Pauser
Stjæl taktikken fra elitesporten: Hold pauser
Mens hollænderne finpudser presspillet og tyskerne terper positioner og dødbolde, står de danske landsholdsspillere med minigolfkøller i hænderne.
Nogle forsøger for femte gang at sende bolden gennem møllen. Andre jagter dagens første hole-in-one.
Før en af de vigtige kampe i dansk fodboldhistorie aflyste daværende landstræner Richard Møller Nielsen træningen. I stedet sendte han spillerne ud for at spille minigolf.
Det lyder måske ikke som opskriften på en europamesterskabstitel i fodbold. Men det var en del af virkeligheden for det danske landshold i 1992.
Bevares der er blevet driblet mange bolde siden dengang, men måske kan vi lære noget af EM-heltene fra 1992, der byttede træningsbanen ud med en omgang minigolf. Hvad ville der ske, hvis vi byttede en halv times arbejde ud med en middagslur?
Vi er panisk angste for individets mulighed for at sænke tempoet. Men vi kan ikke blive ved med at bede medarbejdere om at øge tempoet, hvis de allerede er på deres maksimale niveauNicklas Pyrdol,
Sports- og Erhvervscoach
”Vi er angste for at lade medarbejdere sænke tempoet”
Det er selvfølgelig nemmere sagt end gjort. For den slags pauser bliver måske ikke mødt med lige stor begejstring fra alle chefer. Ligesom det var landstræneren, der satte kursen for landsholdet, kræver det også en kultur på arbejdspladsen, hvor der er plads til pauser og restitution. Præstationer i arbejdslivet kræver forberedelse og hårdt arbejde, men de kræver også hjernero.
Det mener Nicklas Pydrol, der har en baggrund som sportscoach for eliteatleter. I dag arbejder han med at coache ledere og erhvervsfolk til at præstere og talentudvikle. Han mener bestemt, at erhvervslivet kan lære noget fra sportens verden i forhold til at få medarbejdere til at lykkedes uden at brænde ud.
”Der er noget, vi har misset i erhvervslivet. Vi er panisk angste for individets mulighed for at sænke tempoet. Men vi kan ikke blive ved med at bede medarbejdere om at øge tempoet, hvis de allerede er på deres maksimale niveau,” siger Nicklas Pyrdol.
Erhvervslivet kan hente inspiration fra sportens verden
Der er en markant kulturforskel mellem sportens verden og erhvervslivet.
Én af de mest markante forskelle mellem sportens verden og erhvervslivet er, at man i sportens verden er meget bevidste om, hvor vigtigt det er at være restitueret for at kunne præstere.
”I sportens verden er du måske i præstationsmode fem procent af tiden. De resterende 95 procent bruger du på at træne og forberede dig. Alle ved, at du er i gang med at øve dig. I erhvervslivet får du sjældent lov til at sidde med opgaver, der ikke skal videre i organisationen eller ud til kunder og borgere. Det betyder, at du konstant er i præstationsmode,” siger Nicklas Pyrdol.
Det kan lyde helt forkert i en verden, hvor vi har vænnet os til at være på og tilgængelige hele tiden. Men hvis vi vil skabe toppræstationer i arbejdslivet, skal vi måske arbejde mindre og blive bedre til at holde fri og trække stikket.
Tænk bare på Jonas Vingegaard og resten af feltet. Hvis de skulle køre Tour de France hver eneste dag året rundt, ville der næppe gå længe, før de begyndte at sakke bagud eller helt måtte stå af cyklen. Nicklas Pyrdol peger på, at den manglende balance mellem præstation og restitution står i vejen for, at medarbejdere kan trives.
”Samtidig er der ofte en forventning fra ledere om, at medarbejdere kan møde ind hver dag året rundt med ild i øjnene, være fuldt fokuserede og minutiøst orienterede fra morgen til aften. Der er noget ved den forventning, som ikke stemmer overens med det, vi ved om præstation, siger Nicklas Pyrdol.
Hjernen er ikke bygget til at være på konstant
Kigger vi på tallene, er der også tegn på, at flere af IDAs medlemmer oplever et højt tempo og arbejdspres. Flere end hver femte angiver i IDAs medlemsundersøgelse fra 2023 at de føler sig stressede.
Ifølge hjerneforsker, forfatter og speciallæge Troels W. Kjær er det ikke så mærkeligt, at hjernen ikke altid kan følge med den måde vi arbejder på. Hjernen er ganske enkelt ikke bygget til at være på hele tiden.
”Hvis vi vil have mere overskud, skal vi blive bedre til at holde pauser. Det gælder både de helt små mikropauser på få sekunder, hvor vi stopper op og spørger os selv, om det, vi er i gang med, giver mening, og de lange pauser i livet, hvor vi for alvor kobler af,” siger Troels W. Kjær, der har skrevet bogen ”Træk Stikket”, som netop handler om at give hjernen ro for at blive mere effektiv.
Han peger på, at mikropauser allerede er en fast del af brancher, hvor fejl kan få alvorlige konsekvenser.
”Når kirurger skal operere, laver de en timeout lige inden indgrebet. Er det den rigtige patient? Er det den rigtige side af kroppen? Det samme gør man i luftfarten. Man stopper op og dobbelttjekker, før man handler. De små pauser kan forhindre store fejl,” fortæller Troels W. Kjær.
Ifølge Troels W. Kjær er problemet, at mange af os sjældent stopper op i hverdagen.
”Når vi først er gået ned ad en vej, fortsætter vi ofte bare. Vi giver os ikke tid til at spørge, om vi stadig er på vej i den rigtige retning,” siger han.
Hjernen skelner ikke mellem, om den er stresset på arbejdet eller derhjemme, så det vil følge enTroels W. Kjær
Tag en lur og gå en tur
Selv beretter Troels W. Kjær uden tøven eller dårlig samvittighed at spore i stemmen, at han efter interviewet vil slukke telefonen og tage en lur på 30 minutter. For som han fortæller, så er restitution en forudsætning for, at hjernen kan fungere optimalt.
Det efterhånden også blevet en populær fortælling, at den anerkendte fysiker Niels Bohr var kendt for at gå lange ture i løbet af arbejdsdagen, fordi bevægelsen hjalp ham med at samle tankerne og se problemerne fra nye vinkler.
Det er en pointe, som hjerneforskningen i høj grad bakker op om: Hjernen præsterer ikke bedst, når den arbejder uafbrudt, men når den får lov til at veksle mellem koncentration og restitution, forklarer Troels W. Kjær.
Det kan virke paradoksalt i dagens samfund, at pauser kan gøre os mere effektive, og at det ikke er flere arbejdstimer. Men ifølge Troels W. Kjær er der en markant forskel på at levere hurtigt og at levere godt.
”Hvis man udsætter mennesker for kortvarig stress, for eksempel ved at give dem en time til at løse en opgave, så bliver de meget fokuserede. De arbejder hårdt, har styr på detaljerne og når ofte i mål til tiden,” siger han.
Men det interessante sker, når man bryder koncentrationen med korte pauser undervejs.
”Hvis man holder pauser i op til ni procent af tiden, ser man, at folk bliver mindre detaljeorienterede. Til gengæld får de et større overblik. De kommer op i helikopteren og bliver mere kreative,” forklarer Troels W. Kjær.
Med andre ord kan tidspres være effektivt, hvis målet blot er at få opgaven løst hurtigt. Men hvis ambitionen er at skabe den bedst mulige løsning, er pauserne afgørende.
”Arbejder du konstant under pres, kan du godt levere et produkt. Men måske er det til et 7-tal. Hvis du giver hjernen plads til at koble fra undervejs, ender du måske med en 10-tals-løsning, fordi du ser de større sammenhænge,” fortæller Troels Kjær.
Hjernen holder ikke fri, når vi går hjem fra jobbet
Men restitution handler ikke kun om pauser på arbejdet. Den handler også om livet udenfor.
Vi taler ofte om arbejdsliv og privatliv, som om de er to adskilte verdener. Men hjernen skelner ikke mellem de to, understreger Troels W. Kjær.
”Hjernen skelner ikke mellem, om den er stresset på arbejdet eller derhjemme, så det vil følge en,” fortæller Troels W. Kjær.
Ligesom vi skifter tøj afhængigt af, om vi er hjemme eller på kontoret, ville det være praktisk, hvis vi også kunne skifte hjerne. Men det kan vi ikke.
Den frustration, du tager med fra en kaotisk aflevering i vuggestuen, følger med ind på kontoret. Og det lange møde, der drænede dig om eftermiddagen, forsvinder ikke nødvendigvis, når du låser hoveddøren op derhjemme. Det er et perspektiv Nicklas Pyrdol lægger meget vægt på, når han er ude og rådgive virksomheder.
”Når vi skal præstere, er vi hele mennesker. Måske er ens barn ved at starte i institution. Måske er man i gang med en renovering. Måske står man midt i en skilsmisse. Hvis man kommer hjem fra arbejde og mentalt fortsætter med at være på arbejde, så er man ikke restitueret, når man står op næste morgen, siger Nicklas Pyrdol.
Derfor er det heller ikke realistisk at forvente det samme præstationsniveau af mennesker i alle livets faser.
Tag forskellige pauser
For mange af os føles det stadig mere pligtopfyldende at sidde foran computeren hele dagen end at rejse os og kigge ud ad vinduet i fem minutter. Pauser kan let komme til at ligne dovenskab, hvis kulturen omkring os ikke accepterer dem.
Men ifølge Troels Kjær er det en misforståelse.
Det er ikke nødvendigvis de mange timer foran skærmen, der gør os mest produktive. Tværtimod har hjernen brug for forskellige former for pauser.
”Nogle varer få sekunder. De små mikropauser, hvor vi stopper op og spørger os selv, om vi er på vej i den rigtige retning. Andre varer to til ti minutter og fungerer som motivationspauser, hvor hjernen får mulighed for at koble en smule fra,” fortæller Troels W. Kjær.
Og så er der de lange kreativitetspauser.
”Det kan være halve dag i naturen eller en lange gåtur. Tiden, hvor tankerne får lov til at vandre uden et bestemt mål. Det gør, at den opgave, der virkede uoverskuelig om morgenen, kan pludselig fremstå langt mere enkel efter et par timer væk fra skrivebordet,” siger Troels W. Kjær.
For hverken EM-heltene fra 1992 eller din hjerne er bygget til at være i topform hele tiden. Så tag en pause efter du har læst denne artikel og kig ud ad vinduet eller måske som Troels W. Kjær tag en god, gammeldags middagslur.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning om karriereudvikling