Så meget skal du tjene for at blive tilfreds

Kunne du finde på at takke nej til en lønforhøjelse, fordi du allerede var tilfreds med din løn? Det vil de færreste nok gøre, for det virker indlysende, at det er bedre at tjene mere.

Ikke desto mindre mener en amerikansk forskergruppe, at de har beregnet et ’mæthedspunkt’, der er grænsen for, hvornår det ikke giver mere tilfredshed at øge sin indkomst. Forskerne betegner dette som det "ideelle indkomstniveau", men det konkrete beløb varierer på tværs af landegrænser.  

I Skandinavien er det en årlig indkomst på 650.000 kroner eller 54.000 kroner om måneden. Til sammenligning får sydamerikanerne ikke mere livskvalitet, når deres indkomst har rundet 228.000 kroner, mens australierne først bliver ’mætte’ ved 814.000 kroner.

I studiet, der er bragt i Nature Human Behaviour, har forskerne sammenholdt data om mere end 1,7 millioner personers indkomst med de samme personers evaluering af deres egen livstilfredshed. Besvarelserne stammer fra Gallup World Poll og dækker mere end 164 lande.  

Løn afspejler værdi

Men betyder det, at du skal gå målrettet efter at tjene 650.000 kroner om året? Ifølge IDAs karriererådgiver Morten Esmann skal man tage undersøgelser som denne med et gran salt, for der er store individuelle forskelle på, hvad der er en tilfredsstillende løn.

Har du en omgangskreds, hvor høje lønninger er normen, kan du sagtens føle sig utilfreds med din egen indkomst, selvom den ligger langt over gennemsnitsdanskerens, forklarer Morten Esmann.

”Man sammenligner sig med andre, når man vurderer sin egen løn. Og er man højtuddannet ingeniør, så er man gennemsnitligt set højere lønnet end andre danskere, og man arbejder sammen med andre, der har en tilsvarende høj løn. Derfor skal der også mere til, før du er tilfreds, end hvis du er lavtlønnet eller ufaglært”, forklarer Morten Esmann.

For løn er ikke kun et middel til at betale huslejen, børnenes fodboldtræning og sommerferien sydpå. Det er også et konkret mål for, hvor meget din arbejdsgiver mener, at du er værd. Derfor ligger der også en høj grad af anerkendelse i ens løn, forklarer IDAs karrierekonsulent.

Optimer din løn

Morten Esmann opfordrer altid IDAs medlemmer til at få den højest mulige løn, fordi det skal afspejle, at de har taget en lang uddannelse, og at de er værdifuld arbejdskraft.

For selvom løn ikke er lig med lykke, kan det være demotiverende at føle sig underbetalt, og i sit arbejde som karrierekonsulent taler han ofte med medlemmer, der fortryder, at de har underbudt sig selv for at få et job.

”De vælger at sætte deres lønkrav lavt, så de til gengæld er sikre på at få det fede job. Men når de så har fået jobbet, går der ikke lang tid, før de fortryder det, fordi de finder ud af, at deres kollegaer får en bedre løn for en tilsvarende indsats. Så den løn de var glade for i forgårs, er pludselige for lav, fordi de kunne have fået mere”, forklarer han.

Omvendt taler han også med medlemmer, der er så forhippede på ikke at ville gå ned i løn, at de ender med at blive i et job, som de ikke er glade for.

”De er højtlønnede og kunne godt gå ned i løn uden at blive ringet op af deres bankrådgiver. De ville reelt ikke kunne mærke det på deres privatøkonomi, men alligevel er de tilbageholdende med at skifte job, hvis det betyder en lavere løn. Det viser, at de vil have en løn, der svarer til det, de synes, at de er værd”, siger han.

En byttehandel

I sidste ende handler det ifølge Morten Esmann om at overveje, hvorfor det er vigtigt for én selv at nå et bestemt lønningsniveau.

Ifølge det amerikanske studie falder livstilfredsheden faktisk for dem, der har en indkomst over mæthedspunktet i deres region. Forskerne kan ikke give en entydig forklaring på årsagen, men det handler nok ikke om, at pengene i sig selv er et problem, men snarere om at det kræver en række ofre at få en højere løn.

For nogle er omkostningerne det hele værd, fordi det gør dem trygge eller giver dem friheden til at leve det liv, de drømmer om. Men for andre igen vil deres mætningspunkt ligge væsentligt lavere.

”Man skal optimere sin løn, men ikke for enhver pris. Hvis det kræver uforholdsmæssigt mange arbejdstimer, eller at man ofte er væk fra familien og føler sig stresset, så må man overveje, om den pris er værd at betale for en høj løn”, forklarer Morten Esmann.