Personlighedstest: Et værktøj til et bedre arbejdsliv

Hvordan kan det være, at du godt kan være rigtig dygtig til noget, som du faktisk ikke trives med at lave? Kim Knudsens svar på det spørgsmål er, at du arbejder på en måde, som er i modstrid med din vanlige og foretrukne måde at fungere på – altså dine præferencer. Og det er netop dine præferencer, som du kan blive klogere på, når du tager en personlighedstypetest.

Karriererådgiveren har mange gange mødt dette spørgsmål, når et medlem skulle tage en personlighedstest: ”Skal jeg tage testen ud fra sådan som jeg er på jobbet eller derhjemme – for jeg er altså ikke den samme?”. Og han forstår godt spørgsmålet, fordi konteksten selvfølgelig påvirker os. Men ifølge teorien bag personlighedstesten er vores grundlæggende præferencer de samme uafhængigt af situationen. Når vi ikke handler i overensstemmelse med vores præference, så skyldes det en tillært adfærd. Det er, når du slapper af fra egne og andres forventninger og situationens krav og virkelig kan være dig selv, at præferencerne kan træde klarest frem.

Selvfølgelig kan det være nødvendigt med tillært eller tilpasset adfærd, men i længden er det udmattende og påvirker din trivsel. Kim Knudsen fortæller om en tidligere kollega, der efter mange år som underviser sagde sit job op. Det undrede kollegaerne, for som de sagde ”du er jo en fabelagtig underviser”, hvortil han svarede ”jo tak, men jeg nyder det ikke, og det dræner mig totalt for energi.” Du kan altså godt være rigtig dygtig til noget, som du ikke trives med, fordi det er i modstrid med dine præferencer.

Kim Knudsen ser det som en positiv udvikling, at man i arbejdslivet er blevet meget mere bevidst om, at medarbejdere yder bedst, når man nyder. Altså en bevidsthed om, at jobbet og arbejdsmiljøet matcher ens præferencer. Og så tilføjer han: ”Der er i ethvert job ting, man måske ikke ligefrem nyder, det afgørende er tippepunktet, at der ikke bliver en overvægt af opgaver, der dræner dig for energi.”

De mest kendte personlighedstest, fx 16 Personalities eller JTI-typetesten som du kan tage gratis på nettet, beskriver dine præferencer i forhold til 4 dimensioner:

• Hvad der giver dig energi
• Hvordan du tager information ind
• Hvordan du vurderer fakta
• Hvordan du vælger at møde livet

Afhængende af, hvor du ligger på skalaen mellem de modstillede begreber, bliver dit resultat en bogstavskode. Den type, som der er flest af blandt IDAs medlemmer, er den introverte (I), der arbejder med kendte facts (S), baserer beslutninger på upersonlige analyser og logik (T) og foretrækker en planlagt og ordnet livsstil (J).

”Styrken for IDAs medlemmer er, at de er verdens bedste til at se hullerne i osten. Dvs. deres evne til at tænke kritisk og analysere processer”, siger Kim Knudsen og peger på Danmarks højeste hus uden for vinduet: ”Jeg er fx helt tryg ved, at dette hus ikke vælter, fordi der er tænkt, analyseret og beregnet af nogle S-typer, der ligner IDAs medlemmer.” Den kreative N-type er ikke overrepræsenteret blandt medlemmerne, men de er der heldigvis også, så de kan opfinde løsninger til samfundets udfordringer.

”Jeg kan ikke forstå, at de tager det så personligt.” Sådan en udtalelse har Kim ofte hørt fra medlemmer, som måske har oplevet konflikter på jobbet. Mange af IDAs medlemmer adskiller nemlig subjekt og objekt skarpt fra hinanden. Det er selvfølgelig en styrke i det analytiske arbejde, men i samarbejdsrelationer er det en svaghed, fordi de ikke har syn for, hvor meget det personlige kan fylde hos deres kollegaer, som baserer beslutninger på personlige værdier (F-typer).

Selvom du ikke har taget en personlighedstest, kender du sikkert forskellen på at være ekstrovert og introvert. Kim Knudsen mener, at denne modstilling er blevet den mest gængse til at beskrive forskellen på mennesker, fordi det er den dimension, der er lettest at forstå og iagttage. Han mener også, at det har været relevant med dette fokus for at fremhæve de introvertes præferencer og styrker. Kulturen på mange arbejdspladser med storrumskontorer, workshops og sociale aktiviteter tilgodeser nemlig ekstrovertes behov mere end de introvertes.

Du skal heller ikke søge længe på nettet, før du finder diverse guides og gode råd til introverte – også her på ida.dk: Kom til orde som introvert og Introvert? Sådan bliver du god til at netværke.

Derimod kan du ikke finde gode råd og guides til ekstroverte. I IDA har vi heller ikke en guide til ekstroverte, men et godt sted at starte, ifølge Kim Knudsen, er at tænke på, at man fra naturens side er udstyret med en mund og to ører. Så selvom du som ekstrovert taler først og undervejs tænker (som introvert er det omvendt), så kan det være godt som det allerførste at lytte. Derudover skal de ekstroverte måske være ekstra opmærksomme på ikke at brænde ud på et socialt krævende arbejdsmarked, for selvom man som ekstrovert får energi af at være sammen med andre, så er der naturligvis en grænse.

Kim Knudsen vil gerne rette fokus væk fra ekstroverte og introverte over til dimensionen Hvordan vi tager information ind. Det er nemlig her vi ser den største forskel på mennesker – altså forskellen på at arbejde med kendte facts (S-typen) og se efter muligheder og sammenhænge (N-typen): Hvor S-typen er til stede her og nu med alle sanser rettet mod konkrete detaljer, har N-typen blikket rettet mod fremtiden, mod det der kan forbedres, udvikles og ændres. Når det er sagt, så er et parløb mellem S- og N-typer fantastisk, når der er gensidig respekt med øje for forskelligheden: N-typen får ideerne og S-typen tager ansvar for, at de bliver realiserede. Fx var Tesla-bilen aldrig blevet til virkelighed uden et sådant samarbejde.

IDAs karriererådgiver har mødt skepsis over for personlighedstest fra IDAs medlemmer, men også at skepsissen er gjort til skamme: ”Normalt giver jeg ikke meget for luftige tanker, men det her kunne jeg bruge”, som en tidligere deltager på et kursus med personlighedstest sagde. Kim Knudsen har flere gange haft oplevelsen af, at det nærmest har været en åbenbaring for medlemmerne at blive bevidst om deres præferencer og styrker.

Og det er ikke blot karriererådgiveren, der sætter store ord på effekten af at blive bevidst om sin personlighedstype. Medlem i IDA, Lars Bak, som arbejder som projektleder i Forsvarsministeriet, har været på kurset Den uformelle leder i IDA, hvor han tog en JTI-typetest. Han fortæller: ”Den var en kæmpe øjenåbner for mig. Da jeg kom hjem fra kurset og viste min hustru testresultaterne, sagde jeg, at jeg ville have ønsket, at jeg havde vidst dette om mig selv som ung. Det ville have givet mig en større grad af selvtillid og tryghed.”

Det største udbytte fra kurset var for Lars personlighedstesten. Den har givet ham en forståelse for både egne og andres præferencer og behov – indsigter, han som projektleder nu bruger til bedre at forstå sine projektdeltagere: Hvem har brug for nøje planlægning, og hvem trives med fleksible strukturer? Hvem vil sidde med de konkrete detaljer, og hvem bliver motiveret af idé- og strategiudvikling? Og hvem har andre behov, hvor jeg fx skal være varsom i min kommunikation og også argumentere mere værdimæssigt?

Forståelsen for typerne har også medført, at Lars nu bedre end tidligere kan forberede sig selv og workshopdeltagere på indholdet. For det er nødvendigvis ikke alle, der trives med fx brainstorm og post it-øvelse, som ofte tilgodeser de ekstroverte. Derfor har Lars fokus på at tilgodese de introvertes behov, fx ved på forhånd at forberede workshopdeltagerne på emnerne til en brainstorm-øvelse. Formålet er, at alle skal have en god oplevelse, og at slutproduktet forventeligt bliver endnu bedre.

Personlighedstesten og bevidstheden om præferencer har også skubbet til Lars’ egen karrieremæssige udvikling, hvor han nu er i gang med en diplomlederuddannelse og med i Forsvarets talentprogram. Det eneste minus er, at han ville ønske, at han havde taget en personlighedstest meget tidligere i arbejdslivet. Hermed en opfordring til IDAs unge medlemmer.

IDAs erfarne karriererådgiver understreger, at resultatet af personlighedstesten ikke er en videnskabelig sandhed, men et værktøj til refleksion og dialog. Du skal altså aktivt bruge testresultaterne for at få glæde af dem, og du kan derfor med fordel spørge dig selv:

• Hvornår er det en fordel at være sådan i dit job?
• Hvornår er det en ulempe? - I hvilke situationer kan det fx give konflikter?
• Når du møder din modsætning, hvad sker der så?

Og du skal ikke holde dine refleksioner for dig selv, men dele dem med dine kollegaer og leder. Det kan fx være næste gang I har en form for teambuilding, opfølgning på APV eller trivselsundersøgelse i afdelingen. Bevidstheden om ens egen og andres type lærer os nemlig, at det, som vi måske tolker som ond vilje eller manglende evner hos andre, blot handler om grundlæggende andre måder at gå til arbejdsopgaverne på og at foretrække andre rammer for arbejdslivet.

Måske er du ikke typen, der slår på glasset for at proklamere dine erkendelser om dig selv og dine præferencer, så kan du i stedet notere det i en trivsels-logbog. Her kan du notere hvilke situationer og opgaver, der giver dig en oplevelse af at nyde, mens du yder, og også omvendt hvornår du oplever dig drænet og misforstået. Noterne kan du dele det med din leder, når I har 1:1-samtaler. På den måde har du et godt grundlag for at få en samtale om, hvordan dit jobindhold, kan komme til at matche dine præferencer.

Kim Knudsen fortæller om et medlem, der efter en personlighedstest pludselig forstod, hvorfor han mistrivedes i et job. Han var en type, der foretrækker at arbejde med kendte facts, men havde et job, hvor han i høj grad selv skulle finde på opgaverne.

Er du jobsøgende er bevidstheden om dine præferencer også guld værd. Hvis du til en jobsamtale fx kan sige ”jeg trives bedst, når succes er fælleseje, og jeg kan udvikle idéer sammen med andre”, så bruger du din selvindsigt konstruktivt, fordi du siger det højt. Det er en gevinst både for dig selv og en kommende arbejdsgiver.