Klimatilpasning skal skabe mere interessante byer

Der er mange penge at spare ved at tænke klimatilpasning og anlægsprojekter sammen, og samtidig giver det mere spændende byer. Nyt projekt skal sætte det svære samarbejde mellem kommuner og vandselskaber på formel.

af Rene Pedersen

I Viborg ligger Sønæs. Oprindeligt et moseområde tæt på en af byens store søer, Søndersø, som blev drænet og i mange år fungerede som fodboldbaner. Området er dog fugtigt, og i våde perioder var der ofte mere brug for gummistøvler end fodboldstøvler.

Men med en investering på cirka 28 millioner kroner har man omdannet området til en rensedam, et rekreativt, offentligt parkrum og et værn mod fremtidens mere våde klima. En stor investering, og umiddelbart kan det se ud, som om kommunen har flottet sig med et prestigeprojekt. Men alene rensedammen for regnvand til 17 millioner kroner stammer fra Energi Viborg, og det anlæg skulle byen under alle omstændigheder have.

Så ved at tænke klimatilpasning sammen med kommunens udvikling af en ny bypark, har man slået tre fluer med ét smæk, sikret Viborg en spændende ny park og gjort Sønæs til ét af fire mønstereksempler i Danmark fra samarbejdet VANDPLUS, der viser, at det ændrede klima også kan have sine sjove sider.

Søren Møller Christensen fra rådgivningsfirmaet carlberg|christensen var sekretariatsleder på VANDPLUS, som var et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Naturstyrelsen (I dag Miljøstyrelsen). Partnerskabet havde til formål at teste, om investeringer i klimatilpasning kan tænkes sammen med udvikling af nye byrum, så byerne bliver robuste nok til at modstå skybrud og på samme tid bedre at leve i.

“Resultaterne var overvældende positive. Det giver virkelig mening at forsøge at koble de her ting,” siger Søren Møller Christensen og uddyber.

“Der er selvfølgelig tilfælde, hvor helt traditionelle løsninger med rør under jorden eller et underjordisk bassin er det rigtige at gøre. Og så skal man selvfølgelig gøre det. Men konklusionen er, at det altid giver mening at spørge sig selv, om vi kan koble det”.

Det er der især to årsager til. I mange tilfælde er det billigere at løse udfordringerne over jorden, og ifølge Søren Møller Christensen kan man i visse tilfælde spare mellem 1/2 og 2/3 ved at flytte håndteringen af regnvand op over jorden. Så det er mange millioner, vi taler om, og han mener, at kommuner og vandselskaberne skylder borgerne at de som minimum overvejer, om klimatilpasning kan tænkes sammen med andre anlægsprojekter.

“Og det andet argument er, at vi kan få nogle meget sjovere og smukkere byer at bo i og mere og bedre natur,” siger han.

Gode erfaringer

VANDPLUS viste altså vejen. Men selvom flere af landets store klimatilpasningsprojekter - og her kan vi også nævne andre projekter som Skt. Annæ Plads i København og Rabalder Parken i Roskilde - har fået både opmærksomhed og ros, er det ikke fordi, der nu sker en eksplosiv vækst i antallet af kommuner og vandselskaber, som mestrer samarbejdet. Så det store spørgsmål er, hvordan man tager de gode erfaringer fra VANDPLUS og får flere kommuner med på vognen. Og det er den udfordring, som det nye projekt Regn & Byer skal forsøge at løse.

“Som optakt til Regn & Byer interviewede vi en lang række fagfolk, og vi kunne konkludere, at alle havde fokus på, at arbejde sammen og ønskede at udvikle fælles projekter. Samtidig kunne vi konkudere, at mange havde svært ved at se, hvordan de skulle finde de rigtige samarbejdsprojekter og særligt, hvordan de skulle kunne sikre den fælles finansiering. Nøglen til denne type af projekter er jo en samtidighed i investeringerne mellem kommune og vandselskaber. At de har penge, tid og behov på samme tid,” siger Søren Møller Christensen og fortsætter.

“Regn & Byer har det formål, at vi gerne vil kvalificere og fremme klimatilpasning med merværdi ved at styrke samarbejdet mellem kommuner og vandselskaber. Så vi skal med fire byer lave fire konkrete projekter, hvor de deltagende kommuner og vandselskaber fokuserer ikke blot på at realisere konkrete projekter, men også på at udvikle samarbejdsmodeller og arbejdsgange, der understøtter et godt samarbejde på den lange bane”.

Konkret skal deltagerne i Regn & Byer bl.a. være med til at udvikle en række organiserings- og samarbejdsmodeller, som andre kommuer og vandselskaber kan gøre brug af. Modellerne kan bl.a. bruges til at planlægge, hvor tit parterne skal mødes, samt hvordan og hvornår koordinering af budgetter kan finde sted.

“Vi udvikler på to redskaber. Et, som kan bruges til koordinering af anlægsinvesteringer, og som skal kunne bruges til at udpege de potentielle samarbejdsprojekter. Og et andet, som skal bruges til at udarbejde samfundsøkonomiske vurderinger af om det kan betale sig at lave fælles projekter, eller det er bedre at holde fast i en traditionel løsning. Det samfundsøkonomiske redskab er en ny version af Miljøstyrelsens allerede eksisterende redskab PLASK. Det kører vi i test i løbet af foråret, og vi håber at kunne offentliggøre det til sommer. Det andet redskab skal vi først i gang med at udvikle nu sammen med de fire byer,” fortæller Søren Møller Christensen.

Mange ansøgninger

Regn & Byer består af fire projekter, som hver får små 250.000 kroner for at deltage, men i alt havde 20 projekter søgt om at blive en del af Regn & Byer.

“Det er markant flere, end vi havde regnet med. For det er ikke fordi, de får mange penge, og vi kræver af dem, at de skal indgå i et intensivt udviklingsforløb, hvor vi skal bruge hele dage sammen, de skal deltage i konferencer, og vi kommer ud og besøger dem, hvor de skal stille med store hold,” siger Søren Møller Christensen.

Regn & Byer er et partnerskab bestående af Realdania, Miljøstyrelsen, Forsikring & Pension, KTC samt DANVA. Helle Katrine Andersen, der er afdelingschef i DANVA, fortæller, at deres primære motivation for at deltage i projektet er at forbedre samarbejdet mellem vandselskaber og kommuner og derved skabe bedre løsninger. Udskillelsen af vandselskaberne fra den kommunale forvaltning i 2010 stiller krav til, at vandselskaber og kommuner lærer at samarbejde på nye måder, da det ikke som tidligere sker af sig selv, fordi man er en del af samme forvaltning.

“Man skal aktivt søge samarbejdet på en ny måde, finde nye samarbejdsformer og løse udfordringer på en ny måde,” fortæller hun. 

Det gælder især i forhold til at skabe samarbejdsmodeller, der går på tværs af kommunegrænser. Et behov, der øges fordi vi i Danmark i stigende grad ser konsolideringer mellem vandselskaber, hvor der vil være flere ejerkommuner. Derfor har hun og DANVA også et klart succesmål for projektet.

“Det vil være, at man kan tage de fire projekter og bruge erfaringen herfra som koncept for samarbejde mellem vandselskaber og kommuner, mellem flere forvaltninger internt i kommunen og på tværs af kommunegrænser. Samt at Regn & Byers resultater bliver skalerbare og anvendes bredt i branchen,” siger Helle Katrine Andersen.

Og de fire projekter, som ligger i Odense, Roskilde, Tommerup og Thyborøn er netop udvalgt, fordi de udgør en række vidt forskellige situationer, og dermed kan udbredes og skaleres til hele landet. Der er en god spredning både geografisk og i forhold til størrelse på byerne. Samtidig er der stor forskel på, hvor tæt det eksisterende samarbejde er mellem vandselskaber og kommunerne er, og hvor langt de er i projektet. Og derudover er selve projekterne og byernes udfordringer vidt forskellige. Det, der til gengæld samler de fire projekter, er, at de alle er interesserede i at styrke et langsigtet strategisk samarbejde, og at de er ambitiøse i forhold til at skabe klimatilpasning, som giver merværdi for borgerne.

Odense har fx allerede et godt samarbejde, men vil nu gerne lave en mere fast metode og en model for samarbejdet. Afsættet for at udvikle modellen er Skibhuskvarteret, som er et af byens ældre forstadsområder. Det fælleskloakerede område er i dag sårbart for oversvømmelser, og den fælles ambition for Odense Kommune og VandCenter Syd er at finde en løsning, som både kan klimatilpasse og give kvarteret et rekreativt løft. I Roskilde er udfordringen, at man skal udvikle et nyt tæt byområde i midtbyen, hvor der i forvejen er meget tæt bebygget. De vil bruge Regn & Byer til at finde ud af, hvordan de på en innovativ måde kan håndtere de 5.000 m3 vand, som et skybrud vil belaste byområdet med. Og de vil sideløbende bruge projektet til at udvikle det langsigtede samarbejde mellem Roskilde og vandselskabet FORS.

Og så er der de to mindre byer Tommerup og Thyborøn.

Genåbning af vandløb

Tommerup er en landsby 15 kilometer sydvest for Odense. Byen er oprindelig opstået omkring et vandløb, men det er i dag rørlagt og ikke længere synligt. Det betyder, at områdets naturlige hydrologi er sat ud af spil, og sammen med klimaændringer fører det til udfordringer med bortledning af overfladevand.

“Derfor ønsker vi at genåbne vandløbet og etablere nye regnvandsbassiner til rensning og forsinkelse af byens regnvand. Denne løsning åbner samtidig mulighed for skabelse af et nyt rekreativt område, som ligger bynært,” siger Katrine Juul Larsen, der er biolog og miljømedarbejder i Assens Kommune og projektleder på kommunens Regn & Byer-projekt. Hun forklarer, at vandløbet er rørlagt over en 1500 meter langt strækning fra en gammel møllesø i den nordlige ende af byen og hele vejen gennem byen til den sydlige del.

“Det ligger faktisk i en meget markeret ådal op gennem byen. Der mangler bare en å,” siger hun.

Katrine Juul Larsen fortæller også, at man i bil fra Tommerup, inden for en time kan komme til cirka 325.000 arbejdspladser. Det gør byen interessant i forhold til at tiltrække tilflyttere, og derfor har man arbejdet med både en udviklingsplan og et nyt boligområde. Og kan man tilføje merværdi til byen via et klimatilpasningsprojekt, som skaber et spændende byrum, vil det gøre byen endnu mere attraktiv.

“Vi har holdt borgertopmøde i området i maj sidste år, og noget af det, som borgerne peger på er, at nærheden til naturen ved at bo lige nøjagtig her er en af de helt store værdier for området. Så det vil vi gerne være med til at understøtte og udvikle,” fortæller hun.

Hvor stor en del af vandløbet, der kan åbnes, skal en detailprojektering vise. Og i Assens Kommune håber man, at Regn & Byer-projektet vil styrke både dette projekt og det generelle samarbejde med Assens Forsyning, og ændre på hvordan klimatilpasning bliver tænkt.

“Vi arbejder sammen i kommunen og forsyningen, som man nu traditionelt gør, men vi har ikke lavet så stort et projekt før. Et meget tværgående klimatilpasningsprojekt, hvor vi tænker de rekreativ muligheder ind fra starten, har vi ikke lavet i det her omfang før. Og når man gør det, melder der sig nogle andre spørgsmål. Hvem skal betale for hvad? Hvem skal drifte? Alle de der jordnære ting, som godt kan være en showstopper, hvis man ikke får fundet de rigtige løsninger,” forklarer hun.

Derudover er der hele det fremadrettede samarbejde, og hvordan kommune og forsyningsselskab organiserer sig.

“Vi har jo masser af projekter, hvor vi kan blive bedre til at koordinere. Også i forhold til vores forsyningsselskab, så vi bliver bedre til at finde synergier i projekterne. Det klassiske eksempel er, at man lægger asfalt på det ene år, og det næste år graver man det hele op igen. Og det kan man selvfølgelig ikke helt undgå, men det vil være fedt at blive bedre til at være på forkant med planlægning”.

Stigende grundvand

Mens truslen mod Tommerup ikke er synderlig synlig i hverdagen, er det blot at kigge på et kort for at se, at vandet er en udfordring for Thyborøn. Selv om byen med små 2000 indbyggere ikke fylder det store i Lemvig Kommune befolkningsmæssigt, omsætter byens havn for godt en milliard kroner årligt og har cirka 1200 arbejdspladser tilknyttet. Så det gør den rigtig interessant for kommunen som en lokal vækstmotor, man skal passe på. 

Med sin placering har Thyborøn altid været udsat, og derfor blev der allerede for 150 år siden bygget høfder, og samtidig er byen beskyttet af klitter, ligesom der er diger ind mod Limfjorden. Så langt henad vejen er man forberedt på stormflodshændelser, der kommer og meget høje vandstande, fortæller Thomas Damgaard, der er leder af Natur & Miljø i Lemvig Kommune.

“Men at man er beskyttet mod stormfloder og hav og fjord, det er ikke ensbetydende med, at man ikke oplever vand på overfladen inde i Thyborøn. Og det er det, vi i stigende grad begynder at se. At flere steder i Thyborøn, der står der igennem længere tid efter regnvejrshændelser vand på overfladen,” siger han.

Thyborøn ligger på en tange og især det stigende grundvand og tiltagende skybrudshændelser og længerevarende regnvejrshændelser er ved at blive et problem. Det skyldes primært, at der er for kort ned til grundvandet, til at man kan få den nødvendige dræningskapacitet. Så selv om byen er separatkloakeret, er det med den nuværende kloakering ikke tilstrækkeligt, til at man kan holde vandet fra overfladerne og leve op til de servicemål, man normalt har, når man kloakkerer.

"Inden for kloakkeringsverdenen har man servicemål, der hedder, at en fem-årshændelse skulle man kunne tage, når man taler skybrud med kloaksystemet. Men der begynder vi at se, at skybrud og længerevarende regnvejrshændelser resulterer i, at der går temmelig lang tid, før vandet er væk fra overfladerne i Thyborøn,” siger han.

I stedet for en stor og meget dyr omlægning af rørsystemet, satser man på at løse problemerne i en afgrænset del af byen, hvor der i dag ligger et fritidscenter, en campingplads og nogle fodboldbaner, som jævnligt står under vand.

“Som vi ser det lige nu er behovet for fodboldbanerne ikke så stort, som det har været. Til gengæld har vi en solid vækst i turisme i Thyborøn, så behovet for campingspladser er stigende. Og fritidscenteret, der er man ved at opføre et vandkulturhus, så vi tænker, at det er helt naturligt at koble det med at arbejde med klimatilpasning derude,” siger Thomas Damgaard.

Thyborøn satser altså en bassinløsning, hvor man i perioder kan styre vandet, så det ikke ligger på overfladen store dele af året. Men samtidig drømmer man også om at skabe en merværdi for både lokale og byens turister og den kreative løsning kan ende med at blive et dykkercenter. Thyborøn Fritidscenter har tidligere søgt midler til at etablere vandkulturhus i deres gamle svømmehal. Men i processen blev et dykkercenter, der skulle have været del af vandkulturhuset taget ud. Blandt andet på grund af økonomi.

“Så var at det, at vi tænkte, at hvis vi alligevel skal til at etablere noget, så kunne det jo også være et dykkercenter baseret på grundvand og overfladevand kombineret med et biologisk renseanlæg. Skal man lave noget originalt, kunne det være møg interessant. Det er sikkert også dyrere, men vil forhåbentlig også skabe en tilsvarende merværdi,” siger Thomas Damgaard.

Regn & Byer-projektet har som formål at fremme det strategiskes samarbejde mellem kommuner og forsyninger, og med Thyborøn-projektet udvides et allerede godt samarbejde mellem Lemvig Vand & Spildevand og Lemvig Kommune. Det har tidligere resulteret i konceptet Klimatorium, som er paraplyorganisation for det nye projekt samt en lang række andre vand- og klimaindsatser. Klimatorium bliver også en fysisk bygning på havnen i Lemvig i løbet af de næste par år i et samarbejde mellem Lemvig Vand & Spildevand og Lemvig Kommune.

Samarbejde med DTU Space

En vigtig del af Thyborøn-projektet er også et samarbejde med DTU Space, som oprindeligt blev etableret via en lokal ph.D-studerende. DTU Space har adgang til data fra en satellit, der passerer området hver 6. dag, og den data kan blive guld værd for Lemvig Kommune, hvis den kan omsættes til en forståelse af, hvordan landet “bevæger sig”. Projektet skal altså se på, hvordan landhævning og sætninger påvirker området, og om der kan planlægges efter det via satellitdata.

“Vores forsyningsselskab oplever ofte, at der er bagfald på ledninger og at ledninger knækker. Hvis de intelligent kan gå ind se, hvordan jorden sætter sig via satellitovervågning, og udvikle metoder til, hvordan de planlægger sig ud af de her bagfald og knækkede rør, så ligger der et kæmpe økonomisk potentiale i det for dem,” siger Thomas Damgaard.

Han peger på, at der ligger forskningsinfrastruktur for over en mia kroner i jorden i kommunen og sikkert for de første 100 millioner alene i Thyborøn. Hvis de ved nøjagtigt, hvordan jorden sætter sig hvor, kan de de kan i stedet for at skifte 200 meter rør, måske nøjes med at skifte 20 meter.

“Normalt er der en afskrivningstid på 100 år på rørledninger, men det er klart, at hvis der er en sætningsplaget undergrund, så risikerer man at meget af det knækker efter 20 eller 30 år.
Og så har man en rigtig dårlig business case” siger han.

Formålet med Regn & Byer er at kvalificere og fremme klimatilpasning med merværdi gennem et styrket samarbejde mellem kommuner og vandselskaber.

Regn & Byer

Fire konkrete projekter, deltager i Regn & Byer og vil deltage i at udvikle nye redskaber til alle danske kommuner og vandselskaber. Konkret skal kampagnen munde ud i følgende resultater:

• Et samfundsøkonomisk redskab, som kommuner og vandselskaber kan bruge til i fællesskab at vurdere flere forskellige klimatilpasningsløsninger. Redskabet, som hedder PLASK, er en videreudvikling af Miljøstyrelsens eksisterende redskab. Redskabet udvikles af Niras.
• Udvikling af modeller til, hvordan langsigtede og tætte samarbejder mellem kommuner og vandselskaber kan udvikles og organiseres.
• Et redskab til koordinering af anlægsinvesteringer mellem kommuner og vandselskaber.

De fire projekter, som deltager i kampagnen er:

• Tommerup - Den blå landsby v. Assens Kommune og Assens Forsyning
• Regn med Thyborøn v. Lemvig Kommune og Lemvig vand & Spildevand
• Odense-Modellen v. Odense Kommune og VandCenter Syd
• Roskilde Bymidte v. Roskilde Kommune og FORS

Bag kampagnen Regn & Byer står et bredt partnerskab bestående af Realdania, Miljøstyrelsen, DANVA, Forsikring & Pension samt KTC - foreningen af tekniske chefer i kommunerne. Herudover indgår KL, Energistyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Forsyningssekretariatet samt Danske Regioner i en såkaldt perspektiveringsgruppe, der bidrager med kvalificering af kampagnen, og som vil diskutere resultaterne fra kampagnen.

Regn & Byer startede i midten af 2016 og løber i tre år frem til starten af 2019. I 2017 vil fire forsøgsprojekter udvikle og teste nye redskaber. I 2018 og 2019 vil de fire forsøgsprojekter blive evalueret og formidlet.