21.11.2024
3 min læsetid

Confirmation bias ødelægger dine datadrevne beslutninger

Danner dine data grundlag for dine beslutning eller legitimerer de dem blot? Pas godt på confirmation bias, når du skal træffe beslutninger.

IDA Learning

af IDA Learning

Tror du, data driver dine beslutninger? 

Det er nemt (og rart) at tro, at data spiller den afgørende rolle, når du skal træffe beslutninger.  

Men rigtigt ofte benytter vi bare data til at bekræfte den beslutning, vi - ubevidst - allerede har truffet. 

Den mekanisme kendes fra psykologien som confirmation bias. Det er en tendens til at søge efter, fortolke, favorisere og huske information på en måde, der bekræfter ens tidligere tro eller hypoteser.  

Et simpelt eksempel: du har set dig lidt lun på en Rick And Morty Portal Gun; men du kan ikke helt beslutte dig for, om den er pengene værd. Hvad gør du? Måske leder du efter nogle anmeldelser af den?  

Det lyder som jo en god måde at træffe en logisk og velovervejet beslutning.  

MEN... 

Faktisk vil du i de fleste tilfælde bare bruge det tal, du finder, til at validere den beslutning, du allerede hælder til: 

“4,3... det er jo faktisk ret godt - den napper jeg!” eller “4,8… det lyder godt, men der er også en del, der giver dårlige anmeldelser. Jeg dropper den.” 

Begge udsagn er sådan set rimelige nok. 

Problemet er, at du fandt dine data, inden du besluttede dig for, hvilke resultater var “gode nok”. Tallet er netop ikke en endegyldig sandhed i sig selv, når det står alene. 

Den mekanisme er desværre noget, der sker rigtigt ofte - og jo mere kompliceret det konkrete problem er, jo sværere er det at gennemskue. 

Netop fordi du læner dig op af data i processen, tror du, at du har truffet en valid, datadreven beslutning.  

Men du har faktisk bare bekræftet dine antagelser og truffet det valg, du helst ville træffe. 

Forestil dig så, at de data, du agerer ud fra, ikke bare er nogle, du hurtigt har googlet dig frem til, men at det er nogle du eller et helt hold af dataanlytikere møjsommeligt har arbejdet sig frem til over lang tid. 

Det ender med at være en dyr fornøjelse. 

Undgå confirmation bias 

Desværre er det ikke så nemt at undgå confirmation bias - selv når du er opmærksom på, at den er på spil. 

Det gælder om ikke at drage forhastede konklusioner, formulere flere hypoteser og se på løsninger med et åbent sind. Søg aktivt efter andre synsvinkler. 

Og så kan det være en rigtig god ide at opstille kriterier for de beslutninger, du skal træffe, INDEN du kigger på dine data. 

Hvor mange stjerner skal en portal gun have, for at du vil købe den? Eller hvor meget må den koste?  

For at data skal give dig et brugbart svar, skal du nemlig først have stillet et brugbart spørgsmål. 

Det kan være svært, når problemet er større end lidt privat fan merch - men konsekvensen af din beslutning er formentlig også så meget større, så det vil næsten altid være umagen værd. 

Vil du i gang med R til data science?

IDA har en række kurser til dig, der gerne vil lære at få mere værdi ud af dine data.  

Du kan fx lære at bruge Python til at behandle og visualisere data effektivt samt opbygge enkle prædiktive modeller på kurset Data science med Python. 

Du kan også lære at forberede, udnytte og visualisere dine data med R på kurset Data Science with R