Vil din arbejdsgiver have dig til at gå ned i tid og løn?
Du skal altid være påpasselig med at acceptere det, hvis din arbejdsgiver vil have dig til at gå ned i tid og løn. Det kan nemlig få stor indflydelse på din økonomi – både på kort og langt sigt.
Hvis din arbejdsgiver er økonomisk presset, kan du blive bedt om at gå ned i tid og løn eller i værste fald kun i løn
Her kan du læse mere om, hvad du skal være opmærksom på, men du bør altid kontakte IDAs juridiske rådgivning, hvis din arbejdsgiver vil ændre dine ansættelsesvilkår og lønvilkår.
Hvornår skal jeg varsles, hvis min arbejdsplads vil have mig til at gå ned i tid og løn?Link kopieret
Hvis din arbejdsgiver beder dig om at gå ned i tid og løn, er det altid en væsentlig ændring af din stilling og ansættelsesvilkår.
Derfor har du ret til at blive varslet i god tid, hvilket vil sige med et varsel, der svarer til dit individuelle opsigelsesvarsel.
De fleste oplever dog at blive bedt om at gå ned i tid og løn med øjeblikkelig virkning, hvis deres arbejdsgiver er økonomisk presset.
Inden du accepterer at gå ned i tid og løn, skal du altid kontakte IDAs juridiske rådgivere, da det kan få stor betydning for din økonomi og dermed din familie- og boligsituation.
Log ind og kontakt IDAs juridiske rådgivning
Du bør også altid kontakte din a-kasse, fordi det kan have konsekvenser i forhold til dagpengeretten og retten til efterløn, hvis du går ned i tid og løn og efterfølgende bliver ledig.
I visse situationer er der til gengæld mulighed for, at du kan få udbetalt supplerende dagpenge fra a-kassen, hvis du går ned i tid og løn. Du kan kontakte din a-kasse for at finde ud af, om det er en mulighed for dig.
Det er som udgangspunkt i strid med deltidsloven, hvis din arbejdsgiver opsiger dig, fordi du nægter at gå på deltid.
Men hvis du bliver opsagt, fordi du afslår at gå ned i tid og løn i en situation, hvor din arbejdsgiver har økonomiske problemer og beder alle virksomhedens medarbejdere gå ned i tid og løn, vil der formentlig være tale om en saglig opsigelse.
Er din arbejdsgiver i økonomiske problemer, har du sjældent mulighed for at forhandle de vilkår, du bliver tilbudt, og du er samtidig ikke beskyttet mod at blive opsagt i perioden, hvor du er gået ned i tid og løn.
Du kan derfor i nogle tilfælde overveje, om det er en bedre løsning at indgå en fratrædelsesaftale og finde et nyt job.
Inden du takker ja til aftalen, bør du altid kontakte IDAs juridiske rådgivning og din a-kasse for at høre mere om konsekvenserne, hvis du vælger at takke ja til at gå ned i tid og løn.
Skal du acceptere at takke ja til at gå ned i tid og løn, bør du som minimum prøve at få følgende punkter med i din nye ansættelseskontrakt. Kontakt også altid IDAs juridiske rådgivning, før du skriver under på en ny kontrakt.
Log ind og kontakt IDAs juridiske rådgivning
- Arbejdsopgaver: Sørg for, at nogle af dine opgaver bortfalder, så du ikke ender med at skulle levere det samme arbejde på kortere tid.
- Tidsbegrænsning: Du bør aftale, at du kun går ned i tid og løn for en midlertidig periode – fx 6 måneder, og at du vender retur på dine gamle løn og ansættelsesvilkår, når den tidsbegrænsede periode udløber - medmindre du og din arbejdsgiver vælger at forlænge perioden på nedsat tid og løn. Aftalen om at gå ned i tid og løn bør derfor udfærdiges som et midlertidigt tillæg til din ansættelseskontrakt.´
- Opsigelsesperiode: Det er vigtigt, at du aftaler, at du kan gå op i tid og løn i en evt. opsigelsesperiode, så du er sikret fuld løn i opsigelsesperioden, og så en eventuel fratrædelsesgodtgørelse bliver beregnet på baggrund af din fulde løn.
- Løn: Din løn vil formentlig blive reduceret forholdsmæssigt til din lavere arbejdstid. Hvis du er vant til at tjene 37.000 for 37 timer, skal du altså have 30.000, når du fremover skal arbejde 30 timer. Det skal stå i din nye kontrakt.
- Pension: Du kan forsøge at fastholde, at du fortsat skal have fuld pensionsindbetaling, selvom din løn bliver reduceret. Ellers kan det koste dig et betragteligt pensionsbeløb på sigt.
- Placering af den reducerede arbejdstid: Det skal aftales om den reducerede arbejdstid skal placeres på færre arbejdsdage, fx. med en eller flere faste ugentlige fridage, eller ved at den daglige arbejdstid reduceres fra fx 7,5 timer til 6 timer.
- Anden beskæftigelse: I nogle situationer kan det være en god ide at få tilføjet i din kontrakt, at du har ret til at fungere som selvstændig konsulent i den periode, hvor du er på nedsat tid.
- Bonus: Hvis du arbejder mindre, kan det være svært at opnå de betingelser, der udløser din bonus. Prøv derfor at få ændret betingelserne, så de er mulige at opnå.
- Merarbejde: Uanset om du i din fuldtidsstilling har ret til merarbejdshonorering (afspadsering eller udbetaling) eller om du er ansat på jobløn, vil det være en god idé at få skrevet ind i din kontrakt, at du er berettiget til merarbejdshonorering, hvis du arbejder mere end den nye reducerede arbejdstid.
Løn
Få styr på lønnen
Skal du forhandle løn? Se IDAs lønværktøjer og få hjælp til at få den løn, du er værd.
Se mere