Fleksibelt arbejdsliv: Hvor går dine grænser?

”Fri af tid og sted”, ”et fleksibelt arbejdsliv” eller ”opgør med 8-16 jobbet”. Kært barn har mange navne, - og fleksibilitet er vitterligt vigtigt for IDAs medlemmer:

I en nylig spørgeskemaundersøgelse svarer 69 procent, at det har stor eller nogen betydning, at de har mulighed for at holde fri i morgen- og eftermiddagstimerne, og arbejde på andre tidspunkter fx i forhold til at aflevere og hente børn.

Og når det gælder muligheden for at variere arbejdstiden i løbet af ugens dage, er det 86 procent, hvor det har stor eller nogen betydning. For knapt halvdelen af dem endda så stor betydning, at de ville vælge et godt job fra, hvis ikke de havde mulighed for fleksibilitet.

Den positive opfattelse af fleksibilitet genkender karriererådgiver Jeanette Svendsen fra sine mange samtaler med medlemmerne:

”De elsker alt det gode: Indflydelse på eget liv og på at skabe balance mellem arbejde og fritid, selv at kunne bestemme hvornår og hvor, man vil arbejde.”

Men Jeanette Svendsen kender også til faldgruberne i det fleksible arbejdsliv: Det er sværere at skelne mellem arbejde og fritid, og der er en fare for at brænde ud, hvis der ikke bliver sat grænser for arbejdet.

Hun vil ikke give generelle råd til at sætte grænser i ens arbejdsliv, for det er meget individuelt, hvor grænsen skal gå:

”Et velfungerende fleksibelt arbejdsliv kræver, at du kender dine egne præferencer for, hvordan du præsterer og trives bedst. Derudover skal du også indtænke, om din aktuelle livssituation kræver nogle særlige rammer for dit arbejdsliv.”

Med udgangspunkt i erhvervspsykolog Vivi Bachs analyseredskab Personlige grænsestrategier peger Jeanette Svendsen på 4 dimensioner, som du skal forholde dig til, når du skal kende dine præferencer og sætte grænser.

Analyseredskabet: Personlige grænsestrategier

TID: Hvornår og hvor meget arbejder du?

Tidligere arbejdede de fleste på samme arbejdsplads samtidigt. Nu er arbejdstiden for et stigende antal vidensarbejdere individuel, og det er op til din beslutning, hvornår du vil arbejde. Derfor skal du finde ud af med dig selv, hvad dine præferencer er.

Den ene ende af spektret er, at du bedst kan lide at have en skarp opdeling med en tid til at arbejde og en tid til privatlivet med familien, venner, fritidsinteresser: Du trives, når du ret præcist kan rammesætte hvor meget og hvornår du arbejder.

Du er i den modsatte ende, hvis du ikke adskiller din tid i ”arbejdstid” og ”fritid”, men trives, når du kan kombinere dine roller og opgaver så meget som muligt. Du hører til dem, hvor et 8-16 job aldrig vil fungere.

Dine præferencer hører til i midten af spektret, hvis du har afgrænsede vaner, fx at du gerne besvarer mails i sofaen om aftenen for til gengæld at kunne slukke computeren en time om eftermiddagen.

STED: Hvor arbejder du?

Efter perioderne med corona-nedlukningerne har arbejdsmarkedet ændret sig markant i forhold til hjemmearbejde – eller i det hele taget at arbejde andre steder end på arbejdspladsen, fx på biblioteket, café, i sommerhuset eller under transporten.

Der er stor forskel på i hvor høj grad, at arbejdspladserne har krav til fysisk fremmøde i det hybride arbejdsliv. En undersøgelse af IDA-medlemmernes arbejdsliv viser, at over 50 procent har mulighed for at arbejde hjemme 2-4 dage om ugen. Mange har dermed flere arbejdsdage pr. uge, hvor det er op til dem selv, hvor de vil arbejde. Det kalder altså igen på, at du skal kende dig selv og dine præferencer.

Hører du til i den mest separerende ende af spektret, trives du bedst med at have ét bestemt sted til at arbejde, fx et hjemmekontor og aldrig ville tage arbejdspc’en med ind i stuen.

Hører du til i midten af spektret, kan du godt tage et arbejdsopkald, mens du går tur med hunden, og som den mest integrerende, kan du arbejde hvor som helst. Det er computeren og mobilen, der er dit kontor.

Hjemmearbejde: Her er dine rettigheder

RELATIONER: Hvem er kollegaer, og hvem er venner?

Har du venner på jobbet, eller er det blot gode kollegaer?

Det er måske et underligt spørgsmål for dig, hvis du ”blander” dine relationer og ikke har skarpe skel mellem kollegaer, samarbejdspartnere og venner. Nogen blander også de familiære relationer med det arbejdsmæssige og har det fint med fx at drive virksomhed sammen med familiemedlemmer.

Eller har du det bedst med at adskille dine relationer og kun se dine kollegaer og venner i de forskellige sammenhænge, hvor de “hører til”.

Uanset om du er bedste venner med dine kollegaer eller ej, er det godt givet ud at blive klogere på dine relationer både i og uden for jobbet og undersøge, om du har de kollegaer, sparringspartnere, netværk, venner og bekendte, der skal til, for at du trives og udvikler dig i dit job og i dit liv.

Brug IDAs Relationscirkel til at få et visuelt overblik over dine relationer.

INDHOLD: Hvordan arbejder du?

Den sidste dimension i Vivi Bachs analyseredskab går på indholdet i dit arbejde, og hvordan du organiserer dine opgaver.

Trives du bedst med at opdele dine opgaver skarpt imellem private opgaver og arbejde, og laver du normalt en opgave færdig, før du går i gang med en ny? Eller er du i den anden ende af spektret, hvor du ikke har tydelig skillelinje mellem arbejde og fritidssysler, og du har altid gang i en stor blanding af opgaver på én gang?

Få overblik over dine opgaver med Tid-sted modellen

Medmindre du arbejder som selvstændig i en solo-virksomhed, kan du ikke nøjes med at blive bevidst om dine egne grænser. Du bør også forholde dig til, hvad dine opgaver kræver af samarbejde med andre: Hvem har du brug for at være sammen med – og hvem har brug for dig? Som hjælp til at få overblikket kan du bruge Grattons Tid-sted model:

Jeanette Svendsen fortæller om et medlem, som bad om rådgivning, fordi hun følte sig ensom på jobbet. Hun var nyansat på et lille kontor, og den eneste, der dagligt mødte op, mens de andre erfarne kollegaer havde mange hjemmearbejdsdage.

Da opgaverne var kortlagt vha. af Tid-sted modellen, stod det klart for medlemmet, at hun havde haft en dårlig onboarding. Hun havde ikke fået den kollegiale oplæring, som hun havde brug for, samt nødvendig forventningsafstemning og kontakt med lederen. Så hvor medlemmet havde en oplevelse af et følelsesmæssigt problem, viste det sig, at det handlede om organisering af arbejdet i afdelingen og særligt oplæringen som nyansat.

Tal med leder, kollegaer og familien om dine grænser

Jeanette Svendsen opfordrer til, at når du er blevet bevidst om dine præferencer, skal du se på, om du rent faktisk har indrettet dit liv, så du er tro mod den måde at arbejde på, som du trives bedst med, eller om du skal justere nogle af dine grænser.

At sætte grænser for det fleksible arbejdsliv starter hos dig selv, men herefter skal du afstemme dem med din leder, dine kollegaer og måske også familien derhjemme. For det kommer aldrig til at fungere, hvis grænserne ikke er afstemt. Det er for alvor her, at du skal være selvledende og tage ansvar for at få kommunikeret dine grænser via en god dialog på jobbet. Der skal åbenhed til, før I kan finde et kompromis til gavn for alle.

Det kan være en god hjælp til denne samtale at printe ovennævnte tid-sted model og analyseredskabet til personlige grænsestrategier og tage dem med til næste 1:1 med din leder og måske også foreslå, at I ser på dem sammen i afdelingen.

Når du har lært dine egne grænser at kende, har kommunikeret dem, så er der også et tredje step: Tag dine grænser op til revision, når der sker skift i dit arbejdsliv eller privatliv. Vores grænser kan nemlig ændre sig ved nyt job, vi får børn, børnene flytter hjemmefra eller efter et længere sygdomsforløb eller andre livskriser.

Held og lykke med dit ”her går grænsen”.