Hvornår kan du sige nej til chefen?

Forholdet til din chef er vigtigt for din trivsel og dine rammer på jobbet. Faktisk er chefen ifølge en undersøgelse fra Ballisager den hyppigste årsag til, at danskerne skifter job – et billede, som IDAs karriererådgivere og juridiske rådgivere genkender fra deres mange samtaler med medlemmerne.

I din kontrakt eller overenskomst står der, hvad du får i løn, og hvad din arbejdstid er. Her eller i personalehåndbogen er der også beskrevet reglerne for forskelligt slags fravær, og i lovgivningen kan du finde regler om fx ferie og barsel. Men chefens rolle kan du ikke finde beskrivelse af.

Derfor får du her svar på en række spørgsmål, som kan sætte rammen for dit forhold til din chef og til at forventningsafstemme samarbejdet:

• Hvilke opgaver kan min chef bestemme for mig?
• Bestemmer min chef, hvornår og hvordan jeg løser mine opgaver?
• Er der forhold og opgaver, som min chef ikke kan bestemme?
• Kan jeg sige nej til at løse en opgave, som min chef beder mig om, og hvad er konsekvensen, hvis jeg ikke vil løse den?
• Hvem skal jeg tage fat i, hvis jeg har en konflikt eller uenighed med min chef?
• Hvor gode venner kan jeg være med min chef?
• Har min chef tavshedspligt, hvis jeg fortæller noget privat?
• Kan jeg få ny chef fra den ene dag til den anden?

Din leder kan give dig opgaver inden for dit faglige område og det, som du er ansat til. Det vil ofte stå beskrevet i din kontrakt og/eller stillingsbeskrivelse.

Chefen kan dog også give dig opgaver, som ikke er beskrevet, så længe det er inden for dit fagområde. Hvis opgaven er uden for dit faglige område, må du godt sige nej - fx hvis du som IT-specialist bliver bedt om at bygge en bro. 

Du kan dog også få opgaver, som ligger uden for dit fagområde, fx blive bedt om at være med til en oprydning eller tage nogle telefonvagter i en anden afdeling i en travl periode. Men dine opgaver skal overvejende ligge inden for dit fagområde.

Din leder har ret til at lede og fordele arbejdet – det kaldes ledelsesretten. Det betyder, at han eller hun må prioritere hvilke opgaver, du skal løse og hvornår. Forhåbentlig kan du have en konstruktiv dialog med din leder om prioritering af dine opgaver.

Lederen kan også beslutte på hvilket niveau og til hvilken kvalitet, du skal løse en opgave. Derfor kan du godt blive bedt om at slippe en opgave, selvom du selv ikke mener, at den er ordentligt løst. Men selvfølgelig er det godt at tage et fagligt ansvar og forklare din chef, hvilke konsekvenser det evt. kan have, hvis kvaliteten kunne have været bedre. Samtidig kan du også læne dig ind i, at chefen tager det endelige ansvar.

Hvis den manglende kvalitet kan få alvorlige konsekvenser for liv og sikkerhed – og chefen overhører din advarsel, kan du i stedet benytte dig af en whistleblowerordning.

Læs om din mulighed for rådgivning fra IDA, hvis du gøre brug af en whistleblowerordning

Chefen kan ikke uden din accept fra den ene dag til den anden ændre på din kontrakt, dvs. løn, vilkår for arbejdstid, ferie, barsel og regler for opsigelse eller ændre andre vilkår, der er beskrevet i personalehåndbogen. En sådan ændring kan sidestilles med en opsigelse, hvor der er regler for, at du skal have et varsel.

Når det gælder dine opgaver eller din stillingsbeskrivelse, kan din chef godt lave ændringer, så længe det er inden for dit faglige område. Men chefen kan ikke ændre indholdet af din stilling i væsentligt grad. Det vil det fx være, hvis du skal lave noget helt andet, end det du er ansat til, fx bliver flyttet til en HK-stilling, eller du skal gå fra at være mellemleder til medarbejder eller omvendt.

Læs om reglerne for ændring af dine vilkår

Tag kontakt til IDAs juridiske rådgivning, hvis din ansættelse bliver ændret

Som udgangspunkt kan du ikke sige nej til at løse en opgave. Juridisk set kan det betragtes som en såkaldt arbejdsvægring og misligholdelse af ansættelsesforholdet, som i yderste konsekvens kan medføre bortvisning.

Når det er sagt, sker det heldigvis meget sjældent for IDAs medlemmer. I et godt forhold ligger jo, at du har en god dialog med din leder, hvor du føler dig tryg og åbent kan fortælle, hvorfor du gerne vil sige nej til en opgave. Det er jo også en måde at passe godt på dig selv, hvilket din leder kun kan være interesseret i.

Sådan siger du nej til chefen på en faglig og respektfuld måde

Har du en uenighed eller konflikt med din leder, er det i første om gang bedst, hvis du kan tage den med chefen selv. Det kræver både mod og ærlighed men er godt givet ud over for en lydhør chef.

Er det ikke en mulighed, kan du tage fat i din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant på arbejdspladsen . Vedkommende kan både være med som bisidder til en samtale, som du synes er svær at tage, eller tillidsrepræsentanten kan på dine vegne tage en samtale med din leder. Under alle omstændigheder vil det være godt at din tillidsrepræsentant er orienteret om situationen.

Du kan også tale med nogle af dine kollegaer, som du er fortrolig med. Det kan være, at andre oplever lignende konflikter. Det er selvfølgelig vigtigt, at det ikke bliver til brok i krogene, men fortrolige samtaler med få kollegaer.

I IDA står vi også klar til at give dig sparring og rådgivning i sådan en situation. Det kan både være vores juridiske rådgivere og vores karriererådgivere afhængigt af, hvad konflikten og uenigheden drejer sig om.

Du kan evt. også tage fat i HR-afdelingen på din arbejdsplads, men du skal være opmærksom på, at i sidste ende, repræsenterer HR virksomheden og ledelsen i en konfliktsituation.

Du skal ikke tage fat i chefens chef, for så går du udenom kommandovejene. Har du brug for, at chefens chef bliver inddraget, skal du gå til din tillidsrepræsentant. Hun eller han er din repræsentant og kan på dine vegne kontakte de relevante ledere i arbejdspladsens hierarki.

Læs mere om, hvordan du kan få hjælp af dine tillidsvalgte

Det er dejligt at have et afslappet forhold til din leder, hvor I deler hverdagens oplevelser og griner sammen. Måske har du rigtig god kemi med din leder – så vær glad for det.

Men du skal alligevel være bevidst om, at relationen også er et magtforhold, hvor det er lederen, der har magten. Selv i gode tider skal du huske på, at relationen til chefen er et lønmodtager- arbejdsgiverforhold, og du må ikke foregøgle dig, at dit venskabelige forhold til chefen fx beskytter dig i forbindelse med nedskæringer.

Din leder er ikke underlagt tavshedspligt, så derfor kan du ikke i udgangspunktet opfatte jeres samtaler som et fortroligt rum. Er du i tvivl om fortroligheden, skal du være opmærksom på, hvad du fortæller om dig selv, dit privatliv og dit helbred. Det skal tåle at komme videre til andre ledere i chefgruppen eller HR. Dertil skal dog siges, at gode chefer gerne vil beskytte deres medarbejdere og i praksis udlever en tavshedspligt.

Ja, det kan du godt. Det er en ledelsesbeslutning, og der er ingen regler om, at du skal varsles om det. Det kan selvfølgeligt være ærgerligt, især hvis du er glad for din chef, og du må jo gerne spørge ind til, hvorfor ledelsen har truffet den beslutning.