Neurodiversitet
Vi fungerer forskelligt – hvorfor er arbejdslivet så ens?
Larmen i storrumskontoret. Notifikationer, der tikker ind. Møder uden klare roller og forventninger. For nogle er det en almindelig arbejdsdag. For andre kræver det langt mere energi at navigere i.
Hjerner fungerer ikke ens
Vi tænker, sanser og bearbejder indtryk på hver sin måde. Det påvirker, hvordan vi arbejder, og hvilke behov vi har brug for i vores arbejdsliv, forklarer antropolog og forsker Christian Groes, der er aktuel med bogen “Vi er alle anderledes – Neurodivergent i et normsamfund”.
”Med det voksende fokus på neurodiversitet følger en erkendelse af, at vi mennesker oplever verden meget forskelligt. Måske har vi levet længe i en Tornerosesøvn, hvor vi har forestillet os, at alle tænker på samme måde som os selv, og at der findes en form for normalitet, som vi alle befinder os indenfor. Men sådan er det ikke,” siger Christian Groes, der har forsket i menneskers sociale strukturer i både moderne samfund og oprindelige kulturer.
Hvorfor nogle bruger mere energi på arbejdsdagen
Ifølge Christian Groes er mange arbejdspladser bygget op ud fra relativt faste forestillinger om, hvordan man bør samarbejde, kommunikere og organisere sit arbejde. Kravene til medarbejdere er mange steder blevet mere komplekse, og arbejdslivet stiller i dag store krav til både faglige, sociale og organisatoriske kompetencer.
De øgede krav er med til at skabe et præstationspres både udefra og indefra. Hvad kræver chefen egentlig? Hvad kræver arbejdspladsen? Det kan føre til selvbebrejdelse, hvis man ikke når det, man føler, man skal, og det kører rundt i hovedet på en – også når man skal sove eller slappe af.
Måske har vi levet længe i en Tornerosesøvn, hvor vi har forestillet os, at alle tænker på samme måde som os selv (...)Christian Groes,
Antropolog og forsker
Når man bruger energien på at passe ind
Det kan være udfordrende for mange, og nogle neurodivergente bruger store mængder energi på at tilpasse sig omgivelserne og maskere sine behov.
Maskering betyder, at man forsøger at skjule eller nedtone sider af sig selv for bedre at leve op til omgivelsernes forventninger. For nogle kan konsekvenserne blive alvorlige, hvis de gennem længere tid forsøger at tilpasse sig rammer, der ikke matcher deres behov.
”Neurodivergente mistrives oftere i neurotypiske rammer – for det er hårdt at prøve at passe ind i og kan føre til maskering. Går man og presser sig selv i mange år, kan man til sidst bryde sammen af det, fordi man ikke kan klare maskeringen længere. Det kan blandt andet føre til angst og stress,” siger Christian Groes.
En undersøgelse foretaget af Hans Knudsen Instituttet i samarbejde med Norstat fra 2024 viste tilmed, at 35 procent af neurodivergente medarbejdere havde overvejet at sige op, fordi deres arbejdsplads ikke imødekommer deres behov.
Neuroinklusion kommer alle til gode
Omkring 20 procent af alle danskere er neurodivergente anslår både Christian Groes og tal fra Hans Knudsen Instituttet. Selvom ordet neurodivergens ofte forbindes med diagnoser som ADHD eller autisme, handler diskussionen i høj grad om, at mennesker fungerer forskelligt, og at der er plads til neurodiversitet. Derfor er neuroinklusion ikke kun relevant for en mindre gruppe medarbejdere, men kan være med til at skabe bedre rammer for langt flere.
”Vi skal forstå, at mange ikke føler, at de passer ind i de eksisterende rammer, og at det presser dem. Arbejdspladser kan gøre noget ved det,” lyder det fra Christian Groes.
Små ændringer kan gøre arbejdsdagen lettere
En medarbejder kan have brug for støjreducerende høretelefoner for at kunne koncentrere sig i et storrumskontor, mens en anden har brug for tydelige dagsordener og klare forventninger til møder. En medarbejder møder senere på dagen og arbejder til gengæld også til senere, og en anden spiser måske frokost et andet sted end i kantinen på grund af larm og sanseindtryk.
Ifølge Christian Groes behøver neuroinklusion hverken være kompliceret eller dyrt. Tværtimod kan det være dyrt ikke at arbejde med, fordi mistrivsel og sygefravær ellers kan øges. Mange af de tiltag, der hjælper neurodivergente medarbejdere, kommer alle til gode. Det kan være:
- Mere konkrete jobopslag
- Tydeligere forventninger og struktur
- Bedre onboarding med forudsigelige opstartsforløb
- Mentor- eller buddyordninger
- Mulighed for ro og fordybelse
- Fleksibilitet i arbejdstid eller arbejdssted
- Større åbenhed om forskellige behov.
Vær nysgerrig på andre
"Den måde at tænke på kommer som regel alle medarbejdere til gode," siger Christian Groes, der opfordrer til, at vi i højere grad møder hinanden med nysgerrighed.
”Vi må spørge, om verden opleves helt anderledes af det menneske, vi står overfor. Det kan virke udfordrende eller skræmmende, men det behøver det ikke at være. Det kan også være spændende at interessere sig for, hvordan andre oplever og sanser verden, frem for at være bange for det. Mennesker har håndteret forskellighed gennem mange hundrede tusinde år. Det handler om at forstå den og møde den med åbenhed og nysgerrighed,” siger Christian Groes.
Hvad kan du gøre, for at skabe bedre vilkår i hverdagen?
Selvom ansvaret ikke alene ligger hos den enkelte, er der ting, du kan gøre for at skabe bedre vilkår i hverdagen, lyder det fra Christian Groes.
- Undersøg virksomhedens politik omkring neurodivergens
- Allier dig med andre, der har samme problemstillinger, og som du kan sparre med
- Bliv klogere på dine egne behov, styrker og udfordringer i arbejdslivet. Sæt dig ind i fx ADHD og autisme og i, hvad der foregår dig
- Tal med dine nærmeste kolleger, om de behov du har, og hvordan du reagerer i forskellige sammenhænge
- Træk på dit private netværk – ”kan I hjælpe mig med, hvordan jeg gør det her” for eksempel i forhold til sociale sammenhænge eller planlægning
- Find fællesskab med ligesindede – foreninger eller netværk kan være en stor støtte, så man kan tale med andre i lignende situationer.
Læs mere:
Kontakt
Få hjælp nu
Som medlem af IDA kan du få rådgivning om karriereudvikling