4 tips til pauser i arbejdslivet

I takt med at levealderen stiger, skal vi også indstille os på at være på arbejdsmarkedet i længere tid. Det kan betyde, at vores arbejdsmæssige indsats kommer til at svinge mere i intensitet gennem vores forskellige livsfaser. Dermed er der også plads til at tænke alternativt i forhold til, hvordan vi gerne vil tilrettelægge vores arbejdsliv, og reflektere over hvor og hvordan vi får tid til pauser indimellem. 

Karriererådgiver i IDA, Majbrit Ølgaard, møder ofte IDA-medlemmer i sin rådgivning, der efterspørger et pusterum i deres arbejdsliv: ”Når jeg taler med IDA-medlemmer, som udtrykker, at de har brug for en pause i deres arbejdsliv, så udfordrer jeg dem lidt og spørger: Jamen, hvad er det for en slags pause, du har brug for?” 

Ifølge Majbrit Ølgaard kan der være flere forskellige måder at tage en pause fra arbejdslivet. Der kan være tale om såkaldte ”store pauser”, hvor man tager ud at rejse, på højskole eller noget helt tredje. Men nogle gange kan mindre måske også gøre det: ”Der kan være flere grunde til, at man ikke er klar til at tage det helt store spring ud i en længere pause. Det kommer an på, hvor risikovillig man er i den konkrete situation, man står i. Har man et liv med mange ubekendte faktorer, hvor man f.eks. står overfor et usikkert arbejdsmarked, et huskøb eller har små børn, så har man måske brug for mere tryghed. I de tilfælde kan det være værd at kigge på, om man kan indlægge mindre pauser. Måske er det noget med at tage en kort orlov eller have fri hver onsdag?” 

Mange af de IDA-medlemmer som Majbrit Ølgaard får i røret i karriererådgivningen, beskriver en modsatrettet følelse, når de taler om pauser. De føler en vis glæde ved tanken, men også en angst for, hvad det kan komme til at betyde. Majbrit Ølgaard mener, at man kan holde det at komme tilbage fra en pause op mod at komme tilbage fra barsel. For de flestes vedkommende, skal der mere end et års pause til, at der kommer så meget støv på kompetencerne, at man ikke kan komme i job igen. Men det kan, som efter en barsel, sagtens vise sig, at det er et andet arbejdsmarked og andre opgaver, man kommer tilbage til. ”En pause koster også noget, og det er en usikkerhed, man skal være villig til at leve med. En pause kan være en rigtig god idé, men overvej samtidig, hvor lang tid der går, før dine kompetencer begynder at blive rustne”, siger Majbrit Ølgaard. 

Hvis du går og overvejer at tage en pause fra arbejdslivet, har vi her samlet Majbrit Ølgaards bedste råd til at blive mere afklaret omkring din beslutning. 

1) Design din pause 
Overvej hvilket ”pausedesign”, du skal have fat i: Er det den helt store pause på et halvt til et helt år, eller er det nærmere de små åndehuller i hverdagen, du skal stile mod? Her skal du blandt andet overveje, hvordan dit liv ser ud lige nu, og om en længere pause er mulig og nødvendig. Hvis ikke en stor pause er mulig nu, kan du arbejde hen mod en planlagt pause om nogle år. Dermed får du mulighed for at lægge penge til side, og planlægge din pause i god tid.  

2) Overvej en mindre pause 
Hvis en stor pause ikke er mulig lige nu, kan du overveje at indlægge mindre pauseelementer i din hverdag. Af mindre pauser kan nævnes: orlov, at gå tidligere fra arbejdet, eller at gå på nedsat tid i en periode. Tjek din kontrakt eller personalehåndbog for at afdække, hvad du har af muligheder.  

Det kan også være, du står mellem to jobs, og i den forbindelse kan lægge en måneds pause ind mellem afslutningen på dit gamle arbejde og starten på dit nye. Det kan du tage op, når der skal forhandles kontrakt.  

3) Find ud af, hvad du gerne vil opnå med pausen 
Spørg dig selv, hvilke kvaliteter eller oplevelser du ønsker at få ud af din pause. Når vi taler om pauser, er det vigtigt at huske på, at det er dit eget, personlige åndehul. Det er derfor vigtigt at have in mente, at man ikke nødvendigvis skal opnå noget bestemt med pausen. Overvej hvilke sider af dig selv du kunne tænke at udforske eller udfordre i dit pusterum fra hverdagen. Desuden indgår der i sådanne beslutninger altid et element af tilfældighed, og derfor bør du være åben overfor, at pausen måske ikke bliver præcist, som du har planlagt.   

4) Tal med nogen, der har taget en pause 
Når du har fundet ud af, hvilken slags pause du vil tage, og hvad du gerne vil have ud af den, så tal med andre som allerede har opnået det, du drømmer om. Spørg dem, hvordan de planlagde deres pause, hvad de fik ud af det, og hvor de måske er blevet overraskede. Som Majbrit Ølgaard udtrykker det: Hvad har deres ”pausepris” været? Hvis du er nysgerrig på, hvad prisen kan være, kan det samtidig nedsætte din angst for usikkerheden. Samtaler med andre kan give dig incitament til at reflektere over, om du vil gøre det på samme måde, eller om din pause skal struktureres anderledes.