6 spørgsmål om årsagerne til stress: Hvad siger forskningen?

Stress er desværre blevet en almindelig del af arbejdslivet for mange.  

Hvert femte IDA-medlem føler sig stresset, og det har negative konsekvenser for deres trivsel – både i jobbet og privatlivet.  

Alligevel eksisterer der mange myter og misforståelser omkring stress, blandt andet fordi vi i det daglige bruger udtrykket stress til at beskrive alt fra alvorlige sygemeldinger til almindelig travlhed i hverdagen.  

Derfor har vi bedt tre forskere om at forklare, hvad forskningen rent faktisk siger om årsagerne til stress. Du kan møde dem alle sammen til Stresskonferencen23, hvor du kan blive opdateret på den seneste viden om stress og mental sundhed.  

De tre forskere er Christian Gaden Jensen Ph.d. Sundhedspsykolog, adm. direktør i Fonden Mental Sundhed, Malene Friis Andersen Ph.d. autoriseret psykolog, selvstændig konsulent og gæsteforsker og Yun Ladegaard erhvervspsykolog og økonomi- og erhvervsdirektør i Fonden Mental Sundhed. 

Er nogle mennesker mere disponerede for at blive ramt af stress? 

Man skal være forsigtig med at konkludere, at der er en direkte sammenhæng mellem personlighed og stress.  

Vi hører ofte, at personer som er perfektionistiske, detaljeorienterede eller workaholics har en øget risiko for stress. Men den forskning, der danner grundlaget for denne påstand, er tværsnitsundersøgelser. Her måler man personligheden og stressniveauet på samme tid, og derfor kan man ikke vide, hvad der kom først: Om det er personligheden, som fører til stress, eller om stress ændrer på vores personlighedstræk, når de måles i tests.  

Andre undersøgelser viser da også en mere dynamisk sammenhæng. Hvis du har en høj grad af stress, kan du begynde at udvise træk, der minder om perfektionisme. Du vil måske overtjekke, overbekymre dig og begynde at arbejde flere timer for at nå det samme, fordi din arbejdsevne er nedsat. Nogle undersøgelser viser også, at man scorer anderledes på personlighedstests, når man har været i stressbehandling og fået sænket sit stressniveau sammenlignet med scoren inden behandling. 

Er arbejdet den væsentligste årsag til stress?  

Når man ser på spørgeskemaundersøgelser, svarer over halvdelen af dem, der har følt sig stressede inden for de seneste 14 dage, at arbejdet er årsagen. Omkring 40 procent svarer, at det både er arbejdet og privatlivet, mens 5-10 procent svarer, at det udelukkende er privatlivet, der er årsagen til, at de føler sig stressede. 

Der er dog også undersøgelser, som viser, at folk uden for arbejdsmarkedet, herunder ledige og førtidspensionister, er nogle af de mest stressede i Danmark. Det viser, at det ikke kun er arbejde i sig selv, der kan være stressende, men i høj grad også livsomstændigheder, som kan ramme os alle, uanset om vi er i arbejde eller ej. Det kan fx være sygdom hos pårørende eller dem selv, økonomisk stress og usikkerhed omkring fremtiden. 

Er der en sammenhæng mellem stress, og hvor mange timer man arbejder? 

Der er umiddelbart ikke en direkte sammenhæng mellem antal arbejdstimer og risikoen for stress. Der er dog nogle få studier, som viser, at der kan være en sammenhæng mellem at arbejde mere end 50 timer ugentligt og at være stresset.  

Men i udgangspunktet er det ikke timerne i sig selv, der er risikofaktoren. Det afhænger mere af rammerne i arbejdet, fx har det en betydning om man oplever at man kan udføre arbejdet på forsvarlig vis, om man har indflydelse i arbejdet, og om der er balance mellem de krav der stilles i arbejdet, og de ressourcer vi har til rådighed som fx økonomi, tid og kompetencer. Vores forhold til leder og kollegaer har også en betydning. Det modvirker blandt andet stress, hvis vi oplever støtte og tillid til hinanden.  

Derudover har det betydning hvilke andre forpligtelser du har i livet. Har du fx et barn, som har et stort behov for omsorg eller andre ting at tage hensyn til, kan der være plads til langt færre arbejdstimer, før arbejdsbyrden føles belastende. 

Er det de negative tanker om at være stresset, der er skadelige?  

Det er skadeligt, hvis man konstant har negative grublerier, men det er for simpelt at sige, at det fører til stress.  

De negative tanker kan lige så godt være konsekvensen af stress, fordi dun har for mange opgaver, uklare eller urealistiske krav eller ikke føler sig støttet og anerkendt. Det kan betyde, at du kommer til at spekulere alt for meget over; ”er det nu mig, der er problemet?”, og ”hvordan skal jeg nå alle mine opgaver?” Men det er svært at sige klart, fordi forskningen kun viser, at der er en sammenhæng, og ikke om det er stressen der fører til de negative tanker eller omvendt. 

Øger det risikoen for stress, at vi kan arbejde på alle tidspunkter af døgnet? 

Medarbejderne har i stigende grad efterspurgt større fleksibilitet siden coronakrisen. De vil have indflydelse på, hvor og hvornår de arbejder, og den større fleksibilitet gør det også nemmere at få arbejde og privatliv til at hænge sammen for mange.  

Med fleksibiliteten følger dog også risikoen for det grænseløse arbejde, hvor du ikke kan holde rigtig fri, når du har fri, og hvor det flere steder forventes, at man besvarer mails om aftenen og i weekenden.  

Hvor fleksibiliteten øger trivslen, skaber grænseløshed stress. Derfor er det vigtigt, at man på arbejdspladsen har løbende fokus på, om man har en kultur og nogle gode vaner, som giver de positive ting fra fleksibiliteten, uden at det udvikler sig til en følelse af grænseløshed. 

Mindsker det risikoen for stress at være engageret i sit arbejde? 

Det er vigtigt for vores trivsel, at vi oplever vores arbejde som meningsfuldt, og at vi oplever, at vi er med til at gøre en forskel på arbejdet. At være engageret i sit arbejde øger altså ikke risikoen for at blive stresset i sig selv.  

Det kan til gengæld være skadeligt, hvis du er engageret i dit arbejde, men har nogle betingelser, hvor det er stort set umuligt at løse arbejdsopgaverne til den kvalitet eller det niveau, du ønsker, og som kunden eller borgerne mener er rimeligt. Så engagement er ikke en risikofaktor i sig selv, men kombineret med dårlige rammer for arbejdet kan det føre til stress.