Arbejdslivet er alenlangt, så tag bare en pause

Vi bliver stadig ældre og er raske i flere år. Det betyder også, at arbejdslivet bliver længere, og giver den enkelte bedre tid til at gøre karriere eller forfølge faglige drømme.

De nye strukturer byder på et mindre ensartet arbejdsliv og flere hop ind og ud af karrieren afhængigt af, hvor man er i livet, siger IDAs karriererådgiver Morten Esmann.

-Hvis du ser på det traditionelle arbejdsliv, så bliver du uddannet, arbejder og går på pension. Den lange midterste periode - altså arbejdsperioden - har man set som en kontinuerlig udvikling fremad og op af karriestigen - skridt for skridt. I fremtiden bliver det mindre enstrenget. Vi får flere år, hvor vi er raske og friske, og der tror jeg, vi vil se flere arbejde med svingende intensitet over hele arbejdslivet.

Samtidig er kompetencekravene blevet mere uforudsigelige. Det kan gøre det svært at planlægge en karriere.

Man må være klar til ny teknologi, nye krav og flere kortere uddannelser i løbet af et arbejdsliv – noget IDAs karriererådgivere allerede i dag mærker, at mange er indstillet på, og også har stor lyst til.

- Nogle gange vil vi måske helt flekse ud for eksempelvis at tage en relevant uddannelse, eller helt skifte fagligt spor midt i livet, siger Morten Esmann.

Stærke og arbejdsglade ældre

Ældre Sagens fremtidsstudie fra 2015 viser, at mange har lyst til at blive ved med at arbejde. Hver fjerde erhvervsaktive vil gerne fortsætte så længe som muligt, og hver tredje, der har forladt arbejdsmarkedet, havde gerne fortsat længere.

-Der er kommet en ny stærk generation af ældre, hvor arbejdet er en vigtig del af identiteten. Samtidig holder mange af en hverdag med struktur, hvor man har noget at stå op til. Det, at det nytter, det man gør, og skaber værdi for andre, betyder meget, siger Anna Debel, økonom i Ældre Sagen og ansvarlig for arbejdsmarkedsområdet.

Ingeniører hører til en af de faggrupper, hvor lysten til at arbejde langt op i alderen er i top. Det viser undersøgelser, IDA lavede for nogle år tilbage. Her var erhvervsfrekvensen for ingeniører 19 procentpoint højere end den var som helhed blandt de 65-69-årige.

Også karriererådgiverne mærker, at glæden ved at arbejde fortsætter langt op i livet.

-Vores medlemmer har en stærk faglig identitet og stort engagement. De er kendetegnet ved at være specialister, der er attraktive, fordi de har særlig viden og gerne vil bidrage med den. Og en af de bedste måder at gøre det er jo at gå på arbejde. Ofte vil arbejdsgiver også gerne beholde dem, fordi de er svære at erstatte, siger Morten Esmann.

Trap ned når der er pres på

Hos Ældre Sagen peger Anna Debel på, at der fremover kan komme et stort aldersspænd på arbejdspladserne, og medarbejdergruppen kan tælle både folk i de spæde 20’ere til medarbejdere, der er helt op i 80’erne. Det stiller krav om at indrette arbejdslivet fleksibelt.

-Folk er i mange forskellige livsfaser, når de er på arbejde, og derfor har de også forskellige ønsker, behov, forudsætninger. Nogle vil gerne skrue op eller ned for arbejdstiden, eller ambitionerne og måske behøver der i fremtiden ikke kun være én lige karrierevej fremad og opad, siger Anna Debel og peger på, at nogle måske gerne vil trappe ned i pressede perioder, for eksempel når de har små børn eller svækkede forældre, og trappe op igen i andre perioder.

Hendes pointer stemmer godt overens med ønskerne fra IDA’s medlemmer. I hvert fald mærker karriererådgiverne, at medlemmerne har behov for pauser og temposkift, siger Morten Esmann og nævner nogle eksempler:

Den er den unge mand, der – efter blot et par år på arbejdsmarkedet – vælger at tjekke ud af arbejdslivet og tage ud på sit livs cykeltur. Kvinden i 30’erne, der er ved at segne under et krævende fuldtidsjob, små børn og et hus, hvor terminen skal betales. Eller kvinden i 50’erne, som faktisk gerne vil skrue op for arbejdsmængde og ansvar, eller tjekke ud og tage en ekstra eller ny uddannelse, nu hvor hun endelig har fået overskud til det.

Flere karriereskift i fremtiden

Og når nu arbejdslivet strækker sig over så mange år, og kompetencekravene hele tiden ændrer sig, så giver det god mening, at man kan skrue op og ned, siger Morten Esmann.

- Arbejdslivet er langt, og vi skal kunne klare det både fysisk og mentalt. Så jeg tror, vi vil finde nye fleksible måder, hvorpå vi kan vedligeholde vores kompetencer i et passende tempo og give muligheder for at flekse ud og tage uddannelse undervejs.

For IDAs medlemmer kan det være, at man bevæger sig over til en andet specialistområde, men også at man helt skifter retning. I det hele taget vil vi se flere karriereskift i fremtiden. Det er en del af det lange og fleksible arbejdsliv, hvor man har tid til at starte forfra midt i livet og stadig få en mangeårig karriere.