Det kan handle om arbejdsmængden, men arbejdslivet er også blevet komplekst for mange. Jeg taler tit med medlemmer som fortæller, at de får en ny chef hvert år, eller at der konstant er omorganiseringer på deres arbejdsplads, og det er noget, som koster rigtigt meget energi”, forklarer Jeanette Svendsen.

Skal nå tre opgaver om dagen

Før Mads Albertsen fik børn, arbejdede han gerne 60 timer om ugen under studiet, og da han skrev sin ph.d. De mange timer var forudsætningen for, at han har kunnet gøre karriere så hurtigt, og han opfatter ikke det at arbejde mange timer som et problem i sig selv.

”For mig er det en hobby og en passion. Jeg er forsker, og det synes jeg, er fantastisk spændende”, fortæller han.

Men med ansvaret som familiefar har han været nødt til at optimere sine arbejdsdage så meget som muligt for at kompensere for de færre timer, og her er vi nået til de metoder, som han mener, at de fleste vil kunne bruge til at blive mere effektive.

Mads Albertsen starter hver arbejdsdag med at prioritere de tre vigtigste opgaver, han skal nå i løbet af dagen, så han ikke kommer til at ”løbe efter tusind ting”. Derudover prøver han at reservere morgenen og formiddagen til analysearbejde eller at skrive forskningsartikler – altså opgaver som kræver en høj grad af fordybelse.

”Jeg prøver at minimere distraktioner og alt, der kan stjæle mit fokus. Jeg slår mailnotifikationer fra, og jeg bruger en række programmer, som blokerer sociale medier og bestemte hjemmesider på min telefon og computer”.

”Det handler om at sætte små vejsidebump op for sig selv, for ellers er det næsten umuligt ikke at lade sig distrahere af særligt de sociale medier. Ofte bruger jeg også pomodoro-metoden, hvor jeg sætter en alarm, så jeg arbejder intensivt i korte intervaller med pauser imellem. Her kan jeg få rigtig meget fra hånden”, fortæller Mads Albertsen.

En arbejdsuge på 37 timer er ikke meget i forskningsverdenen – særligt ikke når man sammenligner med lande som USA og Kina. Alligevel mener Mads Albertsen, at det er muligt at konkurrere globalt og samtidig bevare en sund work life balance.

”Det synes jeg i virkeligheden, at mit team er et bevis på. Man kan i virkeligheden nå rigtig langt på 37 timer. De færreste er jo effektive hele dagen, og jeg er selv glad, hvis jeg får 15-20 effektive arbejdstimer. Så har det været en rigtig god uge”. 

Fik nøglerolle under coronapandemien

Da coronapandemien ramte Danmark, fik Mads Albertsen pludselig en nøglerolle som betød, at han måtte fravige sit princip om ikke at arbejde mere end 37 timer.

Han var med til at opbygge verdens største center til at sekventere covid-virussens genom, så sundhedsmyndighederne kunne holde øje med mutationer – information der blev brugt til at åbne og lukke samfundet.

”I de 1,5 år det varede, arbejdede jeg 60 timer om ugen. Jeg havde en normal arbejdsdag, herefter var jeg familiefar i fem timer til børnene sov, og så arbejdede jeg, indtil jeg selv gik i seng. Så der skete ikke ret meget i mit liv i den periode, men for mig var det både værdifuldt og meningsfuldt”.

”Det er bare ikke noget, som jeg har lyst til at gøre i hele mit liv, men jeg synes også, at det er sjovt at kunne dedikere sig helt til noget i en periode”, forklarer Mads Albertsen og fortsætter:

”Man må også bare erkende, at hvis vi virkelig gerne vil ændre på noget og nå nogle vigtige mål, så er det ikke nok at blive mere effektiv. Man er nødt til at lægge rigtig mange timer i det”.

Mads Albertsen peger på, at der er en parallel mellem arbejdslivet og hans løbetræning på den måde, at han kan holde til hårde belastninger i korte perioder, men kun hvis han restituerer.

”En af grundene til at jeg er nødt til at holde mig på de her 37 timer i snit er også, at jeg så kan skrue op for gassen, når det virkelig er vigtigt, fordi jeg er del af et spændende projekt eller har en deadline på en forskningsartikel. Det er et godt gear at have, men jeg kan ikke holde til at være deroppe i for lang tid”.

Mindre tid til hyggesnak og til at drikke rødvin med konen

At fokusere på tre ting betyder selvsagt også, at Mads Albertsen må skære meget fra – det gælder særligt sociale aktiviteter.

”Jeg kommer ikke så ofte i biografen med vennerne eller har tid til at drikke for meget rødvin med min kone. Men jeg har vænnet mig til den livsstil, og det passer mig rigtig fint, for jeg er ikke så social, som mange andre måske er”.

I løbet af arbejdsdagen er der heller ikke meget tid til at tale om løst og fast med kollegerne udover de 30 minutters frokostpause, som Mads Albertsen lægger vægt på, er vigtige for sammenholdet

”Men det tiltaler mig også rigtig meget, at vi får udrettet nogle større ting sammen, og at vi når vores mål. Det er jo derfor, at jeg har det her job. Jeg kan godt lide mit liv, og jeg har selv været med til at udforme det, men der er nok ikke mange andre, der ville prioritere, som jeg gør, eller som har lyst til at leve mit liv”, siger Mads Albertsen.

IDAs karriererådgiver Jeanette Svendsen mener, at det er en god ide for alle at tage aktivt stilling til prioriteterne i deres liv, uanset om de har høje karriereambitioner eller børn. For i sidste ende handler det om at finde en balance i hele livet.

”Et godt karrierevalg afhænger af, hvem du er som person, hvad dine værdier er, og hvilken livssituation du står i. Du er nødt til at gøre op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig, og hvilken pris du er villig til at betale. For når du sidder om fredagen og tænker tilbage på ugen, skal det helst ikke bare have været et godt arbejdsliv, men et godt liv i det hele taget”.