13.10.2023
5 min læsetid

Tør du drømme stort i senkarrieren? Det gjorde Gert

IDA-medlem Gert Højbjerg Mortensen manglede klarhed og retning for sin professionelle fremtid inden pensionen. Gennem IDAs netværksgruppe for folk i senkarrieren er han nu helt afklaret og har fundet et fællesskab med ligesindede.

Anne Mynte Krogh Diget

af Anne Mynte Krogh Diget

Gert Højbjerg Mortensen arbejder til daglig for Københavns Kommune og har gennem IDAs netværksgruppe for folk i senkarrieren fået værktøjer til at planlægge resten af sit arbejdsliv.

For et år siden sad Gert Højbjerg Mortensen i et godt og udfordrende job. Men også et job med lange arbejdsdage og langt til kollegerne, der sad i Stockholm. Gert stod derfor med en lang række spørgsmål: Hvad er det egentlig, jeg vil, hvad vil jeg have ud af min sidste tid på arbejdsmarkedet, og hvordan bærer jeg mig ad? Én ting var han dog ikke i tvivl om: Tiden var ikke moden til pension endnu.

Ved en tilfældighed faldt Gert over IDAs netværksgruppe for folk i senkarrieren, og beskrivelsen resonerede med ham: ”Jeg hæftede mig ved, at det blev beskrevet som en gruppe om 'Senkarriere' og ikke bare 'pension', og det tiltalte mig,” fortæller Gert.

Selvom Gert hurtigt efter sin afskedigelse fik job som kategoriansvarlig for befordring ved Københavns Kommune, så var de få ugers lediggang alligevel en øjenåbner, der var med til at cementere, at Gert stadig har nogle år tilbage af karrieren: ”Min bedre halvdel har mange år tilbage på arbejdsmarkedet endnu, og jeg vil ikke bare være hjemmegående husfar fra nu af og frem til pensionen! Så jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville med de sidste år af min karriere,” siger Gert og ler.

Et fællesskab med ligesindede

Gert er en mand med mange bolde i luften. Udover sit job er han også en del af flere af IDAs fagtekniske netværk og engagerer sig i idrætspolitisk arbejde i fritiden. Han har derfor mange jævnaldrende omkring sig, men deres overvejelser om senkarriere og pension adskilte sig fra hans egne:

”Folk i min omgangskreds lagde mere vægt på ting som familie og børnebørn. Jeg synes, mine børnebørn er fantastiske, men det er ikke nok til at fylde min hverdag. Så jeg manglede ikke nødvendigvis input til, hvordan jeg skal tilrettelægge pensionisttilværelsen, men savnede nogle værktøjer til at blive afklaret omkring mine sidste år på arbejdsmarkedet. Og det synes jeg faktisk, jeg har fået,” udtaler Gert.

De "IT-svage ældre"

Et væsentligt aspekt af netværksgruppen er at adressere de unikke udfordringer, som ældre professionelle står overfor. Hvordan får man fx sin yngre chef til at investere i én, når man kun har få år tilbage på arbejdsmarkedet? Derudover oplever Gert, at ældre medarbejdere kan være omgivet af en del fordomme: Der kan være en opfattelse af, at de ældre ikke kan lære nyt, og at de generelt er mindre it-kyndige. Netværksgruppen hjalp Gert og gruppemedlemmerne med at navigere i disse stereotyper:

”Jeg tror, mange har fordomme om ældre mennesker. Der tales i medierne om de ’IT-svage ældre’, og det er svært at få chefen til at investere i én, når man snart skal på pension. Men fordomme går begge veje, og de ældre har måske en tendens til at tro, at erfaring altid er nok,” siger Gert og fortsætter:

”Vi havde en sindssygt dygtig oplægsholder i gruppen på et tidspunkt, som havde lavet en masse undersøgelser af senkarrieren, og hvordan man fastholder folk. Det gav virkelig stof til eftertanke. Man hører altid det her med, at når folk bliver fyret i den her alder, så er de færdige på arbejdsmarkedet. Det har jeg så lige modbevist! Jeg blev fyret i februar, men efter tre uger var jeg i job igen!” smiler Gert.

Værktøjer og aha-oplevelser

Gruppen tilbød en platform til at diskutere forskellige udfordringer og strategier til at overvinde dem. Udover konkrete værktøjer og givende diskussioner lavede Gert og de andre gruppemedlemmer flere interviewøvelser med hinanden, hvor de blev spurgt om deres kompetencer og succeser. Øvelserne hjalp Gert med at konkretisere, hvad der var vigtigt for ham, og cementere at han stadig har værdi som medarbejder. Gert udtrykker stor respekt for gruppens facilitatorer, som formåede at skabe et trygt rum for åbenhed og tillid:

"De værktøjer og øvelser, vi brugte til at blive afklarede, gav nogle aha-oplevelser," fortæller han. ”Det var givende at høre, hvad de andre kæmpede med, og hvordan de havde tænkt sig at løse det – det gav en følelse af ikke at være alene med sine udfordringer. Vi er forskellige mennesker med forskellige tilgange, men gruppefacilitatorerne var rigtig gode til at sikre, at alle blev hørt. Der blev også en fortrolighed i gruppen, som der skal til, for at man kan drøfte de her ting. For nogle er det jo meget personligt at tale om, hvad man har haft af gode og dårlige oplevelser, men det synes jeg, der var plads til,” udtaler Gert.

Her følger Gerts vigtigste råd til dig, der overvejer at melde dig ind i en senkarrieregruppe:

  1. Kom i gang med at planlægge: Jo før, jo bedre
    Gert ville selv ønske, at han var gået i gang med at afsøge sine muligheder i senkarrieren lidt tidligere: ”Jeg kan nu planlægge de sidste 5 år, men hvis man overvejer at gå allerede som 65-årig, så skal du i gang tidligere. Man kan sagtens starte med det her, når man er i midten af 50’erne, og få rigtig meget ud af det!” siger han.

  2. Deltag aktivt
    Eftersom medlemmerne selv er med til at præge emnerne, der tages op i gruppen, anbefaler Gert, at man deltager aktivt med forslag og spørgsmål: ”Få smidt nogle idéer ind! Og spørg løs: Hvad med uddannelse de sidste år? Hvordan skal jeg forholde mig? Hvad kan alternativerne være osv.”

  3. Få sat ord på
    Måske har man en fornemmelse af, hvad man gerne vil med sin senkarriere. Gert oplevede, at han intuitivt godt var klar over nogle ting, men det at få arbejdet med tingene gennem øvelser gav en øget klarhed:
    ”Det der med at få sat ord på, det skabte også noget handling. Det blev pludselig håndgribeligt på en eller anden måde, og jeg blev helt skarp på, hvad jeg gerne vil, og måske endnu vigtigere: hvad jeg absolut ikke vil,” siger Gert.