Hjerneforsker: Meditation stimulerer det ubevidste nervesystem
Interessen for meditation vokser støt i takt med, at arbejdslivet bliver mere krævende. Ved at meditere kan man aktivt stimulere kroppens ubevidste nervesystem og sænke sit stressniveau, fortæller hjerneforsker Troels W. Kjær.
af IDA Learning
Ondt i maven, hjertebanken, tankemylder og en konstant uro i kroppen er blevet hverdag for mange danskere. Det gælder i høj grad også for de højtuddannede, hvoraf halvdelen føler sig stressede ifølge en undersøgelse af IDA og Akademikerne.
Forringelsen af den mentale sundhed betyder, at flere bliver henvist til mindfulnessforløb og meditationskurser for at lære at trække vejret dybt ned i maven, og samtidig er der vokset en underskov af livsstilsguruer og apps med guidede meditationer frem.
Det kan derfor være svært at gennemskue i hvor høj grad, der er tale om et virkningsfuldt redskab eller et smart modefænomen, men spørger man hjerneforskeren Troels W. Kjær, er der et solidt videnskabeligt grundlag for at konkludere, at meditation virker stressdæmpende.
”Når folk mediterer, kan vi se, at der er ændringer i hjernen, at deres stressrespons ændrer sig, at blodtrykket falder, og at de bliver mere afslappede. Så meditation har rigtig mange gode effekter”, fortæller han.
Troels Kjær er overlæge ved Neurofysiologisk afdeling på Roskilde Sygehus og professor ved Københavns Universitet, men de fleste kender ham nok som hjerneforskeren i DR-programmer som ”De skjulte talenter” og ”Kongerigets klogeste”.
Få kontrol over det ubevidste
For at forstå effekten af meditation er det nødvendigt at forstå det ubevidste nervesystem, der regulerer en lang række processer i kroppen. Det ubevidste nervesystem er opdelt i det sympatiske nervesystem, der håndterer ”flygt eller kæmp”-responsen, og det parasympatiske nervesystem, der dominerer, når vi spiser, sover og restituerer. For at vi skal forblive sunde, skal begge nervesystemer stimuleres nogenlunde ligeligt.
”Skiftet mellem de to systemer er utroligt vigtigt for vores måde at fungere på. Det sympatiske nervesystem gør os i stand til at reagere på en fare eller tage os sammen til en eksamen, men bagsiden af medaljen er, at det nedjusterer kroppens opbygning, og det stresser os”, forklarer Troels W. Kjær.
For højtuddannede er det høje arbejdspres og usikkerhed i jobbet de største belastninger. Hvis de enten har for mange eller for uoverskuelige opgaver, er det sympatiske nervesystem hele tiden aktiveret, og det nedbryder kroppen på længere sigt og fører til sygdom.
Meditation har dog den effekt, at det aktiverer det parasympatiske system, og ved at sætte sig ned og meditere kan man dermed tage en aktiv beslutning om at påvirke det ubevidste nervesystem for at skabe balance.
Meditation udløser en belønning
Der er mange forskellige traditioner og skoler inden for meditation – både religiøse og kommercielle – men Troels W. Kjær mener ikke selv, at nogen er bedre end andre.
Når man mediterer, er det vigtigste, at man er fuldt optaget af øvelserne, hvad enten de går ud på at visualisere et billede, at kontrollere sit åndedræt eller at gentage en sætning igen og igen. For på den måde befinder man sig udelukkende i nuet i stedet for at bekymre sig over sit arbejde eller andre ting, der aktiverer det sympatiske nervesystem.
Der er lavet flere hjernescanningsstudier af folk, mens de mediterede, og her kan man se, at neurotransmitterne i visse områder af hjernen øger deres aktivitet, hvilket vil sige, at cellerne kommunikerer bedre indbyrdes. Troels W. Kjær påviste selv i et af de første studier på området, at signalstoffet dopamin, der er essentielt for hjernens funktion, bliver udskilt under meditation.
”Vi tog en gruppe personer, der var erfarne inden for meditation, og scannede dem to gange. Den ene gang mediterede de, mens den anden gang var en kontroltest. Og her kunne vi se, at udskillelsen af dopamin, der er et belønningssignalstof, øgedes under meditation. Så man kan altså måle, at hjernens signalstoffer ændrer sig under meditation. Det interessante er, at meditation aktiverer krybdyrshjernen, vores belønningscenter, og at det mindsker stressresponsen”.
Samtidig har man målt at blodtrykket og antallet af hjerteslag falder hos personer, når de mediterer, hvilket indikerer, at deres stressniveau falder.
Meditation giver dig ikke et bedre job
Majbrit Ølgaard, der er karrierekonsulent i IDA, er enig i, at meditation er et godt redskab til at få ro og samle tankerne, når man er presset i en travl hverdag. Hun mener dog, at meditations potentiale først og fremmest ligger i, at det giver et rum til eftertanke og til at tage temperaturen på sit arbejdsliv og sin mentale trivsel.
Den refleksion kan man så bruge til at handle, for meditation skal ikke være et middel, man tyer til for at kunne slæbe sig igennem hverdagen.
”Hvis man har et rigtig dårligt arbejdsliv, så synes jeg, at man skal overveje kraftigt at få sig et andet. Så kan man godt meditere samtidig, men meditation skal ikke stå i vejen for at handle. Meditation kan være et afsæt, for det er typisk, når man sætter sig ned i fred, at problemerne dukker op, og så er det, at man kan sige: ”Denne her tanke, har jeg faktisk svært ved at slippe, måske skal jeg gøre noget ved det”.
Det skal ikke være en pligt
Der findes mange råd til, hvor længe det er nødvendigt at meditere for at opnå en positiv effekt. Troels W. Kjær er selv medforfatter til bogen ”12 minutter til succes”, der er skrevet i samarbejde med meditationsunderviseren Henning Daverne. Hjerneforskeren mener dog ikke selv, at det er altafgørende, om man mediterer i et bestemt tidsinterval for at opnå et fald i stressniveauet eller andre positive effekter.
”Det med 12 minutter er jo ikke sådan rigtig videnskabeligt afprøvet, så det er mere et slag på tasken. Men som jeg ser det, handler det mest om at give sig tid til nogle rolige stunder”, fortæller Troels Kjær, der selv bruger åndedrætsøvelser som en form for meditation, når han skal tale foran en større forsamling.
”Så finder jeg et kosteskab oppe ved scenen, går derind, lukker øjnene og laver en vejrtrækningsøvelse i tre minutter. Jeg tror ikke, at der skal så meget til, og det er i hvert fald vigtigere, at man gør det ordentligt, end at det absolut skal vare så og så mange minutter” siger han.
Prøv hjerneforskerens åndedrætsøvelse
Troels W. Kjær bruger selv en åndedrætsøvelse, han kalder kvadratisk vejrtrækning. I øvelsen skal du forestille dig en kvadrant, hvor hvert hjørne repræsenterer et led i åndedrættet.
- Du skal nu visualisere, at du tager fast i det første hjørne af kvadranten, samtidig med at du ånder langsomt ind i fem sekunder.
- Derefter tager du fat i det andet hjørne, mens du holder luften i lungerne i fem sekunder.
- Du går nu videre til det tredje hjørne, som du visualiserer, mens du puster ud i fem sekunder.
- Til sidst holder du vejret uden luft i lungerne i fem sekunder, mens du holder fast i det sidste hjørne.
- Det tager et minut at gennemgå kvadranten tre gange, og allerede herefter skal du gerne mærke, at du er mindre anspændt.