Status for 2023: Et godt år for seniorøkonomien

Skatteaftalen i december og høje lønstigninger i 2023 er godt for økonomien. Men det er også en mulighed for i en positiv situation at skaffe sig overblik over sin økonomi og justere sin økonomiplan, så man kan kan vurdere, om der er råd til drømmene

Pengesedler

Den nye skatteaftale betyder, at langt de fleste får flere penge mellem hænderne i de kommen år. Brug den gode stemning til at justere din økonomiplan - eller til at komme i gang med at lave den.

Den nye skatteaftale og ændrede modregningsregler gør det nu mere attraktivt at arbejde efter den formelle folkepensionsalder. Det er en god gulerod fra Christiansborg til den enkelte senior og et godt signal til arbejdspladserne om, at seniorer har en naturlig plads på arbejdsmarkedet.

Mange IDA-medlemmer har heldigvis lyst og mulighed for at arbejde længe. Men der er desværre også en del, der har følt sig presset ud af arbejdsmarkedet.

Grundtanken for de forbedrede forhold for seniorerne er, at bredt politisk ønske om at gøre det mere attraktivt for seniorerne at blive på arbejdsmarkedet. Ikke så meget for seniorernes skyld, men fordi samfundet mangler arbejdskraft – og ikke mindst IDA-medlemmer.

2023 bød også på gode lønstigninger til IDAs erfarne medlemmer. Det kan også blive situationen i 2024 – især hvis du forbereder dig godt på årets lønforhandlinger. Se hvordan du gør.

Få overblik over din økonomi

Der er derfor god grund til at bruge anledningen til at kikke sin økonomi igennem. Både budgetkontoen på den korte bane, men også for at sikre om du har råd til dine ønsker og drømme på længere sigt. Hvad betyder det, hvis du fx. går ned i tid? Og Har du overblik over din økonomi, når du går på pension?

Se IDAs forslag til at komme i gang med Økonomiplanen

De vigtigste nyheder

Skatteaftalen fra december er godt nyt for seniorer, men man skal væbne sig med lidt tålmodighed.

Nyt ekstra beskæftigelsesfradrag til seniorer

  • Der gives et ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer, der arbejder de sidste to år før folkepensionsalderen på 5.400 kroner om året fra 2026.
  • Fradraget forhøjes yderligere i 2029 og 2030, hvor det kommer op på 15.200 kr.

Seniorpræmie forhøjes
Seniorpræmien gives de to første år efter folkepensionsalderen, hvis du arbejder mindst 30 timer om ugen.

  • I dag er præmien på 45.400 kroner det første år og 27.000 kroner det andet år.
  • I 2026 stiger beløbet til 50.400 kroner det første år og 30.000 kroner i det andet.
  • I 2029 får beløbet et hak mere op, så præmien der første år bliver på 59.000 kroner og det andet år 35.000 kroner.

Hertil kommer der generelle skattelettelser fra 2026 for langt de fleste. Få overblikket her.

Ingen modregning i folkepension.

Du kan arbejde så meget du vil uden at blive modregnet i folkepensionens grundbeløb og pensionstillægget. Reglen gælder allerede fra 2023, og til maj kan du se, hvor meget du skal have tilbage.

Læs mere om ophævelse af modregning

Kompensation for St. bededag

Regeringens afskaffelse af Store Bededag var ikke populær. Men der kommer dog et plaster på såret i form af et løntillæg på 0,45 pct. af din årsløn. Læs alle detaljer her.