OK26

Krav til OK26: Løn topper listen

IDAs vigtigste temaer til OK26, de offentlige overenskomstforhandlinger 2026 er løn, større medindflydelse i arbejdslivet og indførelse af en fritvalgsordning med ret til at veksle løn til frihed.

IDA er en overenskomstbærende fagforening
Billede: IDA

IDAs offentligt ansatte medlemmer kræver lønstigninger, der matcher markedsniveauet. Det gør løn til det højst prioriterede tema ved OK26.

Derudover efterspørger medlemmerne større medindflydelse på deres arbejdsliv, herunder fleksibilitet i arbejdstiden og bedre muligheder for at balancere arbejde og privatliv. Endelig ønsker medlemmerne en fritvalgsordning, der ikke kun giver ikke dem mulighed for at veksle løn til pension, men også ret til frihed. 

OK26 starter hos medlemmerne

Temaerne er blevet identificeret gennem en omfattende proces, hvor IDA har spurgt medlemmerne og de tillidsvalgte om deres ønsker og behov. IDA har udsendt to medlemsundersøgelser i august 2024 og februar-marts 2025, og afholdt et webinar i marts 2025, og fået knapt 1000 idéer og forslag fra medlemmerne til, hvad IDA skal prioritere.

De mange svar og input er blevet nøje analyseret og politisk behandlet. IDA er nu klar til at tage disse krav med til forhandlingsbordet i OK26-forhandlingerne, der finder sted i foråret 2026.

"For os som forhandlingsdelegation er det helt afgørende at have hørt fra så mange medlemmer om, hvad der fylder i deres arbejdsliv. Det er hele grundlaget for vores beslutninger, når vi skal beskrive de krav, vi skal udveksle med arbejdsgiverne. Det har været virkelig positivt at se, hvor mange der har deltaget i medlemsundersøgelserne, skrevet konkrete forslag til os og deltaget i OK26-webinaret. Tusind tak for det," lyder det fra formand for IDA Offentlig Kim Faldborg og forperson for Ansattes Råd og IDAs forhandlingsleder i Akademikerne, Malene Matthison-Hansen.

Overenskomstkravene oversendes nu til Akademikerne for yderligere koordinering med de øvrige akademikerorganisationer og udveksles med de offentlige arbejdsgivere sidst på året.”

Læs mere:

Tema

OK26: De offentlige overenskomstforhandlinger

Forberedelserne er i gang til OK26, de offentlige overenskomstforhandlinger i 2026.

Tema

Overenskomster

Se de overenskomster og aftaler, IDA har indgået på det private og det offentlige område. Du kan også finde love og bekendtegørelser vedrørerende ansættelse

Kontakt

Få hjælp nu

Som medlem af IDA kan du få rådgivning om karriereudvikling