Slip arbejdet i fritiden
Svært at slippe arbejdet i fritiden? Her er 7 gode bud
Rådet for Sikker Trafik har Kør bil, når du kører bil. På samme måde lyder opfordringen fra IDAs ekspert i arbejdsliv Hold fri, når du holder fri. Sita Michael Bormann ved dog også, at det er meget lettere sagt end gjort. En undersøgelse viser nemlig, at 80 procent af IDAs medlemmer har svært at slippe arbejdet, når de holder fri.
Hjernen har brug for restitution på samme måde som kroppen. Den er et organ, der skal plejes hver dag – og ikke kun i ferierne. Men hvordan giver du hjernen hvile, når du ikke kan lukke ned for den, når du beslutter at stoppe med at arbejde?
Sita Michael Bormann har en række bud på, hvad du kan gøre for at holde fri, når du holder fri. De gode bud handler om at gøre noget konkret, da kroppen og den fysiske placering hjælper vores tanker og hjerneaktivitet til at skifte fokus.
Vær tålmodig og øv dig i at holde fri
Der findes ingen quick fixes til at give hjernen fri fra arbejde, hvis det allerede er svært for dig. Du skal nemlig i gang med at opbygge nogle nye gode vaner. Det tager 3 måneder at opbygge en vane, men efter 14 dage vil de fleste kunne mærke en effekt.
Listen med de gode bud er ikke en samlet pakke, der virker for alle. Derfor skal du vælge nogle af budene ud og prøve dem af i en måneds tid. Måske gør du allerede nogle af tingene, men har brug for inspiration til flere måder at bryde dine vaner på. Vær nysgerrig og undersøgende - og øv dig i kunsten at give din hjerne fri.
7 gode bud til at slippe arbejdet, når du holder fri
1. Skab et overgangsritual mellem arbejde og fritid
Bagsiden af det fleksible arbejdsliv, hvor man kan arbejde fri af tid og sted, er, at det er blevet sværere at afgrænse, hvornår vi går på arbejde og hvornår vi ”bare” sidder med tablet, mobil eller pc. Med en form for overgangsritual mellem arbejde og fritid får du sat en grænse, så du faktisk får givet din krop og hjerne en mulighed for at indstille sig fra at præstere og gøre – til at være og nyde.
Hvis du har transport til og fra arbejde, er det en oplagt overgang. Den fungerer dog ikke som et overgangsritual, hvis du allerede starter morgenen med at tjekke arbejdsmails i toget. Prøv med en bog, kig ud ad vinduet eller luk øjnene og lad tankerne vandre uden noget formål. Har du tiden til det, så stå af en station før du plejer og gå resten af vejen til arbejdspladsen eller hjemmet.
På cykel og i bil hører mange radio og podcast, og måske fungerer det som en god overgang for dig. Men forsøg – særligt med hjemturen – at gøre transporten fri for hjernearbejde. Når du giver hjernen ro til at bearbejde din arbejdsdag, vil tankerne om jobbet fylde mindre, når du kommer hjem.
Arbejder du hjemme, så start og slut dagen med en lille gåtur i haven eller nabolaget, hvor du lægger mærke til årstidens gang.
Endelig er 3 dybe vejrtrækninger en meget simpel måde at skabe en lille overgang eller distance til arbejdet. Og trække vejret kan du heldigvis gøre alle steder.
2. Hav arbejdsfri zoner i hjemmet
Hjemmearbejdspladsen kan give en oplevelse af, at arbejdet har invaderet hjemmet. Du kan derfor beslutte, hvilke steder derhjemme, hvor du arbejder, og hvor du kan have arbejdsfrie zoner.
Har du et ekstra værelse derhjemme, er det lettere at afgrænse arbejdet til et rum, som du kan lukke døren til, når du holder fri. Og lad gerne rummet blot være et arbejdssted. Kroppen husker nemlig og vil sende hjernen i arbejdstilstand, hvis du sætter dig samme sted i din fritid.
Hvis du ikke er så heldig at have et ekstra værelse til kontor i dit hjem så vælg en stol og et sted på bordet hvor du har ”kontor”. Og lav zoner, der er arbejdsfrie – fx din seng.
Måske arbejder du hjemme for at spare transporttiden, men du trives rent faktisk ikke med det eller har svært ved at slippe arbejdet, når du holder fri. I den situation kan du forsøge at arbejde andre steder, fx på det lokale bibliotek, en café eller låne et rum hos en ven eller nabo i nærheden.
Læs om dine rettigheder for hjemmearbejde
3. Parkér idéerne fra søndagens gåtur
Du kender sikkert til at finde løsningen på en arbejdsmæssig problemstilling under bruseren, når du går tur eller gør rent. Og hvad gør du så med de gode idéer, når du så gerne vil holde helt fri?
Du skal ikke bruge din arbejds-pc eller arbejdsmail til at notere det, for så vil din hjerne typisk blive forstyrret af noget andet arbejdsrelateret indhold. Parkér i stedet idéen ved at skrive den ned – gerne på en lap papir eller som note på din mobil. Brug få ord og kort tid på det, blot nok til at du kan vende tilbage til idéen, når du er på arbejde igen.
I stedet for at notere med det samme kan du også tænke på ét ord i løsningen, som du kan huske, indtil du kommer hjem. Hvis du ikke kan huske løsningen efter en time, er den måske alligevel ikke så god.
4. Styr din mobiltelefon, og lad ikke den styre dig
Arbejdsmail på din mobiltelefon udgør en udfordring for at slippe arbejdet, når du holder fri. Det kan godt være, at du synes, at du bare lige tjekker din arbejdsmail, mens dine børn leger. Men hvis der ligger en besværlig mail, kan det tage lang tid for din hjerne at være til stede igen på legepladsen eller til middagen med vennerne. Den slags ”sjatarbejde” kan virke uskyldigt, men skader din evne til at give hjernen fri og være nærværende.
De allerfleste har adskilt deres privat og arbejdsmail, men hvis du ikke har det, så kan du evt. starte her. Slet derefter notifikationer om nye arbejdsmails på din mobil, og endelig kan du med fordel lægge app’en med din arbejdsmail bagerst på din mobil, så du ikke ser, når der kommer nye beskeder.
Orker du ikke at have to mobiltelefoner, kan du undersøge om din mobil kan indeholde to sim-kort, et til privatnummeret og et til arbejdsnummeret.
Mange af IDAs medlemmer får deres mobiltelefon og telefonforbrug betalt af arbejdspladsen, men det betyder ikke, at du skal tjekke og besvare mails, når du holder fri. Der kan selvfølgelig være tidspunkter, hvor der er uopsættelige opgaver, som du har ansvaret for, bliver løst, og i de tilfælde kan du aftale med din leder og kollegaer, at de kan ringe eller skrive en sms til dig. På den måde skal du ikke gå og holde øje med din mail.
Hvis I ikke allerede har drøftet eller har regler for, hvordan og hvornår man kan kontaktes i ekstraordinære situationer, så få en dialog om det med dine kolleger eller spørg efter det hos din leder. Det kan være en god idé at få lavet en prioriteret liste på hvilke kanaler (telefon, sms, mail, teams osv.), der skal bruges.
5. Få klare aftaler om rådighed, så du ikke arbejder gratis
En klar aftale med din leder om, hvorvidt du skal stå til rådighed i din fritid, er enormt vigtigt for at kunne slippe arbejdet, når du holder fri.
Du skal dog også forventningsafstemme med dig selv. Måske er det ikke din arbejdsplads, der forventer, at du står til rådighed, men din egen forestilling om, hvad der skal til for at være en ansvarsfuld medarbejder. Tænk sådan på det, at du går ned i løn, hvis du arbejder alt for meget uden at registrere det. Dit arbejde i fritiden er med til at trykke lønnen og kan skabe urealistiske forventninger om, hvad man skal kunne nå i din stilling.
Husk også at bruge din tillids- og arbejdsmiljørepræsentant i forhold til hvilke regler, der er på din arbejdsplads, eller hvis du har brug for støtte til en samtale med din leder.
IDAs juridiske rådgivere er også klar til at rådgive dig om forhandling af løntillæg, hvis der et krav om, at du skal stå til rådighed ud over dit timeantal, eller hvis du er ansat uden øverste arbejdstid.
Læs om, hvordan du kan få hjælp af dine tillidsvalgte
Log ind og skriv til IDAs juridiske rådgivning
Få overblik over de vigtigste regler om arbejdstid
6. Hold pauser, vær tidsrealist og luk ned på jobbet
Du har lettere ved at slippe arbejdet i fritiden, hvis du også har mentalt sunde vaner i arbejdstiden. Holder du pauser i løbet af arbejdsdagen, er du også bedre til at holde fri i de store pauser mellem arbejdsdagene. Forskning peger på, at vi bliver langt mere effektive i vores opgaveløsning, hvis vi jævnligt holder pauser.
Det kan være ekstra svært at slippe arbejdet, når du holder fri, hvis du aldrig når de opgaver i løbet af arbejdsdagen, som du havde forestillet dig. Har du en alenlang to-do-liste, hvor du aldrig får hakket af, er du måske tidsoptimist og skal justere dine krav til, hvad du rent faktisk kan nå.
Sæt 5-10- minutter af i din kalender sidst på dagen til at få lukket ordentligt ned, inden du går hjem eller forlader hjemmekontoret. Luk de faner og dokumenter, du er færdige med, og hvis du har mails, du har begyndt på, men ikke kan nå at blive færdig med, så gem dem som kladder.
Få 5 tips til pauser, der giver dig ro og energi
Brug fordybelsespyramiden fra BFA til en hjernevenlig måde at arbejde på
7. Find ud af, hvad der gør dig godt at lave i fritiden
Du slipper bedst dit arbejde ved at blive grebet og optaget af noget andet. Har du familie derhjemme, er der naturligt andres behov at forholde sig til. Men det er nødvendigvis ikke nok til, at du mentalt slipper arbejdet.
Mange af IDAs medlemmer har komplekst hjernearbejde ved en skærm, og det er for slidsomt for hjernen, hvis du også i din fritid så at sige primært befinder dig oppe i hovedet. Du skal ned i kroppen fx i form af praktisk arbejde eller sport.
Er du meget analytisk til daglig, kan det være gavnligt for hjernen at bruge andre dele og fx lave noget kreativt og sanseligt. Aktiviteter, hvor du glemmer tid og sted er sund restitution for hjernen – og det kan for nogen godt være skærmaktiviteter.
For mange mennesker er det ikke nemt at svare på, hvad der gør dem godt at lave. Har du det sådan, kan det tage noget tid at mærke efter og finde frem til det. En idé kan være at gå en tur med en god ven, der spørger ind til, hvad du tidligere har lavet af aktiviteter, som gjorde dig godt, og måske skal du helt tilbage til hobbyer i din ungdom.
At lave ting der gør dig glad og samtidig give hjernen mulighed for at restituere gør dig bedre i stand til at løse dine opgaver næste dag – og gør dig også til bedre ven/forældre, fordi du er mere til stede og kan tale om noget andet end dit arbejde.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning ved stress.