Fridage, helligdage og mærkedage: Her er dine rettigheder

Helligdagene i påsken og pinsen er officielle fridage.

Om du får løn i helligdagene afhænger af din overenskomst eller dine ansættelsesvilkår.

Er du ansat i et job, hvor du ikke er funktionær og har fast løn pr. måned, kan du i stedet optjene søgnehelligdagsbetaling afhængig af, om og hvilken overenskomst du følger.

Helligdagene i påsken er:

• Skærtorsdag
• Langfredag
• 2. påskedag
• Kristi Himmelfartsdag
• 2. pinsedag

Arbejdernes Internationale Kampdag 1. maj er ikke en helligdag, men en del virksomheder har tradition for at holde helt eller delvist lukket.

Om du har en betalt fridag 1. maj, afhænger af, hvad der står i din kontrakt, personalehåndbog eller overenskomst.  

Store Bededag blev afskaffet som helligdag i 2023. 

Fremover skal du i stedet på arbejde og have løn for den ekstra arbejdsdag.

Læs om løntillæg for afskaffelse af Store Bededag

Grundlovsdag 5. juni er ikke en officiel helligdag.

Du har derfor ikke en betalt fridag 5. juni, medmindre det fremgår af din kontrakt eller overenskomst.

Juleaften 24. december er ikke en officiel helligdag, men langt de fleste overenskomster og ansættelsesaftaler har gjort dagen til en officiel fridag. Det fremgår af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog.

Både 1. juledag, 25. december, og 2. juledag, 26. december, er officielle helligdage, hvor du ikke skal bruge feriedage på at holde fri.

Din arbejdsgiver har ret til at meddele ferielukket mellem jul og nytår. Dette kan ske med en måneds varsel. Sker dette, kan du risikere, at du skal bruge feriedage tilsvarende det antal hverdage, der er mellem jul og nytår.

Læs mere om tvungen ferie

Nytårsaftensdag 31. december er ikke en officiel helligdag, men langt de fleste arbejdspladser anser det som en firmabetalt fridag – helt eller delvis. Dette fremgår af din ansættelseskontrakt eller personalehåndbog.

Nytårsdag, 1. januar, er en helligdag.

Helligdage som Skærtorsdag og Langfredag falder på de samme ugedage hvert år, hvor påske og jul varierer fra år til år.

Hvis fridagen eller helligdagen falder på en dag, hvor du allerede har fri som fx på en lørdag eller søndag, kan du ikke holde fri en anden dag i stedet. Du har bare færre fridage det år.

Se årets helligdage på ugenr.dk

Der findes ikke en fast lovgivning eller overenskomst, der giver dig ret til at holde fri i forbindelse med mærkedage.

Skal du have fri i forbindelse med bryllup, dødsfald, begravelse eller lignende, skal det aftales med din arbejdsgiver på forhånd. Sørg for at aftalen fremgår af din ansættelseskontrakt.

Mange arbejdspladser har særlige regler, der giver fri i forbindelse med store begivenheder vedrørende dig selv eller den nærmeste familie, typisk begivenheder som:

• Bryllupper – dit eget eller dit barns.
• Dødsfald og begravelse i den nærmeste familie – nærmeste familie omfatter ægtefælle/ samlever, børn/stedbørn, svigerbørn, forældre/ stedforældre, svigerforældre, bedsteforældre, søskende og søskendes ægtefælle/ samlever.

Om der gives fri med eller uden løn afhænger af dit ansættelsessted.

Læs mere om fravær i forbindelse med dødsfald eller begravelse

Forhør dig hos din arbejdsgiver,  hvis du er tvivl om, hvad der er gældende for dig.

Ønsker du fri i forbindelse med:

• Jubilæer
• Runde fødselsdage
• Flytning
• Bryllupsdage

kan du være heldig, at retningslinjerne på din arbejdsplads giver fri med løn. Er dette ikke tilfældet, kan du afspadsere eller bruge en ferie- eller fridag.  

Læs mere om ferie og frihed