Stress
IDA-medlemmerne mangler kolleger, og det øger stressniveauet
Der er ikke nok hænder og hoveder til at løse alle opgaver på IDA-medlemmernes arbejdspladser.
I en undersøgelse af IDA svarer 42 procent af de adspurgte, at deres afdeling eller team er påvirket af manglende arbejdskraft i ’høj’ eller ’meget høj’ grad.
Konsekvensen er, at arbejdspresset og stressniveauet stiger, fordi medarbejderne må løbe hurtigere for at nå det hele. På de arbejdspladser, hvor der mangler arbejdskraft, svarer 57 procent, at deres arbejdsmængde vokser. 47 procent har mindre tid til at løse deres opgaver og 27 procent har i en periode måtte varetage mere end én stilling.
Det høje arbejdspres er gift for trivslen, og de medlemmer der angiver, at der ’i høj grad’ mangler arbejdskraft, har det højeste stressniveau og den laveste jobtilfredshed blandt respondenterne i undersøgelsen. Mens 21 procent af respondenterne i undersøgelsen har følt sig stressede inden for de seneste 2 uger, gælder det for 28 procent af dem, der mangler kolleger.
Hvert femte IDA-medlemmer er stresset: "Et advarselstegn"
Malene Matthison-Hansen, der er formand for Ansattes Råd i IDA, er bekymret over tallene og opfordrer arbejdsgiverne til at afstemme arbejdsbyrden med de ressourcer, der er til rådighed.
”Det nytter ikke noget, at medarbejderne løber hurtigere, fordi der er en ubalance mellem opgaver og ressourcer. Den forudsigelige konsekvens er dårligere trivsel og flere sygemeldinger på grund af stress”, siger Malene Matthison-Hansen og fortsætter:
”Hver gang en medarbejder må sygemelde sig, øger det belastningen for de øvrige kolleger, og så er der risiko for at komme ind i en ond spiral”.
Pligtfølelse får medlemmerne til at løbe hurtigere
Når IDA-medlemmerne har for mange opgaver på skrivebordet, er den primære årsag ikke overambitiøse chefer, men at de er ansvarlige og derfor selv kommer til at påtage sig for meget arbejde.
I undersøgelsen svarer 55 procent, at de får for mange opgaver, fordi der ikke er andre til at løse dem, og 40 procent angiver, at de tager opgaverne, fordi de ligger inden for deres ansvarsområde. Til sammenligning har 21 procent for mange opgaver, fordi de får dem pålagt af deres chef.
”Når IDA-medlemmerne arbejder for meget, handler det ofte om, at de er enormt ansvarsfulde. De vil gerne gøre deres bedste for deres kolleger og arbejdsplads, men desværre ender det nogle gange med at være på bekostning af deres eget helbred og trivsel”, fortæller Eva Jakobsen, der er arbejdslivskonsulent i IDA.
Hun forklarer, at det er en risikofaktor som gælder for vidensarbejdere generelt.
”De fleste IDA-medlemmer er selvledende, og selvom det er vigtigt at have indflydelse på sin arbejdstid og opgaver, nytter det ikke noget, hvis rammerne for ens arbejde er umulige. Det stiller også meget høje krav til, at man som medarbejder kan sige fra og sætte grænser. Det er svært for mange, og de kan derfor have svært ved at slippe deres arbejde, fordi de er usikre på, hvornår de har gjort det godt nok”, fortæller Eva Jakobsen.
Ifølge hende er udfordringen blevet endnu større i kølvandet på corona-pandemien, fordi flere nu arbejder hjemmefra.
”Arbejdet sniger sig i højere grad ind i alle døgnets timer. Mange svarer lige på et par mails i sofaen om aftenen eller bruger et par timer i weekenden, så de kan nå at blive færdige med deres opgaver. Derfor får de aldrig slappet ordentligt af, men mange fortæller heller ikke, at de arbejder så meget hjemmefra, og så bliver det svært for chefen og kollegerne at gennemskue, hvor høj deres arbejdsbyrde i virkeligheden er”, fortæller Eva Jakobsen.
Lederne har stor indflydelse på trivslen
Selvom det ikke primært er lederne, som pålægger de ansatte en for stor arbejdsmængde, påvirker det i høj grad trivslen, hvor gode de er til at håndtere manglen på arbejdskraft.
Blandt de medlemmer, der i undersøgelsen har svaret, at deres leder ’slet ikke’ tager ansvar for at finde løsninger, angiver 48 procent, at de er stressede. Til sammenligning er det 9 procent, der er stressede blandt dem, der angiver, at deres leder ’i høj grad’ tager ansvar for at finde løsninger.
”Det er ledelsens ansvar at fordele opgaverne, så den enkelte medarbejder har en overskuelig arbejdsmængde, og hvis der er for mange opgaver, må ledelsen prioritere, hvad der er vigtigst at løse”, siger AR-formand Malene Matthison-Hansen, der erkender at det er en udfordrende situation for ledelsen.
”Manglen på arbejdskraft er et strukturelt problem, og mange arbejdspladser kan ikke skaffe medarbejdere nok, næsten uanset hvad de gør”.
Problemet bliver større i fremtiden
Ifølge prognoser fra IDA bliver manglen på arbejdskraft værre inden for de kommende år. I 2025 vil der mangle 10.000 ingeniører og cand.scient.er, og spoler man frem til 2030 vil der mangle 22.000 it-professionelle i Danmark.
Ifølge formanden for Ansattes Råd, Malene Matthison-Hansen, vil det kræve en målrettet indsats fra politikere, uddannelsessystemet og arbejdsgiverne at undgå det scenarie.
”Det er helt essentielt, at flere unge søger ind på STEM-uddannelserne, men arbejdsgiverne har også ansvar for at skabe gode og udviklende arbejdspladser, hvor de ansatte løbende kan efteruddanne sig, og hvor flere har lyst til at blive ved med at arbejde langt op i årene. En forudsætning for det er, at man trives og ikke bliver syg af at gå på arbejde”.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning ved stress.