Derfor misforstår I hinanden

Hvordan kan det være, at vi stadig misforstår hinanden – selv når vi taler engelsk, har den samme uddannelse og arbejder på det samme projekt?  

Det spørgsmål møder Mikkel Hougaard Orlovski ofte, når han holder kurser og workshops i internationale, danske virksomheder. Især i fagligt stærke miljøer – med højtuddannede specialister og teams, der arbejder globalt – undrer man sig: Hvorfor er samarbejdet ikke mere effektivt, når vi nu alle er så dygtige? 

Svaret handler ikke om faglighed. Det handler om kulturel intelligens – også kaldet Cultural Intelligence eller CQ. En kompetence, som er helt afgørende for, at globale teams lykkes med samarbejde, innovation og kommunikation. Og heldigvis en kompetence, som alle kan udvikle. 

Den usynlige forskel, der gør forskellen

I Norden – og især i Danmark – har vi en meget direkte og problemløsningsorienteret tilgang til kommunikation. Vi mener, hvad vi siger. Og vi forventer, at andre gør det samme. 

Men mange internationale kolleger kommer fra kulturer, hvor budskaber i højere grad tilpasses efter den relation, der er mellem parterne. Før noget bliver sagt, skal det typisk igennem en række mentale filtre: Er der en hierarkisk forskel? Er der aldersforskel? Hvor godt kender vi hinanden? Hvor tæt er vores deadline? 

Hvis man ikke forstår de kulturelle forskelle i spillereglerne, kan der hurtigt opstå misforståelser og mistillid – selv mellem de bedst uddannede og mest velmenende kolleger. Vidensdeling bliver tilbageholdt, møder bliver ineffektive, og samarbejdet mister fart. 

CQ: Evnen til at samarbejde med dem, der ikke ligner dig

Kulturel intelligens handler om at forstå, navigere i og tilpasse sig forskellige kulturelle kontekster. Det kræver ikke, at man opgiver sig selv – men det kræver nysgerrighed, fleksibilitet og refleksion. 

“Kulturel intelligens er evnen til at være så effektiv som muligt i samspillet med mennesker, der er anderledes end dig selv,” forklarer Mikkel Hougaard Orlovski. 
“Det gælder både på tværs af landegrænser, men også i forhold til alder, faglighed og organisationskultur.” 

Han understreger, at alle har kulturel intelligens – og alle kan blive bedre til det. Ligesom med emotionel intelligens eller sociale kompetencer, kan man træne sin CQ gennem refleksion, dialog og små adfærdsændringer. 

Start med dig selv – og start i det små

Ifølge Mikkel handler den første del af CQ om at tage kulturelle forskelle alvorligt. I stedet for at tænke “vi er jo bare kolleger” eller “det handler bare om faglighed”, skal vi være opmærksomme på, at kultur former både forventninger, kommunikation og samarbejde. 

Her er tre enkle skridt, du kan starte med: 

1. Forbered dig på forskellighed
   Tænk over, hvilke forventninger din kollega måske har – og hvor de kunne adskille sig fra dine egne.
2. Skab relationer – ikke bare resultater
   Brug tid på at lære hinanden at kende som mennesker. Det skaber tillid og styrker samarbejdet.
3. Vær fleksibel i din kommunikation
   Mærk efter, hvornår du skal være tydelig og direkte – og hvornår du skal være mere lyttende og spørgende.

Små ændringer – stor effekt

Når man først begynder at arbejde med sin kulturelle intelligens, oplever mange, at det næsten virker som en slags superkraft, hvor samtalerne pludselig lykkes bedre, møderne bliver mere konstruktive og det bliver nemmere at samarbejde på tværs af kulturer og forskelligheder. 

“Folk bliver nærmest afhængige af det,” fortæller Mikkel. “For når man ser, hvor stor forskel små ændringer kan gøre – så får man lyst til at lære mere.”