Mobning, sexchikane og krænkelser: Her er dine rettigheder
Her kan du få svar på de mest almindelige spørgsmål om krænkende handlinger på arbejdspladsen, og hvad du kan gøre, hvis du bliver udsat for dem.
Hvad er krænkende handlinger?
Krænkende handlinger er en samlebetegnelse for forskellige, grænseoverskridende handlinger. Det kan fx være:
- mobning
- sexchikane
- trusler
- fysisk vold
Krænkende handlinger kan desuden også være, hvis der ikke handles, fx hvis en person ser en krænkelse, men ikke reagerer, tilbageholder nødvendige informationer, der er vigtige for opgaveløsning, eller undgår og ignorerer personer.
Hvad er mobning?
Mobning er karakteriseret ved, at en person over længere tid udsættes for gentagne, krænkende handlinger, der opfattes som sårende eller nedværdigende, og som offeret ikke kan forsvare sig imod.
Mobning karakteriseres desuden ved, at det er den samme person eller gruppe, der udsættes for mobningen, ligesom det typisk er samme person eller gruppe, der udfører mobningen.
De mest hyppige former for mobning er blandt andet:
- Tilbageholdelse eller fordrejning af information
- Bagtalelse eller udelukkelse fra det sociale og faglige fællesskab
- Latterliggørelse og skæld ud foran andre
- Fjendtlighed eller tavshed
- Sårende, personlige bemærkninger
- Usynliggørelse
- Nedvurdering
- Usaglig fratagelse eller reduktion af ansvar og arbejdsopgaver.
Mobning på arbejdspladsen er forbudt jf. arbejdsmiljøloven. Mobningen skal i den forbindelse opfattes som nedværdigende af den udsatte og skal kunne betragtes som sundhedsskadelig, fx fordi den giver anledning til stress, angst eller depression. Derudover skal mobningens karakter være systematisk og repetitiv.
Læs om mobning og krænkende handlinger hos Arbejdstilsynet på at.dk
Læs Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø på at.dk
Hvad er sexchikane?
Sexchikane er en særlig form for krænkende handling, der dækker over uønsket, grænseoverskridende og seksuelt ladet opmærksomhed fra andre.
Sexchikane er i høj grad afhængig af situationen: Hvem giver dig opmærksomheden, hvordan er magtforholdet mellem jer, og hvad er den konkrete situation?
Sexchikane kan fx være:
- Uønskede berøringer
- Uønskede fysiske eller verbale opfordringer til seksuelt samkvem
- Sjofle vittigheder og kommentarer
Sexchikane er forbudt ved lov jf. Ligestillingsloven (§ 2A) og Arbejdsmiljøloven defineres som enhver form for uønsket verbal, ikke verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner, der krænker en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Læs om sexchikane og krænkende handlinger hos Arbejdstilsynet på at.dk
Læs Ligestillingsloven om sexchikane på retsinformation.dk
Hvordan ved jeg, om jeg har været udsat for en krænkende handling?
Man kan blive i tvivl, når man har oplevet noget grænseoverskridende.
Det er naturligt at spørge sig selv, om det bare var misforståelse, og om det vil få uoverskuelige konsekvenser, hvis du siger fra overfor den person, der har overtrådt dine grænser. Svaret er altid, at det er dig, der bedømmer, om din grænse blev overskredet.
Men der er ikke udløbsdato på krænkende handlinger.
Du må derfor sove på det, tale med dine nærmeste, en ven, en god kollega eller en leder, som du har tillid til, og mærke efter og tage dig tid, før du reagerer og fx tager hændelsen op med din chef, tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant. Du kan også kontakte IDAs karriererådgivning, som kan hjælpe dig med at afklare, hvordan du skal forholde dig.
Log ind og kontakt IDAs karriererådgivning
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg bliver udsat for en krænkelse på min arbejdsplads?
Hvem skal jeg tale med, hvis jeg er blevet krænket?
Krænkende handlinger, uanset grovheden, kan sætte sig som ar på sjælen og give både fysiske og psykiske men. Det hjælper at tale om det. Men det kræver både mod og styrke at sige fra over for dem, der overskrider dine grænser.
Uanset hvad, du vælger at gøre, kan det være en god ide at få fortalt om din oplevelse til enten din leder, din tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller en god kollega.
HR eller andre ordninger: Hvis du bliver udsat for en krænkende handling, kan du altid kontakte din HR-afdeling eller den medarbejder, der arbejder med HR-spørgsmål i din virksomhed. HR-afdelingen kan for det første hjælpe dig, da personalesager er deres område, men de kender også virksomheden og de procedurer, der er i forbindelse med krænkende handlinger.
Hvis du ikke er tryg ved at tale med HR, kan du spørge dem generelt, hvilke ordninger virksomheden har i forbindelse med krænkende handlinger. Det kan være, I har en whistleblowerordning, som du kan kontakte. En whistleblowerordning er et system, hvor medarbejderne i en virksomhed fortroligt eller anonymt kan indberette problematiske forhold. Det kunne fx være svindel, magtmisbrug eller seksuelle krænkelser.
Din nærmeste leder: Hvis du har tillid til din nærmeste leder i situationen, kan du altid tale med ham / hende. Det er din arbejdsgivers pligt at sikre, at dit arbejdsmiljø er sikkert og det gælder det fysiske såvel som det psykiske. Din leder skal i den forbindelse udarbejde en plan for, hvordan arbejdspladsens arbejdsmiljø bliver trygt.
Din tillidsrepræsentant: Hvis du har en arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, du stoler på, er det en god ide at tale med dem om, hvad der er sket. I kan aftale, hvordan de skal gå videre med det. I kan fx aftale, at hvis du har sagt klart fra overfor adfærden eller opmærksomheden, og den gentager sig, må tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten gå videre med det til ledelsen.
Tillidsvalgte kan tale på vegne af andre, hvorfor I kan aftale, at du er anonym. Det er også muligt, at de kender til andre, der har haft en lignende oplevelse og måske med den samme krænkende person. I så fald har de tillidsvalgte mulighed for at sige til ledelsen, at de har hørt om flere lignende oplevelser. samtidig med at de holder dig anonym.
Log ind og kontakt IDAs juridiske rådgivning
Læs hvordan dine tillidsvalgte kan hjælpe
Skal jeg sige fra overfor krænkeren?
Det er ikke nemt at sige fra, når nogen overskrider dine grænser. Det er ofte noget, du skal øve dig i eller tage tilløb til.
Du bestemmer selv, om du vil sige fra overfor krænkeren, eller om du er mere tryg ved at tale med en anden som fx dine nærmeste, en ven, en kollega eller en leder, du har tillid til - især hvis du er i tvivl om det bare var en misforståelse.
Hvis du vælger at sige fra overfor krænkeren, kan du gøre samtalen lettere ved at booke et møde med personen, så det ikke bliver en tilfældig situation over kaffemaskinen. I det tilfælde kan du bede en af de tillidsvalgte, en chef eller en person fra HR om at gå med som bisidder.
Det er en god ide, hvis du bliver på din egen banehalvdel, når du taler med vedkommende. Du kan fx sige: “Jeg oplevede, at der skete det her, og det gjorde det her ved mig (ked, vred, bange etc.). Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du oplevede det. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig, at du ikke siger sådan eller gør sådan”.
Gem beviser på krænkelser
Hvis du bliver udsat for digitale krænkelser, som fx e-mails, beskeder eller billeder, er det vigtigt, at du gemmer bevismaterialet. Både fordi det er normalt at glemme detaljer fra ubehagelige hændelser, men også, hvis du på et senere tidspunkt skal dokumentere for en leder eller lignende, at hændelserne fandt sted.
Du kan eventuelt føre en logbog, så du kan huske, hvad der blev sagt, gjort eller sendt og på hvilke tidspunkter.
Hvis du ikke vil have dokumentationen på din egen telefon, fordi det måske er ubehageligt, kan du lave en aftale med en god ven eller kollega, som kan opbevare beviserne, mens du sletter dem fra din telefon eller computer.
Kollega: Det skal du gøre, hvis du ser krænkelser på jobbet
Hvis du overværer en kollega, der bliver krænket, så hjælp ham eller hende. Hvis du er i tvivl, om du burde gribe ind, så forestil dig, at din kollega havde fået en syngende lussing i stedet for. Det er sådan, krænkelser opleves psykisk.
Tænk over, hvis det var dig, der blev udsat for den adfærd, og hvad du ville ønske dine kolleger, gjorde for at støtte dig. Sig fx: “Hey, hvad skete der lige der?” og tag en snak om, hvordan du oplevede adfærden som grænseoverskridende.
Hvis en kollega henvender sig til dig for at indvie dig i hans eller hendes krænkende oplevelser, er det vigtigt, at du giver indtryk af, at det ikke er i orden. Lyt og spørg ind til oplevelsen. Og hvis du virkelig ikke ved, hvad du skal sige, så nøjes med sige: ”Det er jeg ked af at høre, hvad kan vi gøre herfra, og er der noget, jeg kan hjælpe med?”
Undgå at komme med råd om, at din kollega ikke bør tage sig af den krænkende oplevelse eller decideret nedgøre oplevelsen. Din kollega henvender sig måske ikke til dig, fordi du skal fixe det eller blive kollegial forsvarsadvokat, men for at justere sin opfattelse, slippe af med skammen og måske samle mod til at sige det til den, der har haft en krænkende adfærd.
Kan krænkende handlinger give arbejdsskader?
Ja, krænkende handlinger kan godt blive til arbejdsskader. Arbejdsskader kan nemlig godt være psykiske.
Hvis du bliver udsat for uretmæssige beskyldninger, chikane, mobning eller andre krænkende handlinger, kan du risikere at pådrage dig varige men, for eksempel social angst eller stress.
Hvis en psykisk skade skal anerkendes som en arbejdsskade, er det afgørende, at den er behandlingskrævende.
Læs mere om psykiske arbejdsskader på Ankestyelsen.dk
Hvor kan jeg se min arbejdsplads retningslinjer vedrørende krænkelser?
Din arbejdsplads bør have en officiel procedure i forbindelse med sexchikane og andre krænkelser, præcis som I forhåbentlig allerede har for alkohol, rygning, stress og sygefravær.
Har virksomheden ingen officielle retningslinjer, kan du bede din leder om at udforme eller udbygge de officielle retningslinjer med henvisning til, at din arbejdsplads har pligt til at sørge for, at arbejdsmiljøet er trygt og sikkert.
Retningslinjerne kan fx indeholde:
- Retningslinjer for, hvor ansatte kan henvende sig ved krænkende handlinger, og hvordan de kan få rådgivning og støtte, hvis der forekommer eller opstår mistanke om krænkende handlinger.
- Retningslinjer for hvordan medarbejdere, der udsætter andre for uacceptabel adfærd håndteres og eventuelt sanktioneres.
- Retningslinjer for rehabilitering af ansatte, der er blevet syge på grund af krænkende handlinger.
Som medarbejder kan du også bede din leder om, at I to sammen eller i hele afdelingen taler om grænser og krænkelser, eller du kan drøfte det med din tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.
Du kan også som medarbejder opfordre til, at spørgsmål vedr. krænkende handlinger, mobning og sexchikane bliver en del af virksomhedens APV.