Udvikling og kompetencer
Test: Formidler du skarpt – eller mister du folk i detaljerne?
Når du har stor faglig viden, kan det være fristende at tage alle nuancer, forbehold og detaljer med. Men det, der er vigtigt for dig som fagperson, er ikke nødvendigvis det, din modtager har brug for at vide.
God faglig formidling handler derfor også om at vælge fra. Du skal kunne vurdere, hvad der er centralt, hvilket niveau der passer til modtageren, og hvordan du får hovedpointen frem uden at gå på kompromis med fagligheden.
Samme faglighed – forskellige modtagere
En teknisk specialist, en leder og en gymnasieklasse har ikke samme forhåndsviden eller behov. Derfor kan den samme forklaring sjældent bruges uændret til alle tre.
Det betyder ikke, at du skal forsimple dit fag. Det betyder, at du skal træffe bevidste valg om, hvilke fagbegreber der kræver en forklaring, hvor mange detaljer modtageren har brug for, og hvad vedkommende skal forstå eller kunne handle på bagefter.
Når fagligheden skal trænge igennem
At skære til er ikke det samme som at skære fagligheden væk. Tværtimod kan det kræve et solidt greb om stoffet at afgøre, hvad der er afgørende for netop denne modtager – og hvad der kan vente.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Find relevante, kvalitetssikrede kurser og efteruddannelse.