Kursus
Data Science med R
Dette kursus giver dig som deltager den påkrævede viden om R, så du bliver i stand til at bearbejde data og udlede resultater ved at benytte R. Hvert emne er illustreret med en række praktiske eksempler og øvelser.
Evaluering 8,67 out of 10
Programmering i R til data science, statistik og machine learning
I en datadrevet verden er det essentielt for data engineers og data scientists at have tilstrækkelig viden om R og prædiktive modeller.
R er et at de mest populære programmeringssprog, skræddersyet til data science, statistik og machine learning. De nyeste algoritmer er som regel udviklet i R, inden de er tilgængelige i andre sprog.
Dette 3-dages kursus giver dig den påkrævede viden om R, så du er i stand til at bearbejde og visualisere data effektivt. Du får en forståelse for fundamentet for data science og du bliver i stand til at bygge simple prædiktive modeller med R.
Gennem de 3 dage bliver du introduceret til følgende emner:
- Introduktion – IDE, syntax, datastrukturer, pakker
- Læs, transformer og skriv data
- Programmering i R
- Grafik og plots
- Læring fra data
- Regression og klassifikation
- Udvælgelse af modeller
- Lær at anvende ChatGPT i din kodning.
Kurset er for dig, der vil lære at anvende R til data analyse
Dette kursus er til dig, der har lidt eller ingen erfaring med R og data science og gerne vil lære det fundamentale ved R og kunne arbejde med både enkle og prædiktive modeller.
Du kan have en teknisk, naturvidenskabelig eller samfundsfaglig baggrund og du kan/skal arbejde med forskellig type data, for eksempel biologisk data eller anden teknisk videnskabelig data, med survey-data eller matematiske modeller. Vi prøver at tilpasse eksemplerne i kurset til deltagerne.
Forudsætninger
Kurset data science med R er et introduktionskursus, hvor erfaring ikke er påkrævet. Det er dog et plus, hvis du har erfaring med andre programmeringssprog og du har grundlæggende matematik på plads.
Der er ikke noget, du skal forberede inden kurset.
Efter kurset kan du:
- Forstå R-økosystemet
- Læse og skive data fra en bred palette af datakilder
- Arbejde med forskellige typer data og datastrukturer
- Skrive funktioner ind i R
- Skrive rene og effektive programmer i R
- Visualisere dine data
- Forstå hvad data science kan gøre for dig og din organisation
- Forstå de forskellige typer prædiktive modeller
- Forstå de centrale koncepter overfitting og underfitting
- Bearbejde data og bygge simple modeller med R
- Strukturere dine projekter ordentligt
- Anvende pakkerne der er er mest hjælpsomme i dit daglige arbejde som data engineer eller data scientist.
Efter kurset vil du være i stand til at skrive R-kode og du kan læse, bearbejde, skrive og visualisere data. Derudover kan du analysere, hvilke typer statistiske modeller, der kan benyttes til at udlede værdifulde resultater fra data, og hvordan du anvender dem.
Efter dette kursus vil din virksomhed have:
- Mere intern viden om data science
- En medarbejder der ved, hvordan man kommer i gang med R til data science og statistiske projekter
- Interne kompetencer i forskellige prædiktive modeller
- En medarbejder der forstår centrale koncepter ved R-programmering.
Ønsker du at forblive på forkant af den digitale udvikling? Så bør du sikre dig solide R-kompetencer i virksomheden, så du kan udnytte dine data bedst muligt og bruge de nyeste, statistiske metoder.
FN’s verdensmål er en del af IDAs værdier
IDA ønsker at synliggøre koblingen til FN’s 17 verdensmål for bæredygtighed. Dette arrangement omhandler bl.a. ovenstående verdensmål. Læs mere om FNs verdensmål
Varighed
3 dage
Pris ekskl. moms
IDA-medlem:
13.700 kr.
Ikke IDA-medlem:
15.900 kr.

Sine Zambach
Ph.d, forfatter og underviser
Sine Zambach har arbejdet med R i mange år inden for blandt andet bioinformatik, tekstanalyse og learning analytics. Hun er uddannet i bioinformatik, har en ph.d. i datalogi og er adjunkt ved Copenhagen Business School.
Der underviser hun i introduktion til programmering på flere kurser - blandt andet i sproget R, som er særligt godt til visualisering og dataanalyse.
Sine er desuden forfatter og har holdt foredrag om at programmere – både i R og computational thinking.
Her kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, som vi oftest bliver stillet
Jeg er ikke medlem af IDA, kan jeg deltage alligevel?
Er der stadig ledige pladser på kurset?
Hvornår er tilmeldingsfristen for kurset?
Kan jeg komme på en venteliste, hvis kurset er fyldt?
Er der en frist for afmelding?
Jeg er blevet syg, hvad gør jeg?
Hvornår modtager jeg information om kursusforberedelse og praktisk info?
Hvornår modtager jeg en faktura?
Hvad er inkluderet i kursuspakken?
Får jeg et bevis på, at jeg har været på kursus?
Ja, du modtager et kursusbevis på mail umiddelbart efter kurset er slut. Her er anført, hvilket kursus du har deltaget på, kursusdato etc. Dine kursusbeviser bliver også gemt på vores læringsportal, så du altid kan finde dem igen.
På nogle kurser vil du i stedet modtage en certificering.
Kan jeg deltage på kurserne, hvis jeg er ledig?
Du er altid velkommen på vores kurser. Du kan enten selv vælge at betale for din kursusdeltagelse eller du kan tale med dit jobcenter og høre om det er noget, de vil hjælpe dig med.
Hvis kurset fremgår af den regionale positivliste, vil det gøre det lettere at få jobcenteret til at bevillige kurset, men under alle omstændigheder bør du tage en snak med dem om, hvorfor dette kursus kunne være relevant for dig.
Læs mere om hvilke af vores kurser der i øjeblikket er at finde på den regionale positivliste for hovedstadsregionen og få mere information om kurser for ledige her: https://ida.dk/kurser-for-ledige