Milliardbesparelser på uddannelse vil koste dyrt

De bebudede milliardbesparelser på uddannelserne vil koste dyrt på den lange bane, mener Ingeniørforeningen, IDA.

Målrettede effektiviseringer i den offentlige sektor, er der som udgangspunkt ikke noget i vejen med, men at køre grønthøsteren over landets gymnasier, universiteter og øvrige uddannelsessteder, risikerer at medføre mere skade end gavn.

Det mener formanden for IDAs Uddannelses- og Forskningsudvalg, Carsten Eckhart, der advarer om, at besparelserne vil forringe Danmarks konkurrenceevne.

”Mange uddannelser er allerede i dag underfinansierede, og vi kan bestemt ikke forringe vilkårene yderligere. Området har allerede i en lang årrække været udsat for effektiviseringskrav, og underfinansiering af uddannelserne har i praksis ført til dræn i basismidlerne til forskning. Desuden oplever vi mange steder en markant stigning i omfanget af undervisning, den enkelte underviser skal levere,” siger han.

Carsten Eckhart mener, at hvis uddannelsessektoren rammes af sparekravet på to procent, vil det uden tvivl medføre en forringet kvalitet og markant reduktion i det forskningsbaserede grundlag som universitetsuddannelserne skal bygge på.

”Uddannelser af ringere kvalitet er slet ikke det, vi har behov for. Tværtimod er uddannelser i verdensklasse en investering i vores fremtid. Det burde ikke være Breaking News. Vi skal som miniputnation naturligvis sikre, at vores unge tager en uddannelse, og ikke mindst at kvaliteten af den kan måle sig med de bedste lande i verden,” siger han.

Grønthøstermetoden er desuden den absolut nemmeste politiske løsning, der ikke tager hensyn til erhvervslivets behov, mener Carsten Eckhart og henviser til en ny prognose fra Engineer the future, der er en alliance mellem blandt andre universiteter, IDA, Dansk Industri og over 40 store virksomheder.

”Prognosen viser, at der i 2025 vil mangle 9.300 ingeniører og 4.200 naturvidenskabelige kandidater, og jeg kan godt frygte, at besparelserne ikke bare rammer kvaliteten, men også vil medføre, at erhvervslivets efterspørgsel ikke tilfredsstilles med de udmeldte besparelser. Hvis uddannelsessektoren endelig skal holde for, har vi langt mere respekt for en aktiv  prioritering, som man for eksempelvis ser det ved dimensionering af optaget, end for en snigende udhuling af uddannelsernes kvalitet,” siger han.