Teknisk indsigt er i høj kurs på ledelsesgangen

Flere og flere højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig indsigt finder vej til toppen af dansk erhvervsliv. Årsagen er, at den teknologiske udvikling øger behovet for viden om anvendelsesmulighederne i ny teknologi på højeste niveau.

af Søren Lorentzen

Danske virksomheder omfavner i højere grad ny teknologi. Og uanset om det er kunstig intelligens, automatisering, virtual reality, nanoteknologi, blockchain eller noget helt sjette, den enkelte virksomhed investerer i, kræver det ledelsesmæssig indsigt og viden om anvendelsesmulighederne for at få det bedst mulige udbytte af investeringerne.

Det er hovedårsagen til, at flere og flere IDA-medlemmer finder vej til toppen af dansk erhvervsliv, mener Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA.

”Den teknologiske udvikling buldrer afsted, og virksomhederne afsøger konstant mulighederne for at bringe ny teknologi i spil. Vores medlemmer – ingeniører, it-professionelle og scient.er – er de bedst egnede til at sætte anvendelsen af ny teknologi ind i den enkelte virksomheds virkelighed. De har uddannelsen og den teoretiske værktøjskasse til at gennemskue mulighederne i fx kunstig intelligens eller øget automatisering. Derfor er de også efterspurgte på ledelsesniveau i erhvervslivet, for det kræver indsigt og viden om teknologi at træffe de bedste beslutninger,” siger han.

Den pointe bakkes op af registerdata fra Danmarks Statistik. Tallene viser, at ingeniører, scient.er og it-professionelle er overrepræsenteret i både ledelse og topledelse, når der sammenlignes med andre grupper af højtuddannede.

Der var i alt 771.718 personer i arbejdsstyrken, som havde en mellemlang eller lang videregående uddannelse som uddannelsesmæssig baggrund i Danmark i 2015, hvoraf 100.802 havde en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse. Af dem var 13.714 ledere og 2.402 var topledere. Dermed var 13,6 pct. af de højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig baggrund ledere mod 10,5 pct. i den samlede gruppe af højtuddannede. Forskellen er særlig markant, når der zoomes ind på topledelse. Her er 2,4 pct. af gruppen af ingeniører, scient.er og it-uddannede repræsenteret, mens tallet er 1,3 pct. for højtuddannede generelt. Dermed er der 80 pct. flere med en teknisk eller naturvidenskabelig baggrund, der arbejder med topledelse i forhold til hele populationen med et tilsvarende uddannelsesniveau.

Thomas Damkjær Petersen mener, at denne trend bliver mere markant i årene fremover.

”Når vi spørger toplederne i vores egen fold, om de bruger deres faglighed og baggrund som fx ingeniør i deres daglige virke, så svarer 99 pct. ja. Fagligheden kommer i spil i forbindelse med strategisk arbejde, forretningsudvikling og sparring med medarbejdere og ledere. Mange virksomheder har allerede eller vil få brug for den type teknologisk indsigt på ledelsesniveau. Og det er i virkeligheden ikke så underligt. Det er trods alt nemmere at bygge ledelsesværktøjer og forretningsforståelse på en ingeniør, end det er at lægge en uddannelse som ingeniør eller naturvidenskabelig kandidat på en CBS’er eller jurist,” siger Thomas Damkjær Petersen.

Alle på arbejdsmarkedet med universitetsbachelor, en mellemlang uddannelse, en længere videregående uddannelse eller ph.d (2015)

Kilde: IDA og HBS Economics på baggrund af Danmarks Statistik