Hvad gør du, når sammenhængene bliver for komplekse?

Når et system ikke længere kan beskrives ved simple, lineære kausalforløb, bliver overblik en forudsætning for videre analyse. Visuelle metoder kan bruges til at kortlægge systemets opbygning, afhængigheder mellem delprocesser og centrale variable og dermed understøtte faglige vurderinger på et fælles grundlag.

Forestil dig et projektmøde, hvor flere fagligheder arbejder med det samme system. Det kan være et biologisk kredsløb, en energibalance, et kemisk procesforløb eller en matematisk model. Hver deltager har indsigt i dele af systemet - variable, parametre og delprocesser - men overblikket over systemets samlede dynamik mangler. Spørgsmålene melder sig hurtigt:

• Hvilke processer er koblede?
• Hvor opstår flaskehalse?
• Og hvilke antagelser er afgørende for modellens adfærd?

I den situation er udfordringen sjældent manglende data eller beregninger, men manglende synlighed af systemets struktur.

Alligevel bliver komplekse problemstillinger ofte gennemgået sekventielt: én proces, én beregning eller én faglighed ad gangen. Det giver kontrol over delkomponenter, men gør det vanskeligt at analysere systemet som helhed.

Når sammenhængene forsvinder

På et tværfagligt møde kan det for eksempel betyde, at biologen fokuserer på populationsdynamik, fysikeren på energitab i et delsystem og matematikeren på modellens følsomhed over for ændringer i input. Alle observationer er fagligt korrekte, men uden en fælles repræsentation af systemet bliver det uklart, hvordan de påvirker hinanden.

I praksis fører det til parallelle forklaringer af det samme system frem for en samlet analyse.

Visualisering som fagligt greb

Når systemet i stedet visualiseres løbende – som systemdiagram, proceskort eller modelskitse - ændres arbejdsformen. Afhængigheder mellem processer og variable kan ses samlet, og systemets opbygning bliver eksplicit.

Visualiseringen fungerer som en fælles analytisk flade. Ændringer ét sted i systemet kan spores til andre dele, og antagelser i beregninger og modeller kan identificeres og diskuteres. Det flytter dialogen fra gennemgang af delprocesser til analyse af systemets samlede adfærd.

Grafisk facilitering bygger på denne tilgang, hvor visualisering bruges aktivt i faglig analyse og fælles problemløsning - ikke som efterfølgende illustration, men som en integreret del af arbejdsprocessen.

Fra dele til helheder

Når systemets struktur er synlig, kan fagfolk arbejde med helheden uden at miste detaljerne. Energistrømme kan følges gennem flere omdannelser, biologiske kredsløb kan analyseres som dynamiske systemer, og matematiske modeller kan kobles direkte til de fysiske eller kemiske fænomener, de beskriver. 

I tværfaglige sammenhænge reducerer det risikoen for, at forskellige fagligheder arbejder ud fra forskellige fortolkninger af samme system.

Hvorfor bruge visuel formidling i naturvidenskab?

• fordi komplekse systemer sjældent kan forstås ved at analysere delprocesser isoleret
• fordi sammenhænge mellem processer og variable bliver tydelige, når de visualiseres
• fordi fælles visualisering understøtter konsistente faglige fortolkninger på tværs af specialer
• fordi systemets opbygning og følsomheder bliver lettere at analysere
• fordi beslutninger kan træffes på baggrund af en delt forståelse af systemet

Når komplekse naturvidenskabelige systemer gøres synlige, bliver de lettere at analysere, diskutere og arbejde videre med i praksis.