Hvad går OK26 ud på? Få svar her

Offentligt ansat - derfor er overenskomstforhandlinger vigtige for dig

Når du er ansat i staten, en kommune eller region, bestemmer din overenskomst, hvor meget du får i løn og pension, dine vilkår for ferie, barsel m.m. Overenskomstforhandlingerne påvirker altså mange af de vigtigste ting i din ansættelse, og derfor er de vigtige for dig.

Find svar på dine spørgsmål om OK26:

• Afstemning - hvorfor er det vigtigt, at jeg stemmer?
• Den danske model - hvad går den ud på?
• Forbedringer og ændringer - hvad kan være omfattet?
• Forhandlingsresultat og afstemning - hvordan får jeg besked?
• Forhandlingernes parter - hvem repræsenterer lønmodtagere og arbejdsgivere?
• Krav - hvad tager IDA med til forhandlingsbordet?
• Medlemsinddragelse - har jeg som IDA-medlem indflydelse på overenskomstforhandlingerne?
• Ny overenskomst - hvornår træder den i kraft?
• Reguleringsordningen - hvad er det?
• Stat, kommune, region - er det den samme overenskomst?

Med din og dine kollegaers stemmer viser vi arbejdsgiverne, at vores løn- og ansættelsesvilkår er vigtige for os. Jo flere, der står bag aftalen, jo stærkere et signal sender vi.

I Danmark lovgiver vi ikke om, hvad du skal have i løn og pension, hvor mange timer du skal arbejde, og om du får fuld løn, når du går på forældreorlov. Det er derimod fastsat i de overenskomster, som arbejdsgivere og fagforeninger forhandler om med års mellemrum. Det er kort sagt den danske model.

Ja. I udgangspunktet kan alt, der er beskrevet i overenskomsten komme i spil ved forhandlingerne. Det er dog kun de områder, som enten arbejdsgiverne eller lønmodtagerne stiller overenskomstkrav til, der bliver forhandlet og dermed kan blive ændret.
Alle områder af overenskomsten, som hverken arbejdsgivere eller lønmodtagere rejser krav til, bliver videreført uændret i den nye overenskomst.

Forhandlingerne foregår i januar - februar 2026. Du får en mail fra IDA, når parterne er blevet enige om et forhandlingsresultat, også kaldet et forlig. Her beskriver vi indholdet af resultatet, og hvad det betyder for dig.

Derudover får du også en særskilt mail med et personligt link til afstemning - altså om du vil sige ja eller nej til den nye overenskomst. Afstemningen er såkaldt vejledende, da det er de politiske organer i IDA, IDA Offentlig og Ansattes Råd, der anbefaler Akademikernes bestyrelse at tiltræde eller forkaste resultatet.

Vi forventer, at afstemningen bliver i det tidlige forår 2026, så det er vigtigt, at du holder øje med dine mails fra IDA.

Se tidsplanen for OK26

Fagforeningerne forhandler på vegne af deres medlemmer - altså lønmodtagerne. Modparten i forhandlingerne er arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner.

Fagforeningerne vælger at forhandle sammen i fællesskaber, da vi står stærkere ved at være mange. IDA forhandler sammen med de andre akademiske fagforeninger i Akademikerne (AC). På statens område forhandler Akademikerne desuden via samarbejdsorganisationen CFU - Centralorganisationernes Fælles Udvalg.

Staten

Finansministeriets Medarbejder- og kompetencestyrelse er arbejdsgiver på det statslige område, som IDA forhandler overenskomster og aftaler med via paraplyorganisationen Akademikerne (AC) og samarbejdsorganisationen Centralorganisationernes Fælles Udvalg (CFU).

Kommuner

Kommunernes Landsforening (KL) er arbejdsgiver på det kommunale område, som IDA forhandler overenskomster og aftaler med via paraplyorganisationen Akademikerne (AC).

Regioner

Danske Regioner er arbejdsgiver på det regionale område, som IDA forhandler overenskomster og aftaler med via paraplyorganisationen Akademikerne (AC).

Læs mere i IDAs OK26 ordbog

Forhandlingerne om nye overenskomster tager udgangspunkt i de krav, fagforeningerne og arbejdsgiverne hver især har rejst.

IDAs krav formulerer vi ud fra de input, vi får fra IDAs offentligt ansatte medlemmer. I OK26 kan medlemmerne komme med input via to online spørgeskemaer og et webinar i perioden august 2024 - marts 2025.

Derefter koordinerer IDA med de andre akademiske fagforeninger, og i december 2025 udveksler vi formelt krav med arbejdsgiverne, inden forhandlingerne går i gang.

Se mere i tidsplanen for OK26

Generelle krav

De generelle krav omfatter mere end én organisations medlemmer. Det kan fx være generelle lønstigninger, ferie og barsel, som omfatter alle offentligt ansatte. Det kan også være pension og skalatrin, der kun vedrører alle akademikere på overenskomster.

Når der forhandles generelle krav, siger man, at forhandlingerne foregår ved ”det store bord”.

Specielle krav

De specielle krav påvirker alene én organisations medlemmer, fx IDAs.

Ja. som offentligt ansat medlem af IDA har du mulighed for at give dine input til OK26 via to medlemsundersøgelser og et webinar:

• I august 2024 sendte vi medlemsundersøgelsen ”OK26 – hvad skal vi kæmpe for” på mail til alle offentligt ansatte medlemmer i IDA. Her spurgte vi om løn- og personalevilkår og om, hvad der er vigtigst for det enkelte medlem at få med til overenskomstforhandlingerne.
• 25. februar – 11. marts 2025 sender vi endnu en undersøgelse ud til alle offentligt ansatte medlemmer om, hvilke krav IDA skal prioritere højest ved OK26-forhandlingerne.
• 25. marts holder vi et webinar om OK26, hvor du kan komme med dine forslag. Tilmeld dig her

Efterfølgende bliver medlemmernes input behandlet og prioriteret af IDA Offentlig og derefter godkendt af Ansattes Råd som IDAs endelige krav til OK26.

De nye overenskomster for staten, kommuner og regioner træder som udgangspunkt i kraft 1. april 2026.

Hvornår du kan se en evt. lønstigning på din lønseddel, kan vi først sige, når vi har et forhandlingsresultat. Generelle lønreguleringer og hvornår de udmøntes, er nemlig noget, som parterne aftaler under overenskomstforhandlingerne.

Reguleringsordningen skal sikre, at lønudviklingen på det offentlige område følger det private. Lønnen bliver reguleret med 80 procent af forskellen mellem den offentlige og den private lønudvikling – både i opadgående og nedadgående retning.

Eksempel: Hvis de private lønninger stiger med 4 procent og de offentlige kun stiger med 2 procent, sikrer reguleringsordningen en yderligere stigning til det offentlige på 1,6 procent.

Hvis den offentlige sektor derimod har haft en højere lønudvikling end den private, trækkes 80 procent af forskellen fra de aftalte lønstigninger for offentligt ansatte.

Udmøntninger fra reguleringsordningen kommer ud over de generelle lønreguleringer i overenskomstperioden, som parterne aftaler ved overenskomstforhandlingerne.

Det er Danmarks Statistik, der hvert år beregner, hvor store lønstigningerne har været i staten, kommuner, regioner og i det private.

Staten, kommuner og regioner er tre forskellige forhandlingsområder, og derfor kan både arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden have prioriteret forskellige krav. Resultaterne på de tre områder kan derfor være forskellige.