Føles dit arbejde meningsløst? Så risikerer du at blive stresset

Den amerikanske antropologiprofessor David Graeber er ophavsmand til en nedslående teori: At mange kontorjobs er fuldstændigt ligegyldige, og at dem, der udfører dem godt ved det selv.

Ifølge spørgeskemaundersøgelser, som Graeber citerer, svarer 40 procent, at det ikke ville gøre en forskel, eller at det ligefrem ville gøre en positiv forskel, hvis deres job forsvandt.

”Enorme grupper af mennesker, særligt i Europa og Nordamerika, bruger hele deres arbejdsliv på at udføre opgaver, de i al hemmelighed mener ikke er nødvendige. Den moralske og spirituelle skade det medfører er dybfølt. Det er et ar på den kollektive sjæl”, skrev han i 2013 i et essay, der blev publiceret på netmediet STRIKE!, hvor det fik så stor opmærksomhed, at deres server efterfølgende brød sammen.

David Graebers tanker ramte tydeligvis en nerve, og siden udgav han bogen Bullshit Jobs, der er blevet en bestseller.

Uanset hvad man mener om David Graebers teori – og den er også blevet kritiseret for at forsimple et komplekst emne, er der ingen tvivl om, at det kan være direkte skadeligt at have et job eller opgaver, der føles ligegyldigt.

”Mening og indflydelse er to af de allervigtigste faktorer for, at vi trives og kan levere i vores arbejdsliv. Hvis vi ikke oplever mening med arbejdet, begynder vi at blive nedbrudt”, forklarer Sita Michael Bormann, der er arbejdslivskonsulent i IDA.

Der er mange former for stress

Ifølge Sita Michael Bormann forbinder de fleste stress med at have for travlt. Men de seneste år er synet på, hvad der udløser stress blevet mere komplekst.

”Nu taler man fx meget om moralsk stress. Det kan blive udløst, hvis man føler, at man ikke kan leve op til de forventninger, man har til sin egen faglighed. Derudover er der eksistentielt stress eller boreout, der kan være konsekvensen af at kede sig eller mangle udfordringer”.

Selvom stress kan blive udløst af mange forskellige årsager, er det fysiologiske respons det samme.

”Hvis du konstant har negative tanker, om at du fx spilder din tid på jobbet, kan det udløse hormoner som adrenalin og kortisol. Det er et naturligt respons på fare, men kroppen er skabt til at håndtere det i kort tid, når vi skulle løbe væk fra rovdyret på savannen, og hvis vi konstant udløser de her hormoner, bliver vi syge”.

Arbejde og identitet er tæt knyttet

I industrisamfundet handlede det at arbejde om at forsørge sin familie, men i dag er identiteten og arbejdet blevet knyttet langt mere sammen, forklarer arbejdslivskonsulent Sita Michael Bormann.

”I dag er det at arbejde i høj grad et selvrealiseringsprojekt, og derfor kræver folk mening, indflydelse og de rigtige værdier i deres arbejde”.

Bagsiden af den udvikling er, at det kan føles skamfuldt, hvis ens arbejde ikke føles vigtigt, fordi det er et ideal i samfundet. Derfor kan det også være sværere at erkende, at man er stresset, hvis det skyldes et kedeligt job.

”Vi lever i et højhastighedssamfund, og derfor er det ofte et adelsmærke at have for travlt. Det siger noget om, at man er vigtig. Til gengæld er det lidt pinligt, hvis ens arbejde er kedeligt”.

Du behøver ikke at redde verden

Mistrives man i et kedeligt job eller et job, hvor man mangler udfordringer og spændende opgaver, er det ifølge Sita Michael Bormann vigtigt at reagere på det.

”Man skal tage sin mavefornemmelse seriøst, også selvom det er svært for mange at mærke efter. Du kan sagtens blive stresset, selvom du ikke har meget travlt, og det er lige så alvorligt.”

”Dernæst skal du spørge dig selv, hvad du ikke kan gå på kompromis med, og hvad du kan lære at leve med. De færreste kan få et arbejdsliv, der hele tiden er spændende og udviklende, men hvis en del af dit job er sjovt, kan du også leve med meget mere rugbrødsarbejde”.

Hun pointerer også, at det for de fleste hverken er realistisk eller nødvendigt at have et job, hvor man skal ”redde verden”.

”Det behøver ikke at være helt oppe på de høje nagler. Mening i jobbet handler i bund og grund om, at man kan se, at ens arbejde giver værdi for kollegerne, kunderne eller borgerne. Det kan være så lavpraktisk som at man har udarbejdet et regneark, der kan hjælpe de andre i organisationen med at spare tid”, siger Sita Michael Bormann.

Hun opfordrer derfor til, at man søger et nyt arbejde eller forsøger at få andre eller nye opgaver, der hvor man er, hvis man i en længere periode har kedet sig eller manglet udfordringer.

”Det er ikke et sundt arbejdsmiljø, og derfor skal man søge væk eller søge andre opgaver for at passe på sig selv, ligesom man skal, hvis det er for travlt på ens job”.