Tre ugers sommerferie er en by i Rusland for hver tredje dansker

Knap hver tredje dansker holder mindre end 3 ugers sammenhængende ferie hen over sommermånederne. Det viser en ny befolkningsundersøgelse fra IDA.

Tiderne skifter – også på feriefronten. Hvor det tidligere var normen, at langt de fleste danskere drog på 3 ugers sammenhængende sommerferie, nøjes knap hver tredje dansker – 32 % – med at trække stikket i 2 uger eller mindre. Det viser en befolkningsundersøgelse, som Userneeds har lavet for IDA blandt flere end 2.000 danskere. 

Den udvikling bekymrer Juliane Marie Neiidendam, formand for Ansattes Råd i IDA. 

”Stress-eksperter peger på, at det rent faktisk gør dig til en bedre chef, medarbejder og kollega, hvis du holder mindst 3 ugers sammenhængende sommerferie. Det dur ikke, hvis du ikke en gang om året tager den forebyggende medicin, som 3 uger væk fra jobbet reelt er,” siger hun. 

Juliane Marie Neiiendam opfordrer samtidig til, at man rent faktisk også holder ferie i sin sommerferie. 

”En gammel tommelfingerregel lyder, at det tager en time at geare ned fra en arbejdsdag, en dag at geare ned til weekenden efter en arbejdsuge og op til en uge at geare ned til ferien. Derfor gavner korte ferier ikke på samme måde som 3 uger i træk. Langt de fleste kan rent faktisk undværes i de få uger hen over sommeren, så mit klare råd er, at man trækker stikket i 3 uger. Det er også en del af en sund work-life-balance. Hvis vi skal holde længe på arbejdsmarkedet, så skal det også være muligt at drosle ned, hvile legeme og sjæl, og hente inspiration og energi andre steder end på jobbet,” siger Juliane Marie Neiidendam. 

Hvor mange ugers sammenhængende ferie forventer du at holde i sommerperioden (juni-juli-august) 2017?


Kilde: Userneeds for Ingeniørforeningen, IDA (2.051 svar – 1.158 lønmodtagere)

IDAs råd og svar om ferieloven