16.03.2021
2 min læsetid

“Nu må der gerne snart lukkes lidt op”

Corona-trætheden har sat sig hos IDAs medlemmer, og mens nogle kæmper med ensomheden, har andre fået nye drømme. Vi har spurgt 5 danskere fra IDA-land, hvad de seneste måneder har gjort ved deres arbejdsliv.

Morten Scriver Andersen

af Morten Scriver Andersen

Casper Dich Dyssel (øverst til venstre), Søren Westfall Just (øverst til højre), Mette Abildtrup (nederst til venstre) og Rasmus Christiansen (nederst til højre) mærker alle konsekvenserne af, at de ikke må se deres kollegaer. Fotos: Private

Corona-trætheden har meldt sig blandt IDAs medlemmer, viser ny undersøgelse foretaget af IDA.

Særligt unge er hårdt ramt på arbejdsglæden. Hver anden i aldersgruppen under 30 år svarer, at deres trivsel er dårligere end under normale omstændigheder.

Til gengæld svarer 47 % af den 30-49-årige, at de i de seneste måneder har haft bedre balance mellem fritid og arbejdsliv end før pandemien.

Fælles for de fleste er dog savnet af den daglige kontakt med kollegaerne.

Vi har spurgt fem danskere med naturvidenskabelig, ingeniør- eller it-baggrund til deres arbejdsliv her tre måneder inde i anden nedlukning.

Caspar Dich Dyssel, 48 år, Rådgivende ingeniør, EKJ

“Den første tid havde jeg faktisk brækket nakken, så jeg var nødt til at blive hjemme. Men fordi alle var så indstillet på at holde Teams-møder, var jeg ikke til besvær.

Vi har klaret restriktionerne fint, men for et par uger siden blev der indført mundbind på arbejdet, så nu arbejder jeg mere hjemmefra. Der er kommet en trykket stemning, synes jeg, og vi taler ikke så meget med hinanden på gangen mere.

Men det skal ikke ødelægge mit humør. Jeg er måske lidt skuffet over, at vi som naturvidenskabere har været så tavse i debatten. Vi trænger til mere upolitisk pragmatik, og det er jo det, vi er bedst til.

Til gengæld har vi pludselig lært at holde digitale møder. Den teknologiske udvikling har før været forude for behovet, men nu er vi begyndt at tage det til os.

Jeg har altid været lidt skeptisk over for idéen om, at man i fremtiden ikke behøver et kontor at arbejde fra. Nu tror jeg faktisk, at vi kan gå den vej. Det er ikke længere så svært at forestille sig, hvordan man kan bo i udlandet og arbejde i Danmark.”

Søren Westfall Just, 39 år, teknisk projektleder, OK

“Folk er begyndt at blive trætte nu. I starten skulle vi lige finde hinanden, og så ramte det et leje, hvor det kørte godt. Men nu må der gerne snart lukkes lidt op.

OK er en meget social arbejdsplads, hvor folk kerer sig om hinanden, og det kan man godt mærke, at vi lider under nu. I stedet for small talk ved kaffemaskinen, skal man nu gøre en indsats for at holde relationerne til kollegaerne. Også for mit eget vedkommende. Jeg ser ikke så mange. Jeg bor alene, så det har også gjort, at der pludseligt er blevet meget tomt.

Men vi har egentlig holdt dampen oppe hele vejen igennem. Vi skulle lige finde nogle nye måder at gøre tingene på, men det er faktisk lykkes rigtig godt.

Vi har opdaget at vi ikke behøver at rejse land og rige rundt for at afholde et møde. Det kan godt ske over Teams. Man skal ikke undervurdere et fysisk opstartsmøde med en samarbejdspartner. Men man behøver måske ikke mødes en gang om ugen. Det kommer vi til at gøre virtuelt i langt højere grad fremover.”

Mette Abildtrup, 46 år, Grundfos, bygningsingeniør og projektleder

“Det værste er, at jeg som projektleder skal sikre at alle følger restriktionerne og sørge for, at de ikke har sygdom i husstanden. Man må ikke komme på pladsen eller mødes et sted med en test, der er ældre end en uge. Og så skal vi have mundbind på, når vi går rundt.

Jeg har nærmest ikke været på kontoret i Bjerringbro siden december. Så jeg arbejder hjemmefra 5 dage om ugen, undtagen når jeg skal lave tilsyn på en byggeplads.

I vores egen lille afdeling er vi gode til at holde Teams-møder og ringe til hinanden enkeltvis. Men afstanden til vores kollegaer i de andre afdelinger bliver kæmpestor. Vi glemmer, at de andre eksisterer og så kører man bare sit eget ræs. Det er et kæmpe problem, for hvis vi ikke får driften med i byggeprocessen, så passer det ikke ind i deres systemer.

Men personligt synes jeg, det er godt at være mere hjemme. Det er jo dejligt at være der, når børnene står op, sende dem afsted i skole og være der, når de kommer hjem. Det giver bare en dejlig ro.”

Rasmus Christiansen, 26 år, Ingeniørkonsulent, Dansk Ingeniørservice

“Overordnet set har corona faktisk været positivt for mig.

Mit job er præget af, at jeg kører ud til kunder stort set hver dag og ofte langt væk. Det er sådan, folk godt kan lide det. Men nu er min daglige transporttid gået meget tæt på nul. Det har gjort, at hverdagen hænger bedre sammen.

Jeg er relativt ung, så det passer mig fint at køre det digitalt, når man lige så godt kan gøre det. Og jeg har et fint arbejdsmiljø herhjemme.

Men det er ikke meget, jeg har fået set mine kollegaer. Det påvirker mig lidt passivt, uden jeg lægger mærke til det. Når jeg så får snakket med folk, kan jeg godt mærke et løft i mit humør og min energi. Ofte får jeg ikke snakket med nogen i løbet af en arbejdsdag.”

Lene Jespersen, 57 år, professor i mikrobiologi, Københavns Universitet

“I starten af nedlukningen skulle vi meget hurtigt omlægge til et hybridforløb, hvilket gav en del teknologiske og praktiske udfordringer. Især fordi vi har store kurser med op til 80 studerende, der skulle have forelæsninger, teoretiske og praktiske øvelser. Mange af disse aktiviteter blev kørt i treholdskift, hvilket naturligt gav en ekstra arbejdsbyrde.

Især efter jul har det været særligt svært for både undervisere og studerende at opretholde motivationen, og der er en generel afmatning. Det er svært at holde til 4 timers Zoom-møder/undervisning om dagen. Alle føler et stort personligt ansvar, og man mangler den faglige sparring med kollegaer og ledelse.

Og jo, vi er blevet lidt mere effektive ved møder, men det er et tveægget svær. Jeg laver forskningsprojekter med virksomheder og internationale forskere, og vi mangler simpelthen at kunne kigge hinanden i øjnene og se selve produktionen i en virksomhed for at forstå den. Særligt påvirkes det internationale samarbejde, idet det er svært at opbygge og vedligeholde det netværk, der er så vigtigt for at genere nye forskningsideer og gå sammen om større ansøgninger.”

Sådan holder du modet og kroppen oppe under ny lockdown

Sæt et ugentligt møde i kalenderen med dine kollegaer for at snakke om noget andet. Eller prøv 20:8:2-metoden.

Her er en række gode råd til at komme gennem anden og forhåbentlig sidste nedlukning

Råd fra IDAs arbejdslivskonsulent, Eva Jakobsen