Nydanskere har større jobchancer med teknisk uddannelse

Hvis du hedder Ahmed eller Fatima, og vil sikre dig en fod indenfor jobmarkedet, så sats på at uddanne dig til ingeniør, naturvidenskaber eller it-specialist, for det er de uddannelser, der giver størst jobgaranti.

af Tina Splidsboel

Hvis du er nydansker med ikke-vestlig baggrund og gerne vil sikre dig en plads på arbejdsmarkedet, så skal du uddanne dig indenfor de tekniske, naturvidenskabelige og it-faglige fag.

Det er konklusionerne på en ny integrationsanalyse fra Ingeniørforeningen, IDA, der med tal fra Danmarks Statistik viser, at hele 85 pct. af ikke-vestlige nydanskere med en naturvidenskabelig kandidat eller en civilingeniøruddannelse er i beskæftigelse.

Dette står i kontrast til f.eks. de nydanskere, der er pædagogisk-humanistisk uddannede, hvor andelen af beskæftigede kun ligger på 71 procent.

”Man siger, at tager man en uddannelse, så vil døren til arbejdsmarkedet også åbne sig. Det gælder i særlig grad, hvis man vælger en videregående teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse,” siger Juliane Marie Neiiendam, der er formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen, IDA.

af ikke-vestlige nydanskere med en naturvidenskabelig kandidat eller en civilingeniøruddannelse er i beskæftigelse

Kilde
IDA

Således giver ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser i højere grad adgang til beskæftigelse for nydanskere end en lang række andre uddannelser.

Uddannelsesalliancen Engineer the future har udarbejdet en fremskrivning, som viser, hvorledes udbud og efterspørgsel efter ingeniører og naturvidenskabelige kandidater vil udvikle sig på det danske arbejdsmarked for perioden 2014-2025.

Den konkluderer, at der på trods af stigningen i optaget de seneste år samlet vil mangle 10.000 ingeniører og naturvidenskabelige kandidater i 2025. Heraf vil 6.500 være ingeniører og 3.500 naturvidenskabelige kandidater.

”Vi kan slå to fluer med ét smæk her – vi vil arbejde for både at løse ingeniørmanglen og på samme tid løfte integrationsopgaven med at få flere nydanskere med i beskæftigelsesstatistikkerne. Vi ser derfor gerne, at flere nydanske unge uddanner sig inden for ingeniøruddannelserne og de naturvidenskabelige uddannelser. For i en verden, der har hårdt brug for tekniske og naturvidenskabelige kandidater til at udvikle fremtidens velfærdssamfund, kan alle de unge – uanset herkomst – motiveres med en henvisning til, at jobmulighederne er større med et eksamensbevis fra en ingeniør- eller naturvidenskabelig uddannelse sammenlignet med andre uddannelser,” siger Juliane Marie Neiiendam.

Analysen fra IDA viser også, at det generelt er sværere for nydanskere at komme ind på jobmarkedet. Selvom nydanskere tager en dansk uddannelse, er de i job i lavere grad end deres danske venner.

”Vi skriver 2018, verden står og skriger på natur- og techkandidater, og så er det da vanvittigt, at fordi man hedder Mahmoud og ikke Martin, at man så har sværere ved at få et job. De danske virksomheder skal se at vågne op fra deres tornerosesøvn og se på, at nydanske kandidater er mindst ligeså kvalificerede, og at de i nogle tilfælde kan tilbyde virksomheden en anden tilgang, end de er vant til, fordi de kommer fra en anden kulturel baggrund. Her er vi tilbage til andedammen, hvor vi super gerne vil ansætte nogen, vi kan spejle os i, og den tankegang trænger vi til et opgør med, for den fremmer ikke væksten i Danmark,” siger Juliane Marie Neiiendam, formand for Ansattes Råd i Ingeniørforeningen.

Figur 3. Andel i beskæftigelse fordelt på type af videregående uddannelse og herkomst

Kilde: AE notat 1 Andele beregnet af de to årgange 2014-2015