Vær klar til jobsamtalen

Forbered dig på samtalen

Gør præsentationen naturlig 

Selvom det er svært at forberede sig fuldstændigt på en jobsamtale, kan du gøre meget for at komme de svære spørgsmål i forkøbet. For mange kan følelsen af at skulle sælge sig selv være grænseoverskridende, men øver du dig på forhånd, vil dine svare komme mere naturligt og flydende. 

Lav grundig research

Sørg for at sætte dig ind i virksomhedens værdier, udfordringer og opgaver, så du kan byde proaktivt ind med, hvorfor du passer godt ind, og hvad du kan tilføre rollen. Betydningen af at være velforberedt kan ikke overvurderes, og det kan afgøre udfaldet til din fordel, hvis du kender virksomheden bedre end dine konkurrenter. 

Vær afslappet og smalltalk

Vis med det samme, at du føler dig hjemme i situationen ved for eksempel at sige noget pænt om bygningen og omgivelserne eller ved at spørge, hvor lang tid der er afsat til samtalen.

Når du viser initiativ på den måde, bliver samtalen hurtigere til den afslappede dialog, der giver det bedste resultat. Vær i det hele taget klar på at smalltalke, så du viser, at du gerne vil medvirke til at gøre det til en positiv oplevelse.

Forbered dig på alle spørgsmål

Genlæs din ansøgning og dit CV og brug det til at vurdere, hvilke spørgsmål du sandsynligvis vil blive stillet. Sørg især for at have forberedt konkrete eksempler på tidligere resultater og opgaver, du har løst. Det skal dog ikke virke for indstuderet, så giv dig selv tid til at ”tænke”, inden du svarer.

Forbered din elevatorsamtale

Til mange jobsamtaler vil du til sidst blive bedt om at give en kort opsummering på et-to minutter af, hvorfor du er den rette til jobbet. Derfor kan du med fordel øve dig i den hjemmefra, så du kan levere den klart og overbevisende.

Sørg for at præsentere de elementer af din personlige og faglige profil, som passer specifikt til den stilling, du søger. Du skal med andre ord ikke give en lang opremsning af hele dit arbejdsliv, men i stedet forsøge at fremhæve det, som din samtalepartner interesserer sig for.

Vær klar på spørgsmålet om løn

Det er en god ide først at finde ud af, hvad lønniveauet er for den stilling du søger.  Her kan du bruge IDAs lønberegner. Derefter skal du finde ud af, hvor din smertegrænse går og være villig til at takke nej, hvis du får tilbudt jobbet med en løn, der ligger under din grænse. 

Når arbejdsgiveren spørger, hvad du ønsker i løn, er et godt standardsvar: ”Når jeg ser på jobbets indhold og min erfaring, mener jeg, at en løn omkring xx tusinde kroner er rimelig”.

Håber du på at få 45.000 kroner, kan du sige 48.000 kroner. På den måde presser du lønnen op, og de 3.000 kroner er ikke nok til at skræmme arbejdsgiveren væk, hvis de 45.000 kroner er inden for skiven.

Test og prøver til samtalen

Til en jobsamtale er det almindeligt at skulle tage en test, så arbejdsgiveren kan få et bedre billede af din personlighed og faglige evner.
Et supplement til samtalen

Hvis du bliver testet, skal du opfatte det som et supplement til den klassiske jobsamtale. Det er meget sjældent testens resultat, der alene er afgørende for, hvem der ansættes. Det indgår i en samlet vurdering, hvor dit CV og selve samtalen som regel vægter højest.

Vær ærlig

Du skal være opmærksom på, at der meget sjældent er en facitliste til en test. Der er ikke et rigtigt eller et forkert svar på spørgsmålene, og derfor kan man ikke dumpe en test. Arbejdsgiveren kan sætte nogle kriterier op, som man gerne vil have opfyldt eller kunne genfinde i testresultatet, men det varierer, hvilke kriterier det drejer sig om.

Derfor er det svært at tilrettelægge svarene, så de passer. Du skal forsøge at svare strategisk, hvis du kan, men ellers er det bedste råd at være ærlig.

Færdighedstest 

En færdighedstest skal måle dine færdigheder, hvilket kan være læsning, stavning, sprog eller simpel matematik, men det kan også være meget avancerede færdigheder, der knytter sig til jobbet. Denne type test skal afdække den viden, du har inden for et bestemt område. En færdighedstest foregår nogle gange på tid.

Personlighedstest

En personlighedstest har til formål at undersøge nogle personlige karakteristika ved dig. Det er typisk test, hvor du skal forholde dig til forskellige – nogle gange modsatrettede – udsagn.

Bliver du bedt om at tage en personlighedstest i forbindelse med en jobsamtale, vil det næsten altid være en test, der er designet til at afdække de personlige egenskaber, der har betydning i relation til jobbet. Det er ikke en test, der én gang for alle beskriver dig i alle livets forhold.

Kognitiv test

En kognitiv test er designet til at undersøge den måde, du som person tænker på – især den måde, du tilgår svære opgaver. Derfor bruger man nogle gange begrebet omtanketest (og i sjældnere tilfælde intelligenstest).

Du vil ofte blive stillet over for komplekse opgaver, hvor der ikke bare måles på, om du løser opgaven korrekt, men også hvordan du løser den. Typiske kognitive opgaver vil være talrækker, hvor du skal regne næste tal ud, samlinger af geometriske figurer, du skal sammenligne, eller ordrækker, hvor et af ordene skiller sig ud. En kognitiv test foregår ofte på tid.