En ting, du nok ikke ved om dine kollegaer: Hvad de tjener

Vi snakker om alt fra skilsmisser til vejret med vores kollegaer. Men når det kommer til lønnen, så lukker de fleste i, hvis vi overhovedet vover os ud i at spørge, hvad der står på kollegernes lønseddel. Men hvorfor er det så farligt, og hvordan bryder du tabuet? Lønåbenhed er nemlig et af de allerstærkeste værktøjer til at udviske lønforskelle mellem mænd og kvinder.

En ny undersøgelse blandt IDAs privatansatte viser, at kun hver fjerede taler med deres kollega om hvad de får i løn og hver tredje finder, at ”løn er en personlig sag, og ønsker derfor ikke at tale om løn”. Ifølge Lars Budde Nielsen, der er juridisk chefkonsulent i IDA, vil mange gerne tale om løn, men gør det ikke af hensyn til den gode stemning.

Efterspørger kulturændring på ledelsesgangene

En af dem, der kan nikke genkende til, at det er svært at starte lønsamtalen, er Lars Gottlieb Jørgensen, der er 39 år og arbejder i en større dansk industrivirksomhed. Han taler ikke selv åbent om løn, men ville ønske at det faldt ham mere naturligt.

”Det er svært at snakke om løn, fordi jeg er vokset op med, at det er en privat ting. Jeg snakker heller ikke med mine søskende om det. Jeg ville gerne, men jeg synes det er grænseoverskridende at spørge andre, hvad de tjener,” siger Lars Gottlieb Jørgensen.

Samtidig peger han på, at særligt arbejdsgiverne spiller en vigtig i rolle, fordi åbenhed om løn for mange arbejdspladser vil kræve en kulturændring.

”Det bliver ikke sagt direkte, men jeg oplever, at det er underforstået fra arbejdsgiveren, at løn er en privatsag. Hvis arbejdsgiverne gik forrest og var fortalere for åbenhed om løn, ville det være meget nemmere at snakke om.”

Ifølge ligelønsloven har du som ansat ret til at videregive oplysninger om din egen løn til enhver – det betyder også, at for eksempel fortrolighedsklausuler i ansættelseskontrakter er ulovlige.

Undersøgelsen viser, at andelen, der taler åbent om løn, falder markant med alderen. Hvor 46 procent af medlemmerne under 30 år taler med deres kolleger om lønnen, så er det kun 6 procent af medlemmerne mellem 60 og 64 år, der taler om løn.

Sådan får du lønåbenhed på din arbejdsplads

Ingen hemmelighedskræmmerier

Dorte Højland Castberg er 39 år og arbejder som Regulatory Affairs Specialist, hun tøver ikke med at fortælle, hvad hun tjener. ”Jeg tjener 45.500 om måneden.” Hun taler med glæde åbent om sin løn. Faktisk mener hun, at jo mere åbenhed, desto bedre. ”Det er bare et tal, mere ligger der ikke i det. Jeg synes helt klart, at man skal være så åben som overhovedet muligt.”

Samtidig understreger Dorte Højland Castberg, at det kan være et ømtåleligt emne, fordi der kan være stor forskel på hvad man tjener internt i afdelingen.

Hun mærker især forskellen mellem det offentlige og private arbejdsmarked. Hun har før været ansat i det offentlige, hvor hun oplevede en meget større åbenhed. Helt konkret holdt hendes tidligere tillidsmand et møde efter de årlige lønforhandlinger, hvor han præsenterede hver enkles løn i et langt excel-ark.

I det private oplever Dorte Højland Castberg, at der er større forskel på lønningerne, derfor er det også mere ømtåleligt at snakke højt om. ”På det seneste har jeg været lidt mindre åben om min løn, fordi jeg har en fornemmelse af, at det ikke er noget, vi skal diskutere. Men det er ikke noget, vi har fået at vide direkte,” siger Dorte Højland Castberg.

Nyt EU-direktiv skal sikre gennemsigtighed

I Danmark er det ulovligt at lønne mænd og kvinder forskelligt på grund af køn, men alligevel viser tal fra IDAs lønstatistik, at mænd i gennemsnit tjener 4 procent mere end kvinder, også når man tager højde for uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion. 

Det skal et nyt EU-direktiv forsøge at gøre op med ved at sikre åbne lønlister i virksomhederne. Det forventes, at direktivet skal blive til dansk lovgivning i 2026. Formålet er at reducere løngabet mellem mænd og kvinder ved at skabe mere gennemsigtighed.

Se analyse af lønforskellen blandt IDAs privatansatte kvinder og mænd