Seniorordninger forlænger arbejdslivet markant

Mere end halvandet år i gennemsnit. Så meget længere bliver IDAs medlemmer, som har haft en seniorordning i deres sidste år på arbejdsmarkedet, sammenlignet med deres kolleger der ikke har haft en seniorordning.

Det er konklusionen i en ny undersøgelse, som IDA har lavet blandt 1.659 medlemmer i aldersgruppen 57-77 år, hvoraf alle er gået på pension.

Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder for medlemmerne generelt er 65,8 år. Men zoomer man ind på dem, som har haft en seniorordning i den sidste del af deres karriere, så trækker de sig tilbage, når de i gennemsnit er 66,6 år. Medlemmerne uden en ordning forlader arbejdsmarkedet i en gennemsnitsalder af 65 år. En forskel på 1,6 år.

Malene Matthison-Hansen, forperson for Ansattes Råd i IDA, mener, at seniorordningernes effekt på tilbagetrækningsalderen for IDA’s medlemmer, bør være en øjenåbner for arbejdsgiverne. Ikke mindst set i lyset af at manglen på ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater kun vil stige i de næste mange år.  

”Seniorordninger er arbejdslivsforlængende medicin uden negative bivirkninger. Det er en gevinst for medarbejderen, som får opfyldt sit ønske om at trappe ned i arbejdstid og få øget fleksibilitet i de sidste år på arbejdsmarkedet, og som tilmed udskyder sin pensionering. Og det er en gevinst for virksomheden, som får mulighed for at trække på de allermest erfarne medarbejderes viden og kompetencer i længere tid,” siger Malene Matthison-Hansen.

Mange må kigge forgæves efter en seniorordning
På trods af de positive effekter, hænger seniorordningerne ikke på træerne. Efterspørgslen overstiger udbuddet markant, viser en medlemsundersøgelse fra marts i år blandt flere end 4.000 erhvervsaktive medlemmer, der alle har nået en alder, hvor en seniorordning kan være relevant.

Blot 12 pct. af de privatansatte medlemmer og 16 pct. af de offentligt ansatte medlemmer, som er ældre end 55 år, har en seniorordning i dag eller udsigt til at få en på et senere tidspunkt. Men langt flere ønsker sig en seniorordning. Flere end hver tredje vil gerne have en ordning nu eller på et senere tidspunkt. Men enten kan de ikke få en – eller også ved de slet ikke, om det er en mulighed på deres arbejdsplads.

Det gab skal lukkes, mener Malene Matthison-Hansen.

”Det burde være kernen i en moderne seniorpolitik, at man som arbejdsgiver tilbyder seniorordninger til sine medarbejdere, og det er besynderligt, at der ikke er flere virksomheder, der har taget dette værktøj til sig. Vi ved, at det virker, og samtidig har seniorerne stor appetit på dem. Der er også noget snusfornuft og rettidig omhu i det. Vi ved, at seniorerne er den gruppe af erhvervsaktive, der vokser mest i de kommende år, så hvis man som arbejdsgiver er bekymret for, om man kan holde på sine kompetente medarbejdere, så er sådan set bare om at komme i gang,” siger hun.

”En ting er sikkert. Når folk først er gået på pension, så er de tabt for arbejdsmarkedet for altid. Det har vi ganske enkelt ikke råd til. De seniorer, som både kan og vil, udgør en vigtig ressource, som arbejdsgiverne bør tage bedre hånd om,” siger Malene Matthison-Hansen.

IDA har formuleret en standardkontrakt til en seniorordning. Den kan findes her