1 ud af 5 skærer ned på kødforbruget for klimaets skyld

Der bliver længere mellem hakkebøfferne i de danske hjem, hvor hver femte dansker planlægger at skære ned på kødforbruget, og de fleste gør det af hensyn til klimaet. Og det er især de unge, der slagter bøffen ved middagsbordet, viser undersøgelse

af Tina Splidsboel

Klimabevidstheden er rykket ind i de danske husholdninger. Mere end hver femte dansker forventer at spise mindre kød fremover, end de gør i dag. Det viser en befolkningsundersøgelse blandt 2.000 danskere, som Userneeds har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.

»Det er et positivt tegn, at danskerne tager klimakampen helt ind i køkkenet og er parate til at ændre mange årtiers indgroede vaner, når det kommer til kødspisning. Vi skal alle bidrage, for klimakrisen skal bekæmpes politisk men også hjemme i de danske husholdninger, hvor vi skal se vores eget forbrugsmønster efter i sømmene. De sidste par års fokus på vores spisevaners klimabelastning, har heldigvis sat en adfærdsændring i gang hos forbrugerne og samtidig øget industriens og detailhandlens interesse i vegetariske produkter,« siger Michael Søgaard Jørgensen, der er talsmand på området for cirkulær økonomi hos Ingeniørforeningen, IDA.

Undersøgelsen viser også, at det især er de unge, der er klar på at sætte bøfferne kniven for struben. For knap hver 3. af de adspurgte under 30 år har svaret, at de vil spise mindre kød i fremtiden, mens det kun er knap hver 7. i aldersgruppen 40-49, der er villige til at ofre kødet for klimaets skyld.

Samtidig viser beregninger på baggrund af data fra eurostat, at danskerne ligger i den absolutte top på forbrug af kalve- og oksekød. Forbruget på 23,9 kg pr. dansker i 2019 har ikke ændret sig siden 2000. Dermed adskiller den danske udvikling i forbrug af kalve- og oksekød sig Sydeuropa, hvor der har været markante fald siden 2000, men også fra fx Sverige, Finland og Storbritannien, som har haft fald på 5-10 procent i forbruget.

»Mange forbrugere har måske svært ved at gennemskue, hvilke fødevarer, der belaster klimaet mest, samt hvilke forhold ved varerne, der har størst betydning for klimaaftrykket. Det kan for eksempel være hvilke rolle transporten spiller sammenlignet med klimabelastningen fra fødevarens produktion. Der er derfor behov for langt mere forbrugeroplysning, og klima- og miljøpåvirkninger bør være synlige på fødevarernes emballage. Dertil kommer, at en omlægning af skatter og afgifter også kan bidrage til at fremme ændringer hos både forbrugere og virksomheder,« siger Michael Søgaard Jørgensen.

Så meget okse- og kalvekød spiser hver dansker i gennemsnit årligt

Kilde